I Far Cry 4 sættes spilleren i skoene på Ajay Ghale, der i spillets start befinder sig i en bus på vej til hans fødeland, det fiktive Kyrat. Her er han på vej til at opfylde sin mors sidste ønske, nemlig at få hendes aske spredt over området Lakshmana. Inden Ajay når så langt stoppes bussen af fjendtlige soldater, og før man ved af det sidder man til bords med den excentriske Pagan Min, Kyrats enehersker og lidt af en karakter.
Som de fleste nok har gættet, så lykkes det Ajay at flygte, og ved hjælp af oprørere fra Den Gyldne Sti, en oprørsgruppe stiftet af Ajays far, begynder man nu en langsom og sej kamp for at genvinde kontrollen over Kyrat og vælte Pagan Min af Kyrats trone. Dette er lettere sagt end gjort, for Min har opstillet installationer over det meste af øen, og det kræver mere end almindelig behændighed at slippe helskindet fra forsøget på at vælte Kyrats leder.
Mere skal der ikke fortælles om historien, som bør opleves og gennemspilles på egen hånd. Der er ikke tale om manuskriptforfatning på allerhøjeste plan, men historien byder dog trodsalt på enkelte plot-twists undervejs i spillet. Blandt andet skal man mægle imellem de to ledere i Den Gyldne Sti, den traditionsbundne Sabal og den mere progressive Amita. Historien modelleres alt efter, hvem man vælger at støtte af de to oprørsledere, men desværre sender spillets slutning ærgerlige tanker tilbage mod den omtalte Mass Effect 3 slutning, hvor det blev lysende klart, at spillerens valg ikke helt har den betydning, man kunne have håbet på.
Far Cry 3 spillere vil hurtigt føle sig hjemme i seriens 4. udgave, idet gameplaymekanikkerne stort set er de samme. Der skal stadigvæk indtages fjendtlige forposter, klatres i tårne for at åbne for dit kort i forskellige regioner samt gennemføres missioner, såsom at jage bestemte dyrearter eller nedlægge fjendtlige mål. Du skal fortsat åbne op for nye våben undervejs i spillet, som kan købes for din hårdt optjente løn, og der skal fortsat nedlægges forskellige dyrearter, som kan bruges til at sælge for penge eller fremstille nye opbevaringsgenstande, således at man kan have flere granater, mere ammunition eller flere genstande i Ajays rygsæk.
Der er dog nye typer missioner, ligesom i Red Dead Redemption og Watch Dogs opstår forskellige tilfældige begivenheder, hvor du skal hjælpe oprørsgruppen på forskellige måder. Klarer du disse, belønnes du med karmapoint og lejesoldatspoletter, som kan bruges til at indkalde hjælp, hvis du eksempelvis har svært ved at indtage fjendtlige positioner. Du kan også benytte dig af muligheden for at hente hjælp online, hvor du i spillets co-op del kan hente en ven ind i spillet og sammen generobre svære områder i Kyrat. Det fungerer ganske glimrende, og har man en makker, der forstår sig på spillets stealth-del, vil man hurtigt og effektivt kunne fjerne dusinvis af fjender uden at du bliver opdaget.
En anden nyhed er, at man kan interagere med dyrelivet på andre måder end i Far Cry 3. Blandt andet kan man ride på elefantryg og bruge det tonstunge dyr til at tage livet af fjenderne, eller man kan bruge lokkemad til at distrahere fjenderne ved hjælp af glubske rovdyr. Det fungerer fremragende, og det er medvirkende til at skabe helt nye muligheder for at tilrettelægge spillerens angreb.
Man kan nu også anvende en automatpilot, når man skal tilbagelægge store afstande i Kyrat. Dette er en uvurderlig hjælp, når man skal rejse frem og tilbage i starten af spillet, hvor man ikke har åbnet for muligheden for at hurtigrejse mellem forskellige destinationer. Dog anbefales det at være opmærksom på, hvad der sker på skærmen, for selvom automatpiloten er en god idé på papiret, så forholder virkeligheden sig noget anderledes, og man skal ikke blive overrasket, hvis spillets AI pludseligt synes, at det er en god idé at køre spilleren ud over en klippeskrænt.
Som i Far Cry 3 er det den massive mængde indhold kombineret med de næsten 100 primære missioner og sidemissioner, der er spillets helt store force. Man keder sig aldrig, og der er altid et samleobjekt, en hændelse, en lejemorderopgave eller en ny figur, som fastholder én til skærmen. Da jeg fik platin i Far Cry 4, havde jeg rundet 23 timers spilletid, og da var min samlede gennemførelse på 70 procent. Der er med andre ord massevis af ting at tage sig til, og man keder sig aldrig.
Hvis ikke opgaverne kan lokke spilleren til, så vil det overdådige landskab i Kyrat sikkert gøre det. Grafisk er Far Cry 4 lidt af en perle, og alt fra den enorme draw-distance, det nøjagtigt gengivet dyreliv, de troværdige ansigtsanimationer og de mest massive eksplosioner sidder lige i skabet, og jeg har ofte fanget mig selv i at svæve over Kyrat i Ajays wingsuit eller stoppe op, når man er på vej op af en bjergside via ens klatrekrog, blot for at observere det fantastisk smukke landskab.
Lydsiden er ligeledes fremragende, og dyrelydene, vinden der suser igennem Kyrats terræn og lyden af krig er meget overbevisende, og så skal Ubisoft endnu engang roses for stemmeskuespillet på specielt spillets ærkefjende. Det lykkedes helt fantastisk i Far Cry 3 med den maniske Vaas, og det lykkes endnu engang i Far Cry 4 med Pagan Min, som på en og samme tid er en voldspsykopat men samtidigt et nærmest fuldendt kapitel fra den store Emma Gad.
Alt synes opgraderet og opdateret på den helt rigtige måde i forhold til Far Cry 3, og Far Cry 4 fremstår dermed som julesalgets bedste bud på en solid historiedrevet shooter, som også byder på god underholdning for dem, der vil dele deres spil med kammerater online. Foruden historiedelen og co-op byder Far Cry 4 på en smule overflødig kompetetiv multiplayerdel, hvor oprørere med bue og pil kæmper mod den kongelige hær. Oplevelsen føles en smule ubalanceret i øjeblikket, og i det store hele virker det lidt som om, at multiplayerdelen er med for multiplayerdelens skyld, men der er dog ikke tale om fadæser i Dead Space 2 eller Bioshock 2 størrelsen. Multiplayerdelen er spilbar, men frem for alt uinteressant. Man kan også designe sine egne baner i spillets bane-editor. Det kræver en god portion tålmodighed, men til gengæld er der fire forskellige spiltyper at benytte, dog ikke kompetetiv multiplayer.
Det er Far Cry 4 til gengæld ikke, og kunne man lide seriens 3. kapitel, så skal man ud og købe spillet med det samme, medmindre man selvfølgelig har en forhåbning om at kunne skaffe det juleaften. Ubisoft har finpoleret Far Cry 3 på alle aspekter, og Far Cry 4 er både større, flottere og bedre. Når det uundgåelige 5. kapitel i serien udkommer engang om nogle år, skal Ubisoft nok til at genopfinde serien endnu engang, for et koncept holder trods alt sjældent i flere udgivelser indenfor spilbranchen, hvis ikke der sker radikale ændringer. Men lige nu og her er Far Cry 4 noget af det bedste der findes indenfor en superspækket shootergenre.
Facebook
Twitter
