FIFA Street

Anmeldt af: - 26. marts 2005 - kl. 17:24
Del denne artikel:
1 0

Fifa Street er landet på din konsol, og du har nu mulighed for at få hævn over de bøller, som aldrig ville lade dig være med til at spille bold i skolegården. For at høre hvordan, læs mere indenfor.

Så er gummiskoene kridtede, vi er parate, og vi har vores gameface på. Fifa Street er her, og gadefodbold har aldrig været mere råt og ligetil med hensyn til gameplay end i denne nyudgivelse fra EA Sports BIG. Indrømmet - fodbold er et godt spil, men hvad ville der ske, hvis man tog alle regler fra og bare spillede det som dengang i skolegården? Tja det satte nogen udviklere sig for at finde ud af, og dette er resultatet.

Gameplay
Fifa Street er det nyeste skud på stammen fra EA Sports BIG, som specialiserer sig i at lave alternativer til EA Sports anden mere seriøse sports serie, nemlig FIFA, NFL eller NBA.

Spillet fokuserer på at tage fodboldspillet helt ned på gadeplan, hvor det i større grad handler om at snøre sin modstander, og få ham til at se helt talentløs ud, end det reelt set handler om effektiv fodbold, dvs. det er offensiv fodbold, vi er præsenteret for kære gamere.
FIFA Street

Så lad det være sagt med det samme - dette spil kan umuligt blive en succes i Norge, Tyskland og Sverige. Denne anmelder er meget ked af at overbringe nyheden, men desværre EA BIG det lader sig ikke gøre, da det strider imod meget stærke fodboldmæssige rødder.

Dette fodboldspil er noget, vi ikke har set i mange år. Her har man skåret igennem og givet alverdens bedste spillere evner, der er større og bedre end i virkeligheden, dvs., at hvis du syntes, at Ronaldinho er ufattelig god til fodbold, når du ser ham i TV, jamen så vent og se, for den virtuelle udgave af Ronaldinho i Fifa Street er formentlig den vildeste og mest komplette spiller, der nogensinde er set i fodboldspil af nyere dato.

Af Gamemodes finder man Rule The street, som er Singleplayerkampagnen, og ydermere har man mulighed for almindelige friendlies. Friendlies betyder også, at man selv kan vælge, om man vil spille til f.eks. 10 mål, eller man vil spille på tid - et godt nyt tiltag, som man også møder i Singleplayerkampagnen. Som stor fodbold fan kan man naturligvis også lave sit eget drømmehold og spille imod sine venners drømmehold, her har man nemlig mulighed for at lave et hold bestående af de 4 ynglingsfodboldspillere, man måske har.

Spillet drejer sig i singleplayerkampagnen om at skabe et hold fra bunden af, dvs. man skal lave sin egen figur, som skal opgraderes vha. af de point, man samler ved at lave fede mowes og vinde kampe. De point, der samles, kan så bruges til enten at spille med i lokale turneringer, hvor det koster et bestemt indskud eller bruges på at opgradere dit hold ved at unlocke store spillere.

For at gøre dette skal man samtidig af med nogle point, dvs. hvis jeg vil unlocke Hernan Crespo, så skal man betale nogen point for at få lov til at spille imod hans hold, og hvis man så vinder, så er der unlocked en ny spiller i Hernan Crespo, simpelt og nemt.

FIFA Street

Fifa Street inkluderer 10 gadefodboldbaner verden over. Her finder man hurtig ud af, at gadefodbold er noget helt anderledes end almindelig fodbold. Styringen af dine spillere er lagt meget an på, at du skal være kreativ og udnytte dine spilleres færdigheder og de bander, der omgiver banen. Boldens fysik er godt simuleret, og samtidig er de tricks og mowes, der er med i spillet, også ufattelig flotte rent fodbold teknisk. Dette gør enhver kamp spektakulær, grundet at man ved hvert mål, man laver, er nødt til gøre det næste en lille smule bedre.

Multiplayer i Fifa Street er mildest talt underholdende, for da man aldrig helt kan forudse en kamp i dette spil, gør det morskaben endnu større, hvis dine venner er digitalmongoler, da man jo aldrig vil slåes af den dårligste gamer i vennekredsen. Fifa Street gør dette muligt, da dette spil kan læres af alle med motorisk sans på 20 min, hvilket klart vil give dig nogen nederlag, som måske kan lede til direkte mobning, men det tager man med et smil så længe underholdningen er hjemme.

Styringen er nem at lære men svær at mestre, når man spiller på højere niveau end easy. Men samtidig er der ikke nogen nemme mål, da målmændene for alle de hold, man møder, har et tilfælles: ”De er forbandet svære at score imod”. Dette gør også multiplayerdelen så meget mere sjov, da man med vennerne kan battle i det uendelige for at finde en vinder.

I og med, at der ikke er nogen dommer, er alt tilladt, dvs., at man sagtens kan forsvare tacklinger bagfra og kæmpe offsider, da regler ikke findes i dette spil. Det er på sin vis befriende, hvis man er træt af almindelig fodbold, da spillet byder på et godt alternativ til både Fifa serien og Pro Evolution Soccer serien via sin nemme tilgang til spillet. Fifa Street får dog et arkadeagtigt præg at bære på i og med, at man også har indført en form for superskud, som man kan aktivere, når man først har snøret modstanderen tilpas mange gange. Dette superskud eller ”Gamebreaker”, som det bliver kaldt, er meget svært at forsvare sig imod. Derfor er Fifa Street også meget mere arkade end simulation.

Grafik
Grafikken i Fifa Street er rigtig pæn. Udviklerne har tydeligvis lagt stor vægt på at ramme hver enkelt spiller. Dette vil sige, at man kan se, når Ronaldinho har bolden, fordi man kan genkende ham. Sjovt er det også,at Ronaldo er blevet lavet buttet i dette spil; ”og så snakker vi ikke mere om ham.

Banerne man spiller på er meget kreativt designet, og man kan faktisk godt fornemme støvet under fodsålerne. Derfor skal EA Sports BIG også have ros for at have programmeret et spil, der ikke lider af slowdowns eller lack. Spillet kører flydende, selvom grafikken er aldeles pæn.

Lyd
Lyden i Fifa Street er meget ”streetagtig”, da udviklerne har lagt stor vægt på, at soundtracket skal indeholde en del rytmer. Derfor er der også musik, imens man spiller, samtidig med, at man en gang imellem hører en mand med Jamaicansk stemme fortælle én, at ”this is Fifa Street”. Til at starte med er det okay, da man i forvejen er vant til at høre på John Motson, men sener når man igen til samme konklusion, Fifa har nu eksisteret i mange år, og man har stadigvæk et kommentator problem. Lidt ligesom FCK, der også har eksisteret i mange år, men stadigvæk har et målmandsproblem. Lyden af omgangen med bolden er dog meget realistisk, og selve lyden af spillet er der intet at sætte en finger på.

FIFA StreetHoldbarhed
Singleplayerdelen tager en del tid at gennemføre, men i det lange løb bliver finterne og kampene imod verdensstjernerne en smule triviel. Derfor vil jeg mene, at hvis man godt kan lide EA BIG titler, så vil man finde stor holdbarhed i dette spil. Holdbarheden vil ydermere være meget større, hvis man har en del venner, der kommer på besøg en gang imellem, som man kan game imod.

Overall
Man har fra EA BIG prøvet at overføre det coole element fra NBA Street spillene til fodboldverdenen. Det er delvist lykkedes. Dels fordi man ikke bliver fastholdt i længere tid af singleplayerkampagnen, og dels en succes, da man bliver fanget af multiplayerdelen. Så købet af spillet kommer an på, hvad du leder efter. For hvis du gerne vil have et party spil, så er dette en god titel til druk og gaming. Så herfra lyder der en halv anbefaling.
Gameplay:7.0
Grafik:8.0
Online:
Holdbarhed:7.0
Overall 7.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.