
Man ved ikke hvem man er, man ved ikke hvorfor man sidder i den her bil og man ved ikke hvor man er på vej hen. Snart begynder man at snakke med den her farmer, der tilsyneladende ved mere om dig, end du selv gør og det viser sig, at man ønsker at finde en, som stod en meget nær på et tidspunkt.
Tingene begynder hurtigt at blive meget mærkelige og historien udvikler sig i nogle underlige retninger. Spillet er bygget op af fem køreture, med fem forskellige personer, i fem forskellige biler og mod fem forskellige destinationer. Undervejs støder man på nogle virkelig spøjse typer og ved at snakke med dem, skal man stykke sammen hvad det hele går ud på; hvem man er og hvem man søger - og ikke mindst hvorfor.

Gameplay er der ikke meget af. Langt det meste af spillet går med at føre samtaler med de her chauffører og ind imellem løse simple puzzles, som for eksempel at finde den rette sekvens på bilens radio, læse vejskilte så man kan finde vej, følge nogle ildfluer med ens kamera, så man tager billeder af de rigtige ting og ellers finde og undersøge ting i de biler man sidder i. Men som sagt er gameplayet ikke det vigtigste her, men alligevel er det her nærmest non-gameplay næsten lidt for simpelt.
Historien er som sagt det bærende og den er heldigvis temmelig uforudsigelig. Den er så knudret, at man godt kan spille den igennem en ekstra gang og så stadig opdage nye facetter i den. Dialogen er ganske fin og stemmeskuespillerne gør det rigtigt fint.

Den visuelle del af Hitchhiker er ganske fin, dog lidt til den simple side. Det mest af spillet foregår som sagt fra forsædet af en bil, men der er også nogle under-historier, der leveres via nogle håndtegnede blyantskitser og det er en helt anden visuel stil end resten af spillet. De ser rigtige flotte ud og står i skarp kontrast til den lidt ellers simple visuelle stil i resten af spillet.
Historien er som sagt det bærende element og Hitchhiker hiver den lige hjem. Historien her er som sagt uforudsigelig, men den fik aldrig rigtig fat i mig - og derfor blev det hele en smule kedeligt. Når det element, der skal bære hele spillet, ikke rigtigt kan fange en, bliver det simple og nærmest ikke eksisterende gameplay udstillet ekstra meget og derfor blev Hitchhiker ind imellem en lidt tung omgang.

Hitchhiker kan gennemføres på en 3-4 timer og selvom slutningen kommer ret pludseligt, så måtte det egentlig ikke være ret meget længere. Det fortæller en historie om kærlighed, mistro og død, men den fik som sagt aldrig helt fat i mig.
Hvis du er til spil, som fortæller dig en uforudsigelig og anderledes historie, så skulle du tage et kig på Hitchhiker, men vær på samme tid indstillet på, at du for det meste vil sidde med dit joypad i hånden og vælge mellem svarmuligheder i spillets mange og lange dialoger. Det er nærmest som en interaktiv film - og det er der som sådan ikke noget galt i, hvis altså historien er interessant nok.
Hitchhiker kan købes til PlayStation 4 og koster 149 kr. på PlayStation Store.