Hitman: Contracts

Anmeldt af: Rasmus Abildgaard Slot - 5. maj 2004 - kl. 22:37
Del denne artikel:
0 0

Agent 47 er tilbage, i IO Interactives nyeste titel i deres Hitman serie: Hitman: Contracts.

Det nyeste spil fra danske IO Interactive er Hitman: COntracts. Ligesom i de 2 forrige Hitman titler følger vi Agent 47 igennem en række missioner. Ifølge IO Interactive selv har de forsøgt at gøre spillet mere dystert og mørkt, og man kan kun sige, at det er lykkedes dem fuldt ud.

Gameplay
Spillet starter på et hotelværelse i Paris, hvor den sårede Agent 47 befinder sig.

Han besvimer gang på gang og oplever flashbacks fra hans tidligere missioner – disse missioner skal du som spiller gennemføre med Agent 47.

Fans af Hitman serien vil med garanti lægge mærke til, at nogle af navnene på banerne også var at finde i tidligere Hitman spil.

Spillet består, som vi tidligere har nævnt i vores preview af spillet, af ialt 12 missioner. Og det gælder nu om at bruge alle kneb for at gennemføre dem. Det er ofte nødvendigt at skifte til forklædninger, hvilket som regel er tøjet fra de personer, man netop har fyldt op med bly, hvorefter man så kan luske ubemærket rundt i mængden igen.

Der er i Hitman: Contracts kommet flere muligheder end nogensinde før for at gennemføre missionerne på forskellige måder. Dermed undgår man det typiske problem med, at man sidder fast, da der altid vil være op til flere alternative muligheder for at komme videre.

Der er også en række nye ideer bag spillet, for eksempel skal man på et tidspunkt i spillet dræbe en person, der ligger og sover i sin seng. Man kan nu vælge at gøre det ved enten at holde puden over hovedet på ham og dermed kvæle ham, eller benytte den mere klassiske metode med at sætte puden over hovedet for derefter at bruge den som lyddæmper for pistolen - en af de mange yderst frække detaljer.

Våbenene i et spil som Hitman har ofte stor betydning, og det gælder naturligvis også her. Og igen overrasker udviklerne os - der er simpelthen et utroligt stort våbenarsenal, som strækker sig lige fra den kendte fiberwire til elektriske maskingeværer a la Arnold Schwarzenegger.

Mellemsekvenserne i spillet er også udemærket lavet, dog vil jeg betegne dem som værende ret voldelige, men de er i det store hele med til at holde godt sammen på handlingen i spillet.

Hitman: Contracts er som de forrige spil i serien påtænkt som værende et ”stealth” spil, dog beviste et par af drengene fra IO Interactive under promoveringen af spillet, at det nemt kunne lade sig gøre bare at skyde sig igennem banerne – dog er det tvivlsom, om man på denne måde vil kunne gennemføre hele spillet.


Grafik
Grafikken i spillet er i forhold til de tidligere spil i serien bestemt blevet lavet pænere. Blandt andet kan nævnes detaljer som ”realtime” spejle og blod, som man ofte er ved at falde i. Endvidere er det, som vi tidligere har nævnt i vores preview, som om kameraet følger bedre med Agent 47 end i de tidligere spil.

Men ellers er grafikken bestemt, hvad man bør kunne forvente af et spil i år 2004.

Lyd
Lydsiden i spillet er lavet af danske Jesper Kyd, som ligeledes har lavet musikken til de andre titler i serien, samt Freedom Fighters. Og musikken er bestemt med til at hjælpe spillet ned på et meget dystert niveau.

Egentligt er det ved at være lidt overflødigt at knytte kommentarer til lyden i diverse spil, da det er meget meget sjældent, at lyden er dårligere, end man kunne forvente. Og som regel er fokus mere på, hvordan kvaliteten af grafikken er og antallet af fps.

Holdbarhed
Eftersom spillet har så mange forskellige muligheder for at komme igennem de forskellige baner, og der tillige er 3 sværhedsgrader, er der bestemt mulighed for lang tids underholdning.

Spillet er faktisk så fængende, at undertegnede havde svært ved at ligge controlleren og stoppe med at spille det.

Overall
Danske IO Interactive har gjort det igen, og det er sikkert, at spillet vil dukke op på de forskellige top-lister som en storsælger. Og mon ikke også der skulle være mulighed for, at der faldt en titel af som årets ”stealth/action” spil.

Det skal dog nævnes, at spillet med rette har fået en PEGI rating på 15+, da det indeholder ret voldelige scener og tilsvarende mange liter blod. Men er man opsat på den vildeste spænding, så er Hitman: Contracts bestemt spillet, som du skal ud og have fat i.
Gameplay:9.0
Grafik:9.0
Online:
Holdbarhed:9.0
Overall 9.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.