Harry Potter og Fønix Ordenen

Indtag rollen som den evigt populære Hogwarts dreng Harry Potter i spilmatiseringen lavet over den femte bog i serien, Fønix Ordenen.

Gameplay
Sjældent er resultatet godt, når man baserer et spil på en film (eller den anden vej rundt), og Fønix Ordenen er da heller ikke nogen undtagelse. Som helhed virker spillet som noget, udviklerne bare har skøjtet henover, men der er alligevel appellerende elementer i spillet.

Spillet tager udgangspunkt på Hogwarts - skolen hvorpå Harry Potter bliver undervist for femte år. Efter ferien vender Potter tilbage for at begynde et nyt skoleår. Det skal vise sig at blive hans hårdeste til dato. Skolebestyrelsen har nemlig ansat professor Nidkjær (professor Dolores Jane Umbridge, for dem der har beskæftiget sig med de engelske bøger), og hun har indført en helt ny dagsorden. Der er noget frygtelig galt på den traditionsrige skole, og som hovedpersonen er det Potters opgave at komme sagen til livs. Nidkjær står for at undervise i praktisk brug af magi, men hendes metoder er alt for langsomme, og derfor vælger Harry at tage sagen i egne hænder. Selvom bestyrelsen ikke vil høre på Harry, ved han og Dumbledore, at den onde Lord Voldemort er på vej og skal stoppes for enhver pris.


Ens første opgave går ud på at rekruttere 28 elever på skolen til Dumbledores hær. Hele Hogwarts og flere udendørsarealer er blevet genskabt i spillet, og størrelsen er intet mindre end imponerende. Den syvetagers labyrint, som skolen i virkeligheden er, gør rekrutteringen af de 28 elever til en større opgave end det så ud til at starte med. Faktisk bruger man over halvdelen af spillet på at løbe forvirret op og ned af Hogwarts gange, imens man løser diverse opgaver. Kun halvdelen af de 28 børn går nemlig med frivilligt. Resten forventer, at man løser en eller anden opgave for dem. Disse opgaver, eller missioner om man vil, kan tages i vilkårlig rækkefølge og man kan derfor skære en god times tid af sin spilletid, hvis man vælger at løse opgaver, der befinder sig i nærheden af hinanden.

Med den venstre analogstick styrer man Harry Potter rundt omkring på skolen. Ønsker man, at han skal løbe, holder man X nede. Noget der på længere sigt bliver irriterende, for man løber hele tiden. Noget, der har en central placering i Harry Potter universet, er den klassiske tryllestav. Det har tydeligvis også været noget folkene bag spillet har bemærket, og de har af den grund valgt, at højre analogstick derfor skal styre Potter’s tryllestav. Ved at bevæge analogsticket i en bestemt bevægelse, udfører man en af 8 forskellige magier. Der er 4 angrebsorienterede og 4 styringsorienterede magier tilgængelig for Harry Potter. De deler samme bevægelser på analogsticken og alt efter, om du har et objekt eller en (fjendtlig) person markeret, vil den tilsvarende magigruppe være til rådighed. Dog er det mest de styringsorienterede magier - dem der påvirker genstande ved enten at skubbe dem, trække dem, løfte dem eller reparere dem – som man har mulighed for at bruge i spillet. Selve kampmagierne er Harry ikke meget for at bruge. Der er nemlig meget få kampe i Harry Potter og Fønix Ordenen, hvilket gør gameplayet meget trivielt. Man har et par kampe med Malfoy undervejs i spillet og slutter af med et opgør med ”ham hvis navn vi ikke udtaler”, hvilket er alt for få actionsekvenser i spillet. Sidstnævnte kamp udkæmpes dog ikke som Harry.


Missionerne i spillet er meget simple og ensartede. Gør en tjeneste for en person og du har klaret den opgave. For det meste er der tale om, at der skal findes et eller flere objekter, som tilhører personen. Her får man brug for ens magier, da de fleste objekter kun kan skaffes, hvis man ændrer på omgivelserne. Det forklares bedst ved at bruge en af missioner fra spillet som eksempel.

I en af Hogwarts’ skolegårde befinder der sig en elev, som er blandt de 28 udvalgte, men han følger ikke med en uden, at man har gjort man en tjeneste. Efter at have ’aktiveret’ ham ved at trykke firkant i nærheden af ham, fortæller han, at hans kamera er blevet væk, og han ikke går inden han har fået det. Kameraet zoomer ud og langt oppe på en af skolebygningernes mure ser man et trin, der går ud, og på det befinder der sig et kamera. Det er så ens opgave at kravle op af forskellige tagrender, til man når den ønskede højde. Nogle af disse tagrender er dog for korte, og man skal derfor kravle langs en kant hen til den næste tagrende, som så tager en videre op.

Det er også her magien kommer ind i billedet, for det viser sig nemlig, at en af tagrenderne er gået i stykker på midten, og derfor må man ty til sin trofaste tryllestav og kaste Reparo (reparation). En større professorgrad er ikke påkrævet for at regne det ud, og faktisk er den største udfordring i spillets missioner at holde koncentrationen og ikke falde i søvn, mens man løber rundt.

Udover spillets hovedplot er der også indlagt en masse andre opgaver, som kan løses alt efter behov. De minder alle meget om hinanden i både opbygning og udførelse og er ikke specielt udfordrende i længden. I hvert rum på skolen er der et vis antal objekter, som er interaktive og ikke missionsrelaterede. Disse ting kan ved hjælp af ens magi ”fikses”. Det viser sig nemlig, at de er ødelagte eller på anden måde i uorden. Kaster man den rigtige formular på et af objekterne, vil objektet reagere tilsvarende. F.eks. befinder der sig rundt omkring på Hogwarts en masse ødelagte vaser, men ved at bruge Reparo, laves vaserne igen. Man er altså sat på noget af en oprydningsopgave, for skolen er som sagt ikke helt lille. Heldigvis går ingen god gerning ubelønnet hen, og i Fønix Ordenen er det da heller ikke tilfældet. For hvert objekt, som bringes i orden, får man et antal point, som kan betragtes som experience points. Mere om det senere.


Udviklerne har med PS3 versionen prøvet at implementere Sixaxis’ bevægelsesføler i spillet. Hvis man aktiverer det, kan man med små fikse bevægelser styre tryllestaven og kaste de ønskede formularer. Det virker dog mere klodset end smart, og man bliver hurtig træt af at hive controlleren frem og tilbage. Det er jo ikke en Nintendo Wii!

Det at man skal styre tryllestaven med den højre analogstick gør, at man ingen kontrol har over ens kameravinkel. Normalt plejer ens kamerastyring i et adventurespil i stil med Fønix Ordenen at have kamerastyring på den ene analogstick. Kameraet følger blot Potter’s position, og det kan godt give en sved på panden til tider. Det virker som en byrde at skulle ”slæbe” rundt på kameraet, når man færdes i nogle af Hogwarts smalle gange.

Grafik
Grafisk lider spillet meget af, at det er blevet udviklet på flere platforme på engang. Det er slet ikke optimeret til Playstation 3 og formår heller ikke at udnytte konsollen på noget tidspunkt. Selvom det har taget tid at opbygge hele skolen og hvad der dertil hører af inventar, elever og flyvende trapper, så er detaljegraden alligevel ikke imponerende. Flere steder er der tale om simpel copy/paste, hvilket virker mere forvirrende end charmerende. Skolen formår ikke at få nogen alder og virker, til trods for dekorationerne, tidsløs. De eneste steder, hvor bygningen har nogle aldersmærker, er der, hvor en mission med formål at udbedre denne skade, finder sted. Det er derfor nemt at se, hvor ekstramissionerne er, selvom de ikke er tegnet ind på kortet, så lidt positivt er der alligevel at finde i det.

Et af de elementer, hvori den grafiske side er helt i top, er spillets cutscenes – mellemsekvenser. Disse små filmklip, der forbinder historien, har en yderst tilfredsstillende detaljegrad, og genskabelsen af karakterernes ansigter er helt igennem sublim. Et af disse klip tager en på en mindre flyvetur ud over et iøjnefaldende landskab, hvor naturen og lyssammensætningen går op i en højere enhed. Harry og de andre har skiftet de flyvende koste ud med skabninger, der mest af alt ligner dyr taget ud fra en af Ringenes Herre-filmene. Her sad undertegnede og følte sig snydt. Både fordi det at flyve ville give spillet en tiltrængt dimension, men især fordi grafikken heri overgår noget af det, man ser i resten af spillet.


Lyd
Alle nævneværdige skuespillere fra filmen har selv lagt stemmer til deres karakterer i spillet, men man fornemmer hurtigt, at de ikke har fået den samme betaling, som filmselskabet gav dem. Noget der til tider virker trættende, da deres engagement ikke virker helhjertet. Det er endda til trods for, at en af de videoer, som er at finde i ekstramaterialet, viser en glad og livlig rollebesætning i færd med at give deres respektive karakterer liv i form af et passende lydspor. Denne illusion brister dog af den aktuelle situation, og det viser sig, at de 4-5 sætninger man så skuespillerne læse højt i ekstramaterialet, er de eneste, der bare nogenlunde kommer i nærheden af den minimumsbarriere af forventninger og krav, som man laver inden man tager hul på Harry Potter og Fønix Ordenen.

Hvor den grafiske side fejlede, scorer lydsiden til gengæld masser af point. Her er det især det stemningsmæssige på og omkring skolen, som skinner igennem. Når man løber op og ned af Hogwarts gange, fornemmer man straks, at den gamle skole har en sjæl. Ekkoet i de gamle rum, underlægningsmusikken der adskiller rum som spisesalen fra biblioteket og ikke mindst den ’friske’ lyd, når man befinder sig på udendørsarealerne.

Hvis man først finder Harry, Hermione og Ron’s stemmer monotone, bliver mødet med de andre elever på skolen en slem, ja ligefrem ubehagelig oplevelse. De elever, som blot går rundt på skolen som spøgelser og hverken er en del af nogle missioner eller historien, har det med at komme med en af ti faste sætninger, når man passerer dem. De første gange man løber forbi en elev, er det da meget underholdende, men når man for ni-og-halvfjerdsenstyvende gang i løbet af spillets første time i forbifarten hører ordene ”Hey Harry”, tænder man straks sin computer, går ind på det officielle Playstation 3 forum og opretter – endnu – en tråd, som foreslår Custom Soundtrack (selvvalgt musik) i spillene.

Holdbarhed
Udover spillets hovedplot er der en masse små opgaver rundt omkring på Hogwarts, som kan løses alt efter humør. Har man ikke fået løst alle opgaver ved spillets slutning, skal man ikke fortvivle. Det er nemlig muligt at fortsætte med at spille bagefter, så man behøver ikke pine sig igennem spillet endnu en gang. Som nævnt før giver disse opgaver nogle point, hvilke automatisk giver adgang til en masse ekstramaterialet, som spillet er fyldt med. Der er tale om ’bag om kameraet’ videoer med henblik på at underholde og belære nye såvel som kendte i Harry Potter universet. Dog tiltaler de mest folk, som allerede er inde i sagerne, da de ikke formår at fortælle den historie, der ligger bag. Lidt på samme måde som resten af spillet også kan skræmme nytilkommere væk fra serien. Der er ingen form for multiplayer, og med den lineære historie har spillet ikke lang levetid.


Overall
Harry Potter og Fønix Ordenen er uden tvivl lavet for folk, der holder af serien, men det er også muligt for udefrakommende at spille det. Historien kan dog virke noget lukket, da mange af referencerne kræver, at man har noget forudforstående viden om, hvad der foregår bag Hogwarts lukkede vægge. Personernes forhold til hinanden kan også virke meget svære at forstå, og de bliver ikke forklaret igennem spillet. Alene ekstramaterialet er grund nok til, at man som fan af serien skal købe spillet, men forvent ikke for meget, for så bliver du blot skuffet.