Greak: Memories of Azur

Anmeldt af: Christian Mortensen - 23. august 2021 - kl. 20:24
Del denne artikel:
0 1

Greak: Memories of Azur til PlayStation 5 er et friskt bud på en moderne metroidvania, med en smuk verden og et velfungerende gameplay. Læs anmeldelsen her.

Greak: Memories of Azur er det første spil fra mexicanske Navegante Entertainment og det kommer kun til PlayStation 5 - ingen PlayStation 4 version her. Spillet fortæller historien om de tre søskende Greak, Adara og Raydel, som kæmper for at finde tilbage til hinanden og sammen finde ud af, hvordan de kan undslippe deres hjemland Azur. Landet er blevet overrendt af Urlags og den efterfølgende landeplage med sygdomme og død.



Greak: Memories of Azur er endnu et bud på et moderne metroidvania, præcis ligesom Ori-spillene til Xbox og Hollow Knight, men det lidt specielle her er, at der er tre hovedpersoner, som spilleren faktisk kan styre på én gang.

Greak er den yngste og den mest agile og han kan rulle for at undgå fjendernes angreb, han kan klemme sig igennem snævre åbninger og hans våben er et lille sværd og armbrøst. Adara er den mellemste søster og hun kan svæve over korte afstande, dykke under vandet i lang tid og hun bruger magi til at angribe fjenderne fra lang afstand. Endelig er der den ældre bror Raydel og han kan svinge sig fra platform til platform med en slags gribekrog og han er udstyret med et stort sværd og et skjold.



I starten spiller man som Greak og de mange puzzles er simple og kampene er ikke for svære. Men ikke langt inde i spillet, finder Greak sin søster og så begynder det hele at blive en smule mere indviklet, da de to karakterer nu skal arbejde sammen om at løse de forskellige puzzles og udfordringer. Det hele bliver ekstra langhåret, når man undervejs også finder den ældste bror Raydel - så kommer de små grå på arbejde ind imellem.

Lidt overraskende er der ikke en co-op mulighed i spillet her, men man kan til hver en tid skifte mellem de tilgængelige karakterer og som nævnt man kan faktisk styre dem alle tre på én gang. Det gøres ved at “indkapsle” dem i et slags “kraftfelt” og så følges de alle ad. Man kan også kalde på hinanden, hvis man alligevel er kommet for langt væk fra hinanden, men den kustige intelligens hos de søskende man ikke styrer, er alt for dårlig, da de tit ikke selv kan finde tilbage. Så man man backtracke for at finde dem og sammen bringe dem videre - det fungerer ikke optimalt.



De forskellige puzzles er naturligvis skræddersyet til det antal karakterer man har når man når til dem og mange af dem kan løses på flere forskellige måder. Sværhedsgraden bliver hurtigt forholdsvis høj og ofte skal man bruge alle tre søskende for at løse de forskellige puzzles. Det kan være lidt svært at styre alle tre karakterer på én gang og det er let, ved et uheld, at miste den ene karakter, som for eksempel falder ud over en kant og dør - og dør en enkelt karakter, så er det tilbage til seneste check point for dem alle.

Bortset fra de mindre frustationer og bump på vejen, så er gameplayet solidt og det gælder både platformdelen og kampdelen - og på mange områder minder spillet her faktisk en del om Hollow Knight og det er jo ikke umiddelbart en skidt ting.



Grafikken i Greak er ganske nydelig og også her er der i stilen lighedstegn til Hollow Knight. Animationerne er virkelig flotte og er håndtegnede og hele den unikke verden som spillet udspiller sig i, ser rigtig lækker ud. Lydsiden støtter godt op om den flotte visuelle side, med et smukt soundtrack.

Helt overordnet er Greak: Memories of Azur et fint metroidvania med en unik måde at løse puzzles på, nemlig med op til tre karakterer, som man altså kan styre enten på samme tid eller alene. Ud over det, så bevæger spillet sig ikke meget uden for den slagne sti.



Man må ikke glemme, at Greak: Memories of Azur er det første spil fra Navegante og det er en virkelig solid, og ikke mindst ambitiøs, debut. Det fungerer godt langt hen ad vejen, men der er lige nogle irritationsmomenter med en lidt klodset styring når man har kontrol over flere karakterer ad gangen og den totale manglende kunstig intelligens hos de karakterer man ikke styrer.

Hvis man er fan af den moderne metroidvania som Ori and the Will of the Wisps og Hollow Knight, så er Greak: Memories of Azur bestemt et spil man skal spille - men det vil nok ikke vinde nye over til genren. Men igen; virkelig solid debut fra mexicanske Navegante Entertainment.

Greak: Memories of Azur kan fås til PlayStation 5 og koster 149 kr. på PlayStation Store, hvilket er en fin pris for et spil af denne kaliber.
+ Smarte puzzles, flot grafik, solidt kampsystem og platform gameplay, smukt soundtrack
Elendig kunstig intelligens på de karakterer man ikke styrer, styringen kan være lidt bøvlet, manglende co-op virker som et skud forbi mål
Gameplay:8.0
Grafik:8.5
Online:-
Holdbarhed:7.0
Overall 7.5
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.