Final Fantasy XII

Anmeldt af: Mikkel Vinther - 22. februar 2007 - kl. 09:40
Del denne artikel:
0 0

Snart lander det sidste Final Fantasy på Playstation 2, spillet er Squares hidtil største spil i serien.

Det sidste Final Fantasy på Playstation 2 og Squares hidtil største spil i serien.

Gameplay
Final Fantasy XII tager sin begyndelsen i landet Ivalice, og nogle vil sikkert nikke genkendende til navnet, for det var også det land, vi besøgte i Final Fantasy Tactics Advanced.

Ivalice har store problemer, prinsen er blevet myrdet af den forræderiske Barsch, og i sorg tog prinsessen sit eget liv. Alt imens prøver den onde Vayne at tage magten over kongeriget, mens Imperiet har dets egne planer med Ivalice.


Historien i Final Fantasy XII er meget politisk og snørklet, og man er aldrig helt sikker på, hvem hovedpersonen i historien er, men det forhindrer ikke historien i at være utrolig underholdende. At rejse rundt og prøve at befri Ivalice fra undertrykkelsen fra Imperiet mens man kæmper side om side med undergrundsbevægelsen er interessant og sjovt. Dog er alt ikke som det ser ud til, og i løbet af ens lange eventyr bliver alting vendt op og ned mindst et par gange.

Historien i Final Fantasy XII er utroligt velfungerende og på trods af, at der ingen direkte helt er, så virker historien alligevel, og man kan ikke undgå at blive engageret i kampen om frihed.

Men den lidt anderledes historie er ikke det eneste, der er nyt i Final Fantasy XII. Et helt nyt kampsystem er kommet ind i spillet, så i stedet for det sædvanlige turbaserede gameplay har spillet nu skiftet markant karakter.

Det nye gameplay bringer Final Fantasy ud af dets turbaserede gameplay, og i stedet er spillet blevet et frit bevægeligt 3D-spil, så når man møder fjender, trækker man blot sit våben og går i gang med at angribe dem.

Der er stadigvæk en smule af det turbaserede gameplay tilbage, idet man ikke kan angribe i et væk, men i stedet skal vente nogle få sekunder for at angribe igen. Det nye gameplay bringer et forfriskende pust til Final Fantasy, og muligheden for at kunne bevæge sig frit rundt uden at blive forstyrret af turbaserede kampe åbner op for en mere flydende måde at spille spillet på.

Det nye kampsystem er ikke det eneste nye, der har fundet vej til Final Fantasy XII. Den anden store tilføjelse er Gamebit-systemet. Gamebit-systemet gør, at du kan bede dine kammerater, som er med på din rejse, om at gøre specifikke ting i specielle situationer.


Man kan for eksempel bede holdets kriger om at angribe den stærkeste fjende, man møder i en gruppe, mens ens magiker kan sættes til at lave nogle specifikke magiske angreb, når man møder en anden fjende, og en masse andre muligheder er også tilgængelige.

Gamebits-systemet åbner op for, at man ikke længere hele tiden skal holde øje med, om ens venner har nok energi eller magi, man kan bede dem om at give sig selv energi, hvis den bliver lav nok eller bede dem om at angribe den, du angriber. Det fjerner en masse unødvendige gameplay-momenter og gør spillet til en mere flydende oplevelse, som vil gøre fans af mere actionbaserede spil meget glade.

Fans af det gamle turbaserede system vil dog ikke være glade for det nye skift, men det er ikke fordi systemet ikke virker, for det er en helt ny måde at spille Final Fantasy på, og det puster nyt liv i gameplayet, og giver én en helt ny måde at opleve Final Fantasy-universet på.

Sammen med de nye ændringer i Final Fantasy XII vender License-brættet også tilbage, og dette er et bræt, hvor man ved hjælp af nogle License Points (som man får, når man dræber fjender) kan åbne op for nye evner. Disse evner kan spænde fra nye magiske angreb eller evnen til at bruge en ny form for våben.


Med License-brættet bliver det muligt at tage de forskellige personer, man møder, og lave dem om til den slags typer, man vil have, så de forskellige personer er ikke låst i deres typer, og derfor giver det en stor frihed i, hvordan du vil danne dit hold af krigere.

Opdelingen af de enkelte felter er meget logisk det meste af vejen igennem spillet, dog er der enkelte steder, hvor vejen man skal tage virker ulogisk bygget op, og mens man er i gang med at åbne op for den sorte magi, kan rækken af magifelter pludselig forsvinde, og man skal til at lede på brættet efter andre magifelter. Det virker en smule ulogisk opbygget til tider, dog er det sjældent det sker.

Final Fantasy XII er en sjælden oplevelse; det har en engagerende og mere voksen historie samt et helt nyt gameplay, som bryder normen for, hvad serien normalt har gjort, og byder på en helt ny måde at spille spillet på.

En sådan overgang sker sjældent vellykket, men Square-Enix har gjort det umulige, og Final Fantasy XII er resultatet.

Grafik
Grafisk er Final Fantasy XII utroligt imponerende. Square-Enix har virkelig presset Playstation 2’en til dens absolut yderste. Miljøerne i spillet er enorme, og når man bevæger sig igennem de mange forskellige byer i spillet, kan man ikke blive andet end imponeret, når man ser den store grafiske variation i alle miljøerne; det er en sand fornøjelse at blive overrasket, hver eneste gang man besøger en ny by og ser, hvordan miljøet ser fuldkommen anderledes ud i forhold til den forrige by, man besøgte.


Animationerne i Final Fantasy XII er utrolig imponerende, og når man løber rundt og udforsker Ivalice, er det et imponerende syn. Når man kommer i kamp er det en fryd at se, hvordan hver af personernes animationer er forskellige, og helt afhængigt af hvilket våben, de bærer, ændres animationerne også. Arbejdet, der er gået ind i animationerne, er imponerende.

Personerne, man møder i Final Fantasy XII, er også utroligt detaljerede; man kan se små detaljer som smykker og stumper af tøj på de forskellige personer, og det er imponerende at se, hvordan de forskellige personer, man møder, alle ser forskellige ud, selv personer, man ikke snakker med, men som blot vandrer rundt i de forskellige byer, ser alle forskellige ud, og det er et fantastisk syn.

Selv med det nye actionorienterede gameplay er frameraten i Final Fantasy XII solid. Den holdes konstant i 60 frames, og selv i store kampe, hvor der er mange fjender og effekter på skærmen, forbliver spillets framerate klippefast.

Lyd
Lyden i Final Fantasy XII er utrolig imponerende. Den orkestrale musik er utrolig imponerende, musikken er varieret og sætter en i den rigtige stemning til de forskellige situationer.

Lydeffekterne i Final Fantasy XII er ganske gode. Lyden, når sværd mødes, er fantastisk, og de mange forskellige effekter i spillet er imponerende. Lyden er i høj kvalitet, og man kan ikke være andet end imponeret over den.

Stemmeskuespillet i Final Fantasy XII består af britiske og skotske accenter, og de gør det rigtig godt. Stemmeskuespillet er engageret, og der bliver givet en masse engagerede præstationer, som gør, at man bliver suget direkte ind i universet. Generelt er stemmeskuespillet rigtig godt, enkelte personer fungerer dog ikke ordentligt, men overordnet set er stemmeskuespillet fantastisk.


Holdbarhed
Final Fantasy XII er et utroligt langt spil, det tager 40 timer at komme til slutningen af spillet, hvis man undgår sidemissioner og andre små ting i spillet, men hvis man vil have de bedste våben og stærkeste krigere, kan man nemt få 80 eller 100 timer til at gå med at løbe rundt i Ivalice og dræbe monstre.

Overall
Final Fantasy XII vil blive husket langt ud i fremtiden; det har taget serien i en helt ny retning med et nyt kampsystem og et anderledes historiefokus, som giver spillet et mere voksent udseende.

Final Fantasy XII er et skridt i en helt ny retning for serien, og samtidig er det et af de bedste spil, der er udgivet til Playstation 2; et spil alle fans af rollespilsgenren bør kigge nærmere på.
Gameplay:9.5
Grafik:10
Online:-
Holdbarhed:9.5
Overall 9.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.