Heavy Rain er udviklet af Quantic Dream, det samme studie, som blandt andet har stået bag spillet Fahrenheit, og udkommer altså eksklusivt til Playstation 3. Spillet er et tredjepersonsspil, hvor man til trods for, at man får indtrykket, ikke bevæger sig rundt i en såkaldt sandkasseverden, men hvor plottet er langt mere ensrettet, end hvad der først møder øjet. Selve spillet kan man klassificere som en mellemting imellem et spil og en film.
Hvor langt er du klar til at gå for at redde en du elsker?
I historien følger man fire forskellige karakterer, som alle på en eller anden måde er i forbindelse med en seriemorder, som i mange år har hærget byen. Det specielle ved denne morder, som går under navnet Origami-moderen, er, at han udelukkende kidnapper unge drenge imellem 9 og 14 år, og at de dukker op få dage efter på et øde sted hvor de vel at mærke på mystisk vis er druknet i regnvand. Der er altid en jernbane i nærheden af, hvor ligene bliver fundet, og de er alle blevet slået ihjel til efteråret hvor det jo typisk regner mest. Fælles for alle kidnapningerne er ligeledes, at de er foregået på meget offentlige steder, hvor der er mange mennesker de forsvinder ganske enkelt sporløst.
Uden at jeg vil komme yderligere ind på historien, så er de fire personer henholdsvis Ethan, der er far til to drenge og lever et idyllisk liv med hans kone. Scott Shelby, en gammel politimand, der nu er privatdetektiv, der arbejder på at finde Origami-morderen. Agent Norman Hayden, en FBI-agent, der bliver sat på sagen i samarbejde med det lokale politi og Madison, der mere eller mindre dukker op af det blå og hjælper Scott Shelby. Alle fire karakterer har deres egen baggrund, små historier og problemer, som man igennem spillet stille og roligt får indsigt i. Man skifter løbende imellem at styre de forskellige karakterer, efterhånden som man kommer igennem handlingen. De forskellige karakterer får først kendskab til hinanden et godt stykke inde i spillet og man kan altså ikke selv vælge at skifte rundt imellem dem.
I starten af spillet styrer man Ethan - man vågner op i en seng, og i en slags hurtig oplæringsguide til spillets lidt alternative styring, går man ud og tager et bad, børster tænder, barberer sig og tager efterfølgende tøj på. Man får at vide, at børnene og konen snart kommer hjem, og at den ene af børnene har fødselsdag, som selvfølgelig skal fejres. Alt dette foregår i et enormt langsomt tempo, der nærmest gør en i tvivl om, om man overhovedet orker at tilbringe 8-10 timer sammen med dette spil. Efter at have vadet lidt rundt i huset og familien er kommet hjem, så havner man rimelig hurtigt i et stort indkøbscenter sammen med resten af familien, og her begynder spillets handling så småt at tage fart og de første følelsesmæssige op og nedture ligeså. Spillet gør alt hvad det kan for at påvirke spilleren følelsesmæssigt, og det virker ganske godt alene det, at de fleste vel kan sætte sig ind i en situation om, hvor frygteligt det er, når et barn bliver bortført og myrdet langsomt.
Som nævnt er styringen i Heavy Rain en del anderledes, end hvad vi ser i andre spil. Dels styrer man selvfølgelig en af de fire karakterer rundt med venstre thumbstick, men for rent faktisk at få personen til at gå frem, skal man ligeledes holde nede på R2-knappen en ting, der vel nærmest ellers kun er set i bilspil. Det tager lidt tid at vænne sig til styringen, som overraskende nok faktisk fungerer ganske udmærket det eneste, som nogen måske vil mene, at der mangler, er en mulighed for at bevæge sig hurtigere end gå-hastighed, men dette er selvfølgelig undgået for at bevare stemningen. Spillet anvender selvfølgelig også den motion-sensor, som er indbygget i Playstation 3-controlleren, og det tilføjer om ikke andet så et pift af humor, når man opdager, hvor dumt det ser ud, når man kaster sig rundt i sofaen derhjemme foran skærmen i et forsøg på at undgå modgående biler eller i mange af de andre situationer, hvor det er nødvendigt.
En stor del af styringen i spillet foregår til dels via forskellige dialoger, hvor man typisk har fire valgmuligheder for, hvad man vil sige, og til dels via hurtige reaktioner, som i stiller krav om, at man ikke sidder og halvsover, imens man spiller det. Et eksempel på det sidste er, at når man er i slagsmål, skal man typisk undgå slag fra modstanderen ved at reagere hurtigt og hive højre thumbstick i en eller anden retning, inden en lille indikator bliver rød sker det, så er man for langsom, og man når dermed ikke at undvige slaget. Jeg vil faktisk gå så langt som til at påstå, at man nærmest bare får fornemmelsen af, at man sidder og ser en interaktiv film, hvor man alligevel skal træffe forskellige valg og ikke mindst være klar til at reagere for ikke at påvirke handlingen i en for negativ retning.
Da forældrene kom hjem fra kirke, var alle deres børn væk. De ledte efter dem og kaldte på dem. De græd og de tryglede, men lige lidt hjalp det. Børnene så de aldrig igen..
Med negativ retning mener jeg selvfølgelig, at spillet er indrettet således, at hovedpersonerne rent faktisk godt kan dø. Hvis det sker, så fortsætter historien ufortrødent, om end den naturligvis tager en drejning som resultat af, at en af hovedpersonerne nu er død.
Rent grafisk er spillet noget nær det flotteste, der endnu har fundet vej til en konsol. Det er næsten ikke muligt at se forskel på, når der er tale om en mellemsekvens og når det egentlig er gameplay. Har man set de forskellige skærmbilleder, som er taget fra spillet, så er man ikke i tvivl om, at specielt vandeffekterne er helt uhyggelig virkelighedstro ikke desto mindre vil de fleste nok alligevel måbe, når de for første gang dukker op på skærmen. Lydsporet er ligesom det grafiske indtryk også helt fantastisk. Med små detaljer som at man fortvivlet kan løbe rundt og kalde, og selvfølgelig lyden af regnvejret er med til at bidrage til hele den fantastiske scene, som spillet er bygget op omkring.
Holdbarheden i spillet er desværre temmelig begrænset. Til trods for, at der er flere slutninger, så er den historie, man kommer igennem, jo helt basalt den samme. De fleste der har gennemført spillet én gang, vil typisk bare vælge at starte forfra fra netop det kapital i historien, hvor man har lyst til at ændre udfaldet.
Desværre oplevede undertegnede en hel del problemer under gennemspilningen af Heavy Rain. En enkelt gang forsvandt billedet ganske enkelt, og der var en høj knasende lyd i højtalerne dog hvis man trykkede på Start-knappen var det tydeligt, at spillet stadigvæk var kørende i og med, at menuerne stadigvæk kom op. En anden fejl var, at selve karakteren, som man styrede, ganske enkelt frøs og blev stående helt stille igen kørte verden omkring personen videre, uden at man kunne gøre noget. Eneste løsning på begge problemer var at genstarte Playstation-konsollen og dermed miste alt data frem til det sidste tidspunkt, hvor spillet gemte.
Det er i øvrigt super lækkert at se, at der er mulighed for at få danske undertekster på spillet vel at mærke uden at de er fyldt op med sjove fejl og dårlige oversættelser, som desværre ellers ofte kendetegner spil, der er blevet lokaliseret på denne måde. Lyden er dog stadigvæk på engelsk, men det er de fleste spillefilm jo heldigvis også.
Når det hele er overstået, så sidder man bare og stirrer på skærmen og tænker WOW. Derefter kan man jo starte forfra, eventuelt på et andet niveau, for spillet har flere forskellige slutninger, som selvfølgelig er afhængige af de beslutninger, som man tager igennem spillet.
I løbet af de 8-10 timer, som det tager at gennemføre Heavy Rain på det nemmeste niveau, er der ingen tvivl om, at man får en rigtig fed oplevelse. Det er næsten som at sidde og se en film, og netop fordi spillet leger med så basale menneskelige følelser, som det gør, så kan man dårligt undgå at blive påvirket en lille smule af stemningen. Dermed lever spillet til fulde op til forventningerne - og er vel nærmest et must-have for alle Playstation 3-ejere.
Er du stadigvæk i tvivl om Heavy Rain er noget for dig, så kommer der en demo ud den 11. februar 2010 dem, der deltog i 4 dages udfordringen online, har allerede kunne hente den.
Facebook
Twitter
