Hob

I Hob tager man rollen som en lille fyr iklædt en rød hætte og en rød kappe og så smides man ud i en eventyrlig spilverden. Her står man så; man får ingen form for hjælp; man får ikke at vide hvad man skal opnå, man får ingen hjælp til at finde ud af hvor man skal hen, man får ingen forklaring af de forskellige opgraderinger man finder rundt omkring og mange gange ved man ikke hvorfor man gør, hvad man gør. Hob er på alle måder minimalistisk - der er skåret helt ind til benet her.



Historien kan i starten være meget svær at få øje på, men den afdækkes gradvist efterhånden som man går på opdagelse i spilverdenen, men den fortælles helt uden brug af tekst eller tale. Det er dog gået op for mig at den smukke verden, som består af enorme mekaniske tandhjul og bevægelige platforme, er blevet ødelagt af en lilla og boblende masse og ved at udføre forskellige opgaver, får man denne masse til at forsvinde og der låses op for nye områder af spilverdenen og nye opgaver der skal løses.

Det virker som om, at hele spilverdenen er én stor nøgle, eller en stor maskine, som er blevet ødelagt. Det er herligt tilfredsstillende at løse puzzles, som afslører et håndtag og når man trækker i det, bevæger store dele af landskabet sig rundt og falder i hak så nye passager og adgange dukker op og nye områder bliver tilgængelige. Det er som om, at man fixer en ødelagt verden - men man ved ikke rigtigt hvorfor man gør det. Måske betyder det heller ikke noget.



Alt det her er kun på overfladen - bevæger man sig under jorden i de enorme grotter, finder man kæmpe maskiner, roterende tandhjul og andre bevægelige dele, som man skal hoppe rundt på eller tænde og slukke for - og igen ved man ikke rigtigt hvorfor, men man gør det gerne, for det er underligt tilfredsstillende.

Der er ikke et eneste ord i Hub, ikke engang i ens inventory bliver ens items forklaret og man må selv finde ud af hvad de gør eller betyder via nogle ikoner, som heller ikke er lette at tyde. Den eneste hjælp man får, og den er bestemt begrænset, kommer fra ens mekaniske følgesvend, en slags goblin, som i starten af spillet, bogstaveligt talt, giver vores hovedperson sin ene arm, som gør os i stand til at klatre, slå, trække i håndtag og andre ting. Nogle gange peger ens følgesvend i en bestemt retning, efterfulgt at nogle gryntelyde og så begiver man sig i den retning for at se hvad der gemmer sig der. Sådan er det med Hob; man undersøger og ser hvad der dukker op, da man sjældent har nogen idé om, hvad pokker man laver.



Langt det meste af gameplayet går med at udforske spilverdenen, løse puzzles og trække i håndtag. Der er dog også simple platform-sektioner, men disse er bestemt ikke spillets stærkeste side, takket være det statiske kamera. Det kan til tider være svært at se om ens hop vil resultere i at man lander sikkert på den anden platform eller om man styrter direkte i døden. Andre gange kan træer og andet være i vejen så man ikke kan se noget og der er ingen mulighed for at justere på kameraet. Det er dog til at leve med, men ind i mellem er kameraet den direkte årsag til at man dør og det er frustrerende.

Der er også et simpelt kampsystem gemt i Hob. Vores lille fyr med den røde kappe har et lille sværd med sig og den mekaniske arm kan godt give en seriøs lammer. Det er et simpelt kampsystem, hvor der skiftevis skal kæmpes og laves rullefald væk fra fjendens angreb - ikke noget banebrydende men det fungerer.

Grafikken i Hob er flot og har sit eget helt unikke udtryk. Verdenen er flot, det statiske kamera sørger for nogle flotte vinkler og det er inspirerende at se dele af spilverdenen rotere rundt og skabe nye platforme og en ny verden for øjnene af en. Da vi startede med at anmelde spillet, havde det seriøse framerate problemer, men det blev hurtigt fixet med en opdatering, så det nu, langt det meste af tiden, kører fint.



Soundtracket er meget minimalistisk og skaber nogle gange næsten en Journey følelse. Lydeffekterne er virkeligt lækre og det er dejligt at høre hvordan platforme falder i hak ved siden af hinanden og når man opgradere ens angreb, akkompagneres det at nogle lækre og sprøde lydeffekter.

Hob er et specielt lille spil. Det kan gennemføres på alt fra 10 til 20 timer, alt efter hvor meget man farer vild. Spillet er helt strippet for dialog og menuerne er meget sparsomme - der er dog dansk tekst på den smule tekst der er i hovedmenuen. Mange gange ved man ikke hvorfor man gør hvad man gør og hvad det håndtag man trækker i egentlig gør og det kan måske være lidt for underligt for nogen. Jeg sad da også mange gange og undrede mig over om jeg helt havde overset noget, men sådan er spillet bare og det er faktisk helt befriende. Man leger sig igennem det uden at blive stresset over missioner og massevis af sidemissioner. Jeg var i hvert fald godt underholdt af Hob og jeg har helt lyst til at kaste mig over det én gang til.

Hob kan købes på PlayStation Store for 149 kr. - hvilket bestemt er en fin pris for et spil som dette.