De første par timer med Gravity Rush 2 er lidt tunge, da de nærmest fungerer som én lang tutorial. Det er specielt tungt, hvis man har spillet originalen, da det her spil fungerer på helt samme måde som det forgående. Når den lange introduktion er overstået, ankommer man til byen Jirga Para Lhao, en smuk by placeret højt oppe i skyerne og det må være en af de visuelt mest spændende byer vi har set i et spil længe. Det vender jeg tilbage til.
Spillet består overordnet af tre slags missioner; hovedmissioner, sidemissioner og challenge missioner. Hovedmissionerne driver historien fremad og er typisk de mest spændende, selv om man også støder på lidt underlige missioner som f.eks. at skulle dele invitationer ud til en fest blandt byens rige snobber, vande træer for de samme rige mennesker og indfange et barns forsvundne ballon.
Sidemissionerne varierer fra (små-kedelige) snige-missioner, til time attack udfordringer og andet. De er måske ikke de bedste missioner, men de er trods alt god afveksling fra historiemissionerne. Spillet indeholder ingen decideret multiplayer, men der er mindre online elementer, hvor man for eksempel kan rate andre spilleres in-game fotos og i challenge missionerne kan man konkurrere mod andre spillers ghosts og tider og man kan udfordre andre spillere til at klare en given udfordring bedre end selv.
Som i det første spil, begynder morskaben for alvor når Kat begynder at manipulere med tyngekraften. Ved et tryk på R1, begynder hun at svæve og ved endnu et tryk, begynder hun at flyve gennem luften i den retning man vender. Hun flyver ikke yndefuldt som Supermand, nej hun falder nærmest igennem luften, hvilket i virkeligheden også er det der sker, da man i virkeligheden har vendt tyngdekraften rundt, så hun nu falder i den retning man peger.
Udover Kats normale stil, får hun nu adgang til to nye; Måne og Jupiter. Måne reducerer tyngdekraften og gør Kat hurtigere og lettere, mens Jupiter øger tyngdekraften og gør Kat langsommere, men stærkere. Desværre går der en rum tid, inden man får adgang til disse nye manipulationsstile og det er ærgerligt.
Det er sjovt at falde gennem luften og man kan bevæge sig hen lige hvor man vil og det ser fedt ud, mens man gør det. Desværre er kameraet ikke det bedste og det er ofte ens største fjende, specielt i kampene med de sorte Nevi fjender og imperiets soldater, knokler man en del med at få kameraet til at pege i den rigtige retning og det kan være frustrerende.
Undervejs kan man opgradere Kats evner indenfor seks områder; kampevner, tyngdekraft angreb, tyngdekraft slide, undvigemanøvre, special attacks og stasis felt (et kraftfelt, der kan opsuge løse objekter som sten, kasser og andet fra omgivelserne, som man kan bruge som kasteskyts mod fjenderne). Opgraderingerne købes med de såkaldte Precious Gems, som kan findes overalt i spilverden og som man får for at gennemføre sidemissioner og udfordringer rundt omkring.
Gravity Rush 2 er et typisk japansk spil, med skæve karakterer, overgearet dialog og en meget opfindsom spilverden, som er fyldt med ting, der bare venter på at blive opdaget. Der er massevis af missioner og sidemissioner man kan kaste sig over og alt i alt er Gravity Rush 2 en stor forbedring fra originalen. Spillet har haft godt af, at komme over på en kraftigere hardware og selv om spillet tydeligvis er en teknisk forbedring, så arver det også nogle af de problemer det første havde og de lidt tynde sidemissioner og det besværlige kamera, slår lidt skår i glæden.
Specielt på det grafiske, har Gravity Rush 2 glæde af den kraftigere Playstation 4 hardware. Grafikken er flot og detaljeret og kører helt flydende (spillet er anmeldt på en PS4 Pro) og specielt spillets hovedby Jirga Para Lhao er fantastisk flot designet og fyldt med snævre gader, arkitektur og flotte farver. Det er måske en af de flotteste byer vi længe har set i et spil og heldigvis foregår meget af spillet i og omkring denne by. Man kommer dog også til andre områder, hvor specielt nogle nærmest drømmeagtige verdener er opfindsomme og visuelt imponerende. Historien fortælles via nogle flotte animeret tegneserie-frekvenser, som flydende glider ud og ind af gameplayet, hvilket fungerer rigtigt godt.
Den tekniske side er dog ikke perfekt, for rundt om i spillet er der en smule pop-in, hvor overflader og objekter som kasser, buske, lygtepæle og også ikke-spilbare karakterer popper op ud af den blå luft det sker typisk når man falder fra den ene by/ø til den anden og hvor man kommer fra lang afstand. Det er dog ret tydeligt og lidt ærgerligt.
Kan man leve med det kluntede kamera, lidt grafisk pop-in og skingre japanske pigestemmer, så er Gravity Rush 2 bestemt et spil du burde kigge nærmere på, specielt hvis du var det første spil og til de lidt mere skæve japanske spil.
Facebook
Twitter
