Det første man bliver præsenteret for når man starter GRID Legends er den nye story mode “Driven to Glory” - ja faktisk bliver man smidt direkte ind i den. I Driven to Glory bliver man som en ny er uerfaren racerkører hyret af Seneca Racing, der er i problemer på grund af svigtende resultater. Du er svaret på de manglende resultater og man skal vise sit værd fordelt over 36 events, hvor man kommer til at køre i alt fra GT3 racere og store off-road trucks til tunede japanske biler, klassiske Touring Car biler og moderne elektriske racere.
Historien drives fremad via nogle filmsekvenser, der er udformet som en sports-dokumentar med interviews og klip fra garagen, VIP-området og andre steder. De forskellige roller spilles af forskellige mere eller mindre ukendte skuespillere, som for eksempel Ncuti Gatwa (Sex Education), der spiller Seneca Racings største konkurrent Valentin Manzi fra Voltz Racing.
Undervejs opstår der rivaliseringer, som bliver udkæmpet både på og udenfor banen og selv om det måske skaber lidt krydderi til det hele, så er det mere eller mindre ligegyldigt i selve løbene. Der er dog et eller andet i historien, der ikke helt spiller, fordi Seneca Racing omtales langt det meste af tiden som underdogs og dem de andre griner lidt af, selv om jeg vandt stort set alle mine løb på medium sværhedsgraden. Der var ligesom ikke sammenhæng mellem det der skete på banen og det der udspillede sig i historien.
Det Driven to Glory gør, det er at få trukket spilleren igennem de mange forskellige typer af biler og løb og man besøger mange forskellige baner, både virkelige racerbaner (bl.a. Red Bull Ring, Brands Hatch, Sepang International Circuit og Suzuka) og fiktive bybaner i både London, Paris, New York, Dubai og Barcelona). Men som en decideret story mode, er det ikke den store oplevelse og den tager da også kun mellem 7-8 timer at gennemføre.
Bevæger man sig uden for kampagnen, så går det op for en, at GRID Legends er meget mere end Driven to Glory - og det der foregår her, faktisk er bedre. Spillet indeholder en ganske omfattende karrieredel, hvor man også skal deltage i forskellige raceserier og den er ikke lineær, da man kan hoppe rundt mellem de forskellige serier som man ønsker det. Man skal også sørge for, at skaffe sponsorer og sørge for, at man hele tiden har de bedste mekanikere og lignende.
Der er også en fin multiplayer mode, hvor man kører mod andre spillere i flere forskellige løbstyper, som kan være alt fra løb på lukkede baner, A-til-B løb eller Elimination hvor den sidste i feltet bliver elimineret for eksempel hvert 30. sekund. Endelig kan man også lave sine egne løb, hvor man kan vælge alt fra hvilke biler man vil køre i, hvilke baner man vil køre på og hvordan vejret skal være.
Det er her, at Codemasters er bedst, nemlig der hvor det gælder om at køre ræs og ikke skabe en historie, der er så tynd at man kan se lige igennem den - og som i øvrigt ikke rigtigt virker. Selve løbene er hektiske nok (det er de sådan set også i Driven to Glory) og man ser ofte modstanderne kæmpe mod hinanden, tabe bilen i et sving eller få mekaniske problemer i en røgsky fra motoren. Det er fint at man prøver at tilføre noget nyt til genren med Driven to Glory, men det fungerer bare ikke særlig godt og hvis man kigger på Forza Motorsport, så behøver man ikke en lineær historie, for at gøre en racer interessant.
GRID Legends er en arkaderacer og det betyder, at det ikke på nogen måde er realistisk. Nej, det er ikke Burnout, men det er bestemt heller ikke Gran Turismo. Det er nok et sted midt imellem og man kan da fifle med motoropsætning, undervogn og bremsebalance, men på banen hvor det virkelig foregår, her er det stadig en arkaderacer. Det skal ikke forstås negativt, for som sagt er løbene ganske hektiske, men Grid Legends bevæger sig længere væk fra GRID-rødderne ved at være ganske arkade-præget.
Grafikken i GRID Legends spænder fra virkelig flot til decideret skuffende. I den flotte ende er lyssætningen når man kører ved solopgang eller solnedgang - eller i regnvejr. Eller endnu bedre, kort efter et regnvejr, hvor solen skinner smukt i de våde veje. Modsat, ser bilerne i ens garage virkelig skuffende ud og det er lidt mærkeligt at det lige er her, bilerne faktisk ser dårligst ud - de er kønnere ingame når man kører ræs. Heldigvis er fart-fornemmelsen rigtig god og det hele bevæger sig flydende afsted ved 60fps.
Lysiden er godkendt, men heller ikke mere end det. Lydsiden er bedst hvis man vælger et kamera inde fra bilen mens bilerne udefra lyder skuffende; man savner noget drama og noget bulder og brag fra de store motorer. Det fungerer, men lydsiden tilføjer ikke meget til oplevelsen.
GRID Legends er en lidt underlig og blandet omgang. Driven to Glory er skuffende og der er noget der bare ikke fungerer sådan som historien udspiller sig og sådan som tingene udvikler sig på banen. Karrieredelen er ganske omfattende og der er her de fleste timer ligger gemt og spillet indeholder masser af biler i forskellige klasser og både virkelig baner og fiktive bybaner.
Er du ikke til Gran Turismos lidt sterile løb og er du på udkig efter en arkaderacer med en lille snert af realisme, så skulle du måske tage et kig på GRID Legends til enten PlayStation 4 eller PlayStation 5. GRID Legends er en okay racer, med masser af indhold, men jeg tror det er ved at være på tide at Codemasters ryster GRID-posen lidt og tænker over, om de har lyst til at lave en historiedel som Drive to Glory en anden gang.
Facebook
Twitter
