Denne gang har Oscar De La Hoya fået lov til at pryde forsiden på spillet, og der er atter lagt op til en god gang nævekamp inde i ringen.
Gameplay
De fleste vil nok tænke, at boksning er boksning - hvad sjov kan der dog være ved et boksespil? To personer, der går ind i en lille firkantet ring, hvorefter de slår løs på hinanden indtil gongongen klinger. Mange ser også sporten som værende en ekstrem sport, hvor udøverne risikerer at få permanente skader i såvel ansigt som organer og ikke mindst hjernen. Disse ting er naturligvis rigtige, men det er også elementer som dette, der gør, at boksning er en uhyre populær sport.
Fight Night Round 3 byder på flere forskellige spilmodes: Play now, ESPN Classic, Career mode og naturligvis er der også mulighed for at spille imod andre over Xbox Live. Der er i alt 3 forskellige niveauer, som man kan vælge at spille på. Standardniveauet er medium, og når man først har bokset på det, har man svært ved at forestille sig, hvorfor der egentlig er et nemmere niveau. Det er endvidere muligt at ændre i en masse af reglerne, eksempelvis har man mulighed for at sætte antallet af runder ned, tiden, 3 knockdown reglen og andre ting.
Karrieremoden er den spillemulighed, som man uden tvivl kommer til at bruge mest tid på, hvis man ikke har den store lyst til at spille online. Desværre er mulighederne meget få, man kan vælge at booke en kamp, træne inden kampen og kæmpe. Derudover er der mulighed for at købe nyt udstyr og såkaldte signatur-slag i en butik. De forskellige typer af udstyr kan give dig ekstra fordele som eksempelvis at give dig ekstra stamina points. Præcis hvad udstyret gør for din bokser, kan man se inde i butikken.
Selve karrieremoden begynder allerede efter få kampe at virke meget triviel, spillet har ingen form for rangliste, så de forskellige kampe, man spiller, giver ikke rigtigt noget indtryk af, hvor god man egentlig er på verdensplan. Dette betyder ikke, at der ikke er en indikation på, hvor langt man er nået i spillet, for når man vinder en kamp, får man popularitetspoints. Disse points kan ses på en popularitetsmåler og er afgørende for, hvornår man får mulighed for at bokse de kampe, som kan give dig achivements. Netop måden achivements opnås på i spillet er virkeligt dårligt lavet og indeholder en stor fejl; har man tabt en kamp, som ellers ville give en achivement, får man ikke mulighed for at prøve igen, med mindre man enten har slået auto-save fra eller starter på ny med en ny bokser. Dette kunne bestemt godt have været lavet på en bedre måde, i det mindste så man slap for at starte helt forfra på en i forvejen rimelig triviel karrieremode.
Der er to typer kampe i Fight Night 3; den normale som vi kender fra TV og så en som kaldes for hard hitters. Forskellen på de to typer er, at der i hard hitters ikke er noget ur, runden slutter først, når en af bokserne er gået i gulvet. Imellem runderne er der naturligvis en snak med sin træner i ringhjørnet, og tiden benyttes også til at få renset ansigtet for diverse hævelser og flænger. Man kan enten vælge, at skader automatisk skal blive udbedret, eller man kan vælge selv at gøre det det sidst nævnte er naturligvis det mest effektive, men bliver med tiden temmelig kedeligt.
Hvis man bare er lidt til nostalagi, vil man uden tvivl syntes om ESPN Classic spillemoden. Her har man nemlig mulighed for at indtage en rolle i hele 11 forskellige historiske kampe. Blandt andet er det muligt at spille som legendariske boksere som Ali og Frazier.
Desværre må vi igen undvære den legendariske Iron Mike Tyson, som ellers i mine øjne er en af de største boksere nogensinde. Hvorfor hans navn aldrig er at finde i nogle af de nyere boksespil, er mig en gåde, men heldigvis har man da mulighed for selv at designe en bokser, og ham kan man jo vælge at kalde for Mike Tyson.
Hvis man skal sammenligne Fight Night 3 med den tidligere udgave i Fight Night serien, er der ikke de store ændringer. De grafiske elementer er naturligvis blevet meget bedre, men selve gameplayermulighederne, som der er for træning og lignende, er mere eller mindre de samme.
Ligesom i Fight Night Round 2 har man Total punch control featuren, som gør, at du kan styre de forskellige slag ved at bevæge den højre thumbstik i bestemte retninger. Dette virker igen rigtigt godt og giver en meget bedre føling med spillet, end hvis man udelukkende kunne bruge funktionsknapperne på controlleren. Fight Night 3 introducerer dog også 2 nye super slag, nemlig Flash KO og Stun punch. Begge slag udføres via Total punch control, og det kan kun anbefales, at man får dem indøvet, da de er rigtig gode at have ved hånden, når man netop har pareret et slag fra modstanderen.
Grafik
De grafiske elementer i spillet er så flotte, som de kan blive. Spiller man det på Xbox360 konsollen, er der ingen tvivl om, at det er Next-Gen, vi har med at gøre. De kendte boksere er meget nemt genkendelige, faktisk meget bedre end vi eksempelvis har set i FIFA spillene. Man fristes faktisk til at sige, at FIFA er flere år bagud i forhold til grafikken i Fight Night Round 3.
Desværre tyder noget på, at spillet godt kunne have brugt en smule ekstra finpudsning, idet der ofte er fejl i de forskellige cut-sekvenser. Men hvis man bare vil bokse og ikke bekymrer sig over småfejl i filmene, er der ingen problemer.
Lyd
Lyden i Fight Night Round 3 bærer naturligvis præg af, at spillet er et EA spil. Baggrundsmusikken er fortrinsvis i hip hop genren, og de bands, som har bidraget, er mere eller mindre ukendte en ting, der ikke er helt normalt for soundtracksne i Electronic Arts spillene.
Under selve kampene er der meget realistiske lyde, der gengiver de forskellige slag, dette fungerer udmærket og uden at være for dominerende. En ting ved lyden, der dog er alt for dominerende og også en ting, der hurtigt begynder at blive irrrterende, er, når man slår sin modstander i gulvet. Den stakkels bokser, som lige har fået slukket lyset, nærmest brøler arrrgh og det sker hver gang, man gør det. Jeg erindrer ikke at have set Super Brian skrige på den måde, selv ikke da han fik bøllebank af Tyson himself, så det virker ikke specielt realistisk.
Holdbarhed
Ikke mindst på grund af muligheden for at spille over Xbox Live er holdbarheden i spillet høj. Til tider kan de forskellige kampe i karrieremode godt virke ret trivielle, og ved standardsværhedsgrad (medium) er det ret nemt at banke sin modstander i gulvet inden for de første 2-5 runder. Heldigvis har man mulighed for at sætte sværhedsgraden op, så man også selv kan mærke, hvordan det er at blive slået i gulvet, alternativt kan man gå ned i vægtklasse og bokse imod boksere i højere vægtklasser.
Min personlige oplevelse var, at spillet hurtigt gik hen og blev kedeligt og trivielt, også selv om man både er stor fan af serien og boksning i det hele taget. De muligheder, man har i karrieremoden, er simpelthen for få. Der kunne godt have været flere forskellige muligheder for at træne og i det hele taget at peppe spillet lidt op.
Overall
Personligt har jeg altid været en stor fan af Fight Night serien, og så som så mange andre med længsel frem til denne udgave af spillet. Efter at have brugt omkring 12-15 timer på spillets karrieremode sidder man dog med en ekstrem tom fornemmelse i kroppen, og det store spørgsmål kører igen og igen i ens tanker; hvor var det nye, som gjorde det nødvendigt at lave en 3. udgave af Fight Night?
Svaret til dette må desværre være, at det har fået en mildest talt super flot grafisk overhaling med detaljer, som jeg sjældent har set i andre spil hidtil. Andet nyt er der desværre ikke i spillet, faktisk vil jeg mene, at der i forhold til Fight Night 2 er tale om en forringelse af gameplayet i og med, at man har valgt at droppe nogle ting, og det føltes som om, at man konstant møder de samme boksere igennem hele karrieremoden.
Om spillet er den vejledende pris på 549 kroner værd, vil i bund og grund være op til den enkelte, men man kunne godt frygte lidt, at Fight Night serien gik hen og blev en nærmest årlig udgivelse fra Electronic Arts; en ting som man jo eksempelvis har set med diverse andre sportsspil.
Facebook
Twitter
