Heavenly Sword

Længe har Lara Croft (Tomb Raider) været Jeopardy kategorien, hvor svaret ville lyde: ”Hvad er en spilbabe?” – alt for længe, hvis man spørger mig. Det er Ninja Theory tydeligvis også enig i og med udgivelsen af deres til dato største satsning, Heavenly Sword, sender de en ny spilbabe ind i kampen. Nariko er navnet.

Gameplay
Kigger man på Ninja Theory’s cv, finder man ikke mange andre titler. Faktisk er det kun det gamle Xbox spil Kung Fu Chaos, de kan prale med og alligevel står de nu klar med en top titel. Det skyldes til dels, at Sony har været nede og rode i den store pung og købt sig til spillet, der ellers var udtænkt til at komme til PC, Xbox 360 og PlayStation 3.



I spillet spiller man som den solbrune og underskønne Nariko. Med sig har hun familiens arv, sværdet Heavenly Sword (Guddommelig sværd), som ikke blot er ét men hele tre våben. Alt efter hvilken stilling man vælger at bruge i sit angreb, transformerer Heavenly Sword sig til det tilsvarende våben med sine fordele og ulemper. Ved at holde en knap nede, når man udfører en af mange angrebskombinationer, vælger man sit våben. Kombinationerne er mange og varierede. Der er de normale angreb, som blot kræver, at man bruger firkant og trekant. Til at starte med har man kun en 6-7 forskellige angreb at vælge imellem, men som spillet skrider frem låser man nye kombinationer op og får dermed adgang til, om muligt, mere voldsomme angreb.

Det andet af de tre våben, som Nariko har, er et kæmpe sværd, hvis størrelse er dets styrke. Angrebene her har fokus på kraft og tager lidt længere tid at udføre i og med, at sværdet er mere vanskeligt at håndtere. Våbnet, der fuldender Heavenly Sword og byder på noget ingen af angrebene kan give, er en længere metalkæde. Hvor henholdsvis fart og kraft har været de to andre våbens styrker, har det sidste våben sine fordele i dens rækkevidde. Muligheden for at ramme flere fjender på en gang er store, men skaden den påfører dem er relativt lille.



Nariko vil, eftersom man får nedlagt nok fjender, få adgang til en række superangreb. Disse opnås ved at optjene stilpoint, som man bliver belønnet med for hvert ’stilfuldt’ angreb, man udfører. Det gælder i alt sin enkelthed om at bibeholde et varieret angrebsmønster, og så får man mulighed for at udføre et stilangreb. Til forskel fra alle andre angrebskombinationer udføres disse blot ved at trykke på en enkelt knap, og derefter slipper Nariko helvede løs på den uheldige fjende, der i det givne tidspunkt skulle befinde sig i skudlinjen. De kan dog også kombineres med enten styrke eller afstandsangrebet, og man kan i bedste fald ende op på ryggen af en nedlagt soldat i færd med at surfe henover jorden, imens man slagter nærstående soldater. De fleste af angrebene vil påvirke og skade andre modstandere udover den, man udfører det på, men fælles for dem alle er, at resultatet er minimum et styk død soldat.

Den sidste og mest spændende kombinationsgruppe er den, der hedder Aerial Combos. Ikke alene er angrebene geniale, men styringen bag dem viser også en af fordelene ved Sixaxis’ følelsescensor. For at udføre et af disse angreb kræver det nemlig at man også inkluderer en bevægelse fra controlleren sammen med de andre knapper. Det kræver ikke de store spastiske bevægelser, som Wii’en kan indbyde til, men blot et simpelt tip til den ene side efterfulgt af et tip til den anden side. Integreringen af følelsescensoren er en hel ny tilgang og sammenlignet med andre spil mere naturlig. I MotorStorm har man mulighed for at styre sit køretøj ved at bruge teknologien, men det virker unødvendigt og kræver meget tilvænning for at kunne give en fordel (især online). I Heavenly Sword giver det en ny dimension, idet det tilfører endnu et sæt ’knapper’. Som omtalt før er angrebskombinationerne mange, og når man senere i spillet har låst en større portion af dem op, kan det virke uoverskueligt - hvis man skulle haste ens fingre fra den ene knap til den anden. Det kan vel bedst sammenlignes med, at man køber et sæt rat og pedaler til et bilspil. Dermed tager man en masse fokus fra sit fingerarbejde og lader fødderne styre speederen og bremsen, mens hænderne styrer rattet, og fingeren er solidt plantet på hornet.



Udover rollen som Nariko får man også lov at spille hendes adopterede søster Kai. Her ændres gameplayet dog drastisk, da Kai ikke har et eneste nærkampsangreb. Til gengæld er hun uhyre præcis med hendes bue og pil, og hvis det ikke er nok, kan man også selv få lov at styre hendes skud. Dette kaldes aftertouch, og ved at aktivere dette kan man ved hjælp af controllerens motion sensor guide sit missil af sted, som var man piloten i et F16 fly tilført en sløret effekt, da det hele foregår i slowmotion. Utroligt underholdende især fordi de har gjort brug af Havok fysikmotoren til at skabe den mest realistiske gengivelse af personer. Det betyder, at et velplaceret skud i låret vil få en modstander i knæ, hvorimod et skud placeret længere oppe ikke vil forhindre dem i at stå op. Nariko har ligeledes et afstandsvåben. En håndholdt kanon, der nemt tager 4-5 modstandere af gangen, når den bliver guidet korrekt.

Ser man bort fra missionerne med Kai og de 2 med Nariko, hvor man skal skyde, virker spillet lidt ensformigt. Det gør i sidste ende ikke den store forskel, om man gang efter gang affyrer de mest avancerede kombinationer eller om man vælger den tilfældige metode og bare trykker løs på sin controller.

Grafik
Kigger man nærmere på den grafiske del af Heavenly Sword, er der næsten ikke en finger at sætte på det. Sammensætningen af karakterdesignet og miljøet får den relativt korte spiloplevelse til at virke meget længere og efterlader et positivt indtryk hos en – også efter man har slukket for konsollen.



Detaljegraden i spillet er helt fænomenal, og faktisk er det muligt at se udsmykningen på det ’guddommelige’ sværd. Ligeledes er animationerne helt fremme i feltet, og faktisk vil Ninja Theory med udgivelsen af Heavenly Sword sætte en milepæl for, hvad der er muligt i computerspil. Selve teknologien, der er brugt – motion capture – er dog set før (fodboldspillet Fifa 07), men aldrig i så stort et omfang og i denne genre. Da det er første gang, de gør brug af det, har de hyret hjælp udefra til at få arbejdet lavet. Og hvilken hjælp. Selveste Andy Serkis er projektleder og spiller da også en større rolle i spillet. Hans største opgave til dato, når det kommer til motion capture og sikkert også alt andet, han har lavet, er hans rolle som Gollum i filmatiseringen af Ringenes Herre. Det er netop denne teknologi, som der også bliver brugt i Heavenly Sword. Bevægelserne bliver optaget med det mest avancerede udstyr, og især spillets mellemsekvenser bærer præg af det.

Til trods for den flotte grafik, som også gør sig gældende i mellemsekvenserne, er der små irritationsmomenter i spillet, som gør, at dette spil ikke scorer fuldt. Især slowdowns har det med at præge spillet, men det er måske også optimistisk at placere over 1000 (!) soldater på skærmen på samme tid og tro, at man vil slippe godt fra det.



Lyd
På mange måder virker Heavenly Sword som en interaktiv film frem for et spil med små videoklip imellem. Lydsiden er heller ikke på den lade side, og man snyder virkelig sig selv, hvis man ikke oplever spillet med surroundsound. Andy Serkis optræden som den onde Bohan er en kuldegysende oplevelse, der godt kunne retfærdiggøres med en Oscar nominering.

Musikken matcher meget godt den grafiske stil, og sammen skaber de en troværdig atmosfære. Selvom sværdet rammer med en uhyggelig kraft, bliver lyden af afhuggede lemmer og metal mod metal meget monoton i længden – desværre.

Holdbarhed
Selve kampagnen i Heavenly Sword tager på den gode side af 6 timer, hvoraf cirka en af dem er mellemsekvenser. Det er ikke særlig meget spilletid sammenlignet med andre store titler, men i Heavenly Sword er der action fra første til sidste minut, og man er med garanti underholdt hele spillet igennem. Spillet er delt op i 5 kapitler, og hvert kapitel indeholder et antal missioner. Når man gennemfører en mission, vil man blive belønnet med nogle ’sword’point, som giver en adgang til alverdens ekstramateriale. Har man først fået smag for spillet, vil man også finde masser af underholdning i at se nogle bag om kameraet videoer.

Når man gennemfører spillet, får man adgang til en ekstra sværhedsgrad navngivet ’Hell Mode’, og til trods for navnet er den ikke umulig at gennemføre, men kræver blot lidt tålmodighed. Muligvis holder Heavenly Sword ikke så lang tid i først omgang, men det er et af de spil, man med rette kan tage ned fra hylden om et halvt til et helt års tid og gennemføre igen.



Overall
På mange punkter gør spillet det rigtige og virker også utroligt ambitiøst, men der er steder, hvor det godt kunne trænge til en opstramning. Et adventurespil skal have en hoppeknap? Åbenbart ikke hvis man spørger udviklerne hos Ninja Theory. Dette er blot et af mange pudsige spørgsmål man stiller sig selv undervejs og efter man har spillet det. Derfor skal man dog ikke snyde sig selv for et fantastisk eventyr i selskab med de spændende karakterer, der virkelig spiller på hele følelsesregisteret. Faldt God Of War i din smag, som mød her den kvindelige pendant til Kratos, Lara Crofts konkurrent og den mest sejlivede babe spilverdenen længe har set – Nariko.