Final Fantasy X-2

Anmeldt af: - 13. marts 2004 - kl. 11:17
Del denne artikel:
0 0

Final Fantasy X-2 er et godt spil, som både er til hardcore fans af serien og til spillere, der gerne vil prøve Final Fantasy, men som frygter de meget lange og sammenhængende spil som f.eks. Final Fa

Square Enix er tilbage med et nyt spil i Final Fantasy serien – men er der noget nyt i spillet?

Final Fantasy X-2 (FFX-2) foregår to år efter Final Fantasy X (FFX), og denne gang spiller man henholdsvis Yuna og Rikku fra FFX. Dem, der har spillet FFX, vil vide, at Yuna oprindelige var en summoner, der kunne ”tilkalde” de mægtige Aeons. Mange vil sikkert kunne huske den altid glade Rikku, som var en af Yuans følgesvende i FFX. Disse to glade piger får desuden selskab af en ny karakter: En kvinde kaldet Paine, der på mange måder minder om Auron fra FFX.

Som sagt er der gået to efter Yuna, Tidus og resten af banden besejrede Sin i FFX. Hele Spira, som er den verden spillet foregår i, ånder fred og ro. Der er ikke længere brug for summoners, da Sin ikke eksisterer mere, så Yuna, Paine og Rikku har slået sig til banden The Gullwings, som er Sphere-hunters. Sphere-hunters er et folk, der rejser rundt over hele Spira i deres søgen er Spheres, som er disse lysende kugler med diverse egenskaber.

Gameplay
Som spiller styrer man de tre piger (Yuna, Rikku og Paine) rundt omkring i Spira ved hjælp af deres luftskib ”Celcius”. Fra luftskibet kan man vælger mellem forskellige lokationer i Spira, der alle indeholder forskellige missioner spredt over 5 kapitler.

Det nye ved dette system er, at det giver spilleren mulighed for selv at bestemme, hvilken rækkefølge spillet skal gennemføres i.

Dette ser man især, når man vælger mission, ved, at der på listen over lokation er enkelte steder, der er markeret med ordet HotSpot. Disse HotSpots er de missioner, som spiller SKAL gennemføre for at gennemføre spillet. Og man kan da godt nøjes med HotSpot missioner, men vil dedikerede fans have den fulde oplevelse ud af spillet, så skal man også spille alle de andre ”irrelevante” missioner.

I FFX-2 er begrebet med Aeons’ne fra FFX afskaffet. Det er ikke længere muligt for Yuna at tilkalde de mægtige monstre. I stedet har Square Enix valgt at indføre Dress Spheres, som gør det muligt for de tre heltinder at skifte kostume midt i en kamp. Fordelen ved at skifte kostume ligger i, at det på den måde bliver muligt at bruge andre egenskaber, end dem man havde før. Ud af de forskellige Dress Spheres kan der blandt andet nævnes White Mage (healer), Black Mage (troldkvinde), Thief (tyv) og Dancer (danser?).

Mange mener, at grunden til, at de tre hovedpersoner alle er kvinder, der kan skifte tøj midt i kampene er, at Square Enix gerne vil nå ud til de kvindelige spillere. Denne anmelder kan dog forsikrer om, at spillet på ingen måde bliver for sukkersødt eller feminint til, at mandlige spillere kan spille det.

En anden ændring fra FFX til FFX-2 er, at kampsystemet ikke længere er tur-baseret, men foregår i real-time. Dette gør, at man nu kan afbryde en fjende, der er ved at lade op til et kæmpe angreb. Dog skal der lige tilføjes, at fjenderne også kan afbryde spilleren i at udføre store angreb.
For fans af serien, der er vant til det tur-baserede system, er det muligvis svært at vende sig til det ny system i starten, men "når først musikken spiller" og man bliver draget ind i spillet, kommer det nye system hurtigt ind i fingrene og kommer til at føles ganske naturligt.

Grafik
Grafikken i FFX-2 ligner meget FFX, men det er også forståeligt, da X-2 foregår i den samme verden og på de samme lokationer som FFX.
Positivt kan der dog tilføjes, at mellemsekvenserne stadig er utrolig flotte og fangende. Desuden er sekvenserne, der afspilles, når en karakter skifter kostumer ved brug af en Dress Sphere, også utrolig flotte og minder meget om, når man tilkaldte en Aeon i FFX.



Lyd
Lydsiden af Final Fantasy X-2 er ganske god. Der er ikke de store navne på soundtracket og musikken er ikke det helt store. Men de skuespillere, der lægger stemmer til personerne i spillet, gør det så godt, at man bliver lidt ligeglad med musikken.

Holdbarhed
Final Fantasy serien er kendt for sine enorme universer og lange levetider - og her er X-2 ikke anderledes. De mange missioner (der spænder fra salg af balloner og give rygmassage til at beskytte andre mod tyve) holder en fast foran fjernsynet, og man tænker hele tiden: ”Jeg kan lige snuppe en lille misson mere.”


De eneste negative ting ved X-2 er den lange afstand mellem de få save-points, der er i spillet, samt det system, der gør, at fjender dukker op på vilkårlige steder (random-battles). Man kommer nogen gange til at føle, at fjenderne kun dukker op, når man er igang med noget vigtigt og ikke rigtig gider kæmpe mod fjender. Har man på den anden side ikke lige en misson kørende og bare vader rundt for at tjene lidt penge eller kigge sig om, så dukker der aldrig en eneste fjende op.

Overall
Final Fantasy X-2 er et godt spil, som både er til hardcore fans af serien og til spillere, der gerne vil prøve Final Fantasy, men som frygter de meget lange og sammenhængende spil som f.eks. Final Fantasy X. Det leverer en solid gang underholdning med en lang levetid, hvis man kun gennemfører de påkrævede missioner og har en endnu længere levetid, hvis man bestemmer sig for at gennemfører alle missioner og underopgaver. Dog er det ikke et spil, man kan sætte sig ned og spille en halv time og så gå igen. Final Fantasy spillene er tidskrævende, og når man først er fanget i universet, er der intet at gøre.

Sidste dom: Et godt rollespil-spil med en god dosis underholdning og en super-levetid. Dog kunne de tilfældige kampe godt forbedres og afstanden mellem save-point gøres kortere.
Gameplay:8.0
Grafik:8.0
Online:
Holdbarhed:8.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.