Grand Theft Auto: Liberty City Stories

Anmeldt af: - 10. august 2006 - kl. 10:14
Del denne artikel:
0 0

Rockstar har bestemt, at PlayStation 2 spillerne ikke skal snydes for GTA: Liberty City Stories, så PSP-versionen er nu konverteret til PS2. Men er det en god ting? Læs vores anmeldelse her.

Mit navn er Toni Cipriani, og jeg er en hård negl. Jeg ville gerne være den hårdeste negl i Liberty City, men har desværre tilbragt nogle år i skjul efter jeg slog en ”forkert” mand ihjel.

Men nu er jeg tilbage i byen og vil gerne være en af de store fisk, men desværre må man starte på bunden af de kriminelles rangstige i håbløshedens by Liberty City. Heldigvis har Mafia-bossen Salvatore taget imod mig med åbne arme, og jeg kan nu begynde at arbejde mig op igennem ”familien” ved at udføre en masse mere eller mindre lyssky missioner, der ofte befinder sig på den forkerte side af loven – men det er jo også den side af loven, der er sjovest.

Gameplay
For de få spillere, der ikke kender noget som helst til GTA universet, så ridser vi lige op en gang. I Grand Theft Auto styrer spilleren altid en eller anden small time skurk (her Toni Cipriani), der skal arbejde sig op til top-skurk ved at gennemføre forskellige missioner, hvor man f.eks. skiller sig af med rivaliserende skurke eller politiet.

Hele herligheden foregår i 3rd person (som i Hitman), og man har fuldstændig valgfrihed i byen. Har man lyst til at gennemføre en mission, så tager man i mission. Vil man hellere hugge en hvilken som helst bil på gaden og se, hvor mange fodgængere, man kan køre ned, inden politiet får en stoppet, så gør man bare det. Mulighederne er uendelige, og jeg kan da afsløre, at min personlige favorit består i at skabe en trafikprop med så mange biler som muligt og så eller sprænge dem alle i luften. Dette kan som regel gøres ved at sprænge den første bil eller to i luften, og dette skaber ofte en dominoeffekt af eksploderende biler.

Men som sagt er der ingen grænser for, om man vil tæve forskellige fodgængere, eller om man vil holder sig til historien og de fastlagte missioner. Men de fleste vælger som regel en kombination af de to ting samtidig med, at man undersøger hver krog af byen for gemte goodies.

LibertyCityPS2


Og det er valgfriheden, der har gjort GTA til den success, det er. For man bestemmer stort set alt selv. Kan du ikke lide den bil, du kører i, så stjæl en ny. Kan du ikke lide musikken i den bil du lige stjal, så skift kanal. Synes du missionerne er lidt kedelige, så lav noget andet. Mulighederne er mange, men dog ikke uendelige og derfor kommer man ikke udenom at løse nogle af missionerne. I Liberty City Stories er mange af missionerne dog så korte, at de ikke tager alt for meget spiltid at gennemføre. Desuden skal man en gang imellem løse en mission, da man på den måde tjener penge, som kan bruges til alt ligefra våben til omlakeringer af biler.

Grafik
Grafisk er Liberty City Stories lidt et blandet indtryk. Man ved godt, at spillet er en konvertering fra PSP, og man kan huske, at Liberty City også var lidt kantet, da man første gang besøgte byen i GTA 3.

Derfor sidder man engang imellem med en følelse af, at gutterne ved Rockstar godt kunne have peppet det lidt op. Dette viser sig især i spillets mange mellemsekvenser inden missionerne. Her kan man virkelig se, hvor kantet grafikken er, og hvor langt tilbage grafikken er i forhold til f.eks. San Andreas. Men så bør man igen huske på, at det er en konvertering fra PSP, og havde Rockstar ikke valgt at konvertere spillet på grund af bøvl med grafikken, så var vi PS2-ejere jo blevet snydt for et kapitel i sagaen om GTA.

Og desuden lægger man ikke rigtig mærke til den kantede grafik under missionerne. Der har man for travlt med at skabe kaos, og i stedet for at fokusere på det negative vil man hellere læne sig tilbage i sofaen, stolen eller hvad man nu placerer sig på, når man spiller, og fokusere på den dejlige (og samtidig kaotiske) stemning, som Grand Theft Auto er kendt og elsket for.

Lyd
Lydsiden har altid været en af de sider af Grand Theft Auto, der har været gennemført på et utrolig højt plan. Soundtracket har altid været fordelt på forskellige radiostationer, der hver repræsenterer forskellige genrer. Og sådan er det stadigvæk – man har i Liberty City Stories en håndfuld forskellige kanaler at vælge imellem, men hvor soundtracket førhen bestod af numre fra det pågældende årstal (og gerne af populære kunstnere, så alle kender sangene), så er det i Liberty City Stories knap så kendte numre, man har at vælge imellem.

Samtidig er udvalget af numre og radiokanaler lidt mere skrabet, end hvad vi før har set i GTA serien, men dette er også et resultat af, at det er en konvertering fra PSP, hvor mediet (UMD skiven) har mindre plads end en normal PS2-skive.

LibertyCityPS2


Hvad angår lydeffekter, så er der her ikke noget at komme efter. Der er en dejlig afveksling i effekterne, så alle bilerne f.eks. ikke lyder ens. Der er også stor forskel på lyden, hvis man skifter fra en knallert til en stor Chopper i bedste Harley Davidson stil.

Holdbarhed
Da PlayStation 2 udgaven af GTA: Liberty City Stories ikke har nogen multiplayermode, må man tage til takke med singleplayerdelen, som byder på et hav af forskellige missioner, som strækker sig vidt omkring med hensyn til indhold.

Desværre er mange af missionerne lige en anelse korte, og derfor kan man gennemføre Liberty City Stories i løbet af et par timer, hvis man lige tager sig sammen og koncentrerer sig om den mission, man er igang med.

Men sådan spiller man jo ikke GTA vel? Nej, det gør man da ikke, for man skal da også bruge tid på at gennemsøge byen for seje køretøjer, eller måske er man heldig at falde over en helikopter, men for at finde disse ting, så bliver man nødt til at lede efter dem. Og alt godt kommer til den, der leder.

Og er har man lidt onde tendenser engang imellem (som undertegnede ofte har, når GTA er involveret), så kan man godt få et par timer til at gå med at forsøge at blive så efterlyst som muligt – gerne ved at skabe så meget kaos og ødelæggelse som overhovedet muligt. Og lader man ødelæggelsen gå ud over ordensmagten, så bliver de bare så meget mere sure.

Overall
Grand Theft Auto: Liberty City Stories er et must for enhver GTA fan. Gensynet med Liberty City er dejligt, og man keder sig sjældent i denne dejlige by. Man kan selvfølgelig vælge at lægge vægt på, at PlayStation 2 udgaven ikke lever op til de spil, vi så i form af Vice City og San Andreas, men det er stadig en solid konvertering, der beviser, at Rockstar ikke har nogle problemer med at mestre GTA-stilen på både den gode gamle PS2 og samtidig også lave et godt spil til den lille PlayStation Portable.

LibertyCityPS2


Som en ekstra bonus koster Liberty City Stories til PS2 ikke så meget som et ”fuldt” PlayStation 2 spil, hvilket forsikrer os om, at Rockstar ikke kun laver spil for pengenes skyld. De ved godt, at spillerne ikke får den fulde PS2 oplevelse ud af Liberty City Stories, men samtidig vil de heller ikke snyde de trofaste fans for et kapital i GTA serien, bare fordi man ikke ejer en PSP.

Så alt i alt er Liberty City Stories et dejligt gensyn med den by, som i GTA 3 for alvor gjorde spillet til en mega succes. Og vi glæder os til at se mange flere GTA spil både på de konsoller vi har nu, men også på næste-generations konsollerne, der har endnu flere kræfter, som man kan skabe store byer og solide historier med.
Fakta
Grand Theft Auto: Liberty City Stories

Grand Theft Auto: Liberty City Stories

Platformnone
UdviklerRockstar Games
UdgiverRockstar Games
Spillere1
Udgivelsesdato--1
Officiel websiteKlik her
PEGI:
Følg PSlife her
Gameplay:9.0
Grafik:6.0
Online:
Holdbarhed:7.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.