Da jeg alligevel dykkede ned i spillet, blev jeg med det samme opslugt af den fantastiske verden, der viste sig at hænge rigtig godt sammen, gennem et ret dybt og komplekst plot. Og jeg var ikke den eneste. Spillet solgte 2,6 mio. eksemplarer på de første to uger, og høstede roser og priser fra hele spilverdenen.
Da jeg havde gennemført historien i det første spil, var jeg glad og mæt. Slap spillet, og har ikke skænket det mange tanker igen, før rygterne om en udvidelse begyndte at dukke op. Lidt mærkeligt efter så fremragende en oplevelse, men det vidner om den perfekte balance Guerilla har ramt, ikke kun i gameplayet, men også i indholdet.
En lind strøm af missioner og sidemissioner, der driver dig videre i historie og udvikling, uden at du på noget tidspunkt føler dig overvældet, på vildspor eller uden noget at tage dig til. Og med Frozen Wilds formår Guerilla at åbne yderligere op for verdenen, med den samme elegante balance intakt.
Udvidelsen åbner op for et nyt område på den nordlige del af kortet, hvor sne, is og bjerge danner rammen om en helt ny historie, der elegant fletter ind i den eksisterende. Du behøver ikke at have gennemført det oprindelige Horizon, for at hoppe på Frozen Wilds - det er gearet til at kunne klares fra level 30 - og du starter også bare historie-linien ved, at drage nordpå og begynde at tale med de mennesker du møder.
Området hedder The Cut, og er hovedsageligt hjemsted for Banuk stammen. Nogle hårdføre kriger-typer, du også møder andre steder i spillet, men som her har hovedrollen. Stammen kæmper med nye og farlige maskiner, der ser ud til at komme fra en stor central og aldeles aktiv vulkan, der skyder op midt i snelandskabet.
En ny og ukendt Daemon opildner ifølge Banuk stammen maskinerne i området, hvor der er skudt nogle mystiske tårne op, der skyder om sig med energi. Energi der både gør de berørte maskiner stærkere og reparerer dem løbende. Heldigvis kan vores rødhårede heltinde Aloy hacke disse tårne, og som med de korrupte zoner i resten af verdenen, skal der renses ud i disse tårne undervejs på din færd.
Meget hurtigt støder du på nogle af de nye maskiner, der bestemt er en udfordring. Scorcher, der ligner en los, og Frostclaw eller Fireclaw, der ligner en bjørn, har ikke bare nogle meget voldsomme angreb, men er også immune for eksempelvis ild, der ellers har været noget af det mest effektive mod de fleste andre maskiner.
Heldigvis kan du i Banuk verdenen finde og optjene Bluegleam - en særlig type krystal, som Banuk handlende tager imod, for nogle nye og rigtig kraftige våben, der er særligt effektive ift. områdets særegne maskiner.
Der er dels buer af samme slags som du kender, bare kraftigere, men der er også forskellige stave, der virkelig sparker robot-røv. Stormslinger fyrer med strøm, Icerail med is og Forgefire med ild - alle tre uhyre effektive, i særdeleshed når du bruger dit fokus til at rette dem mod de rigtige fjender.
En af de flinkere Banuk shamaner, hjælper dig også med at få udbygget din stav, så den omsider kan moddes, ligesom alle dine andre våben. Det gør den til et markant bedre sekundært våben, som reelt kan gøre en afgørende forskel i en kneben situation, og samtidig øger våbnets ninja-kvaliteter i et stealth-kill.
Sammen med det nye Traveler skilltree, virker det som om Guerilla virkelig har ryddet op i alle de små-gener de selv og spillerne er stødt på. De nye Traveler skills giver dig mere inventory, mulighed for at dismantle gear og få crafting elementer og shards ud af det, lader dig reparere dine tæmmede robotter, samle ting op og angribe mens du rider og så videre. Alt sammen noget der primært virker som quality-of-life forbedringer, lagt sammen i et nyt skilltree. Elegant.
Grafikken er stadig sublim, og de fantastiske vejr-effekter får en ny dimension i det hårde vintervejr. Skinnende sol over sneklædte bjerge, erstattes af hvirvlende snefygninger og tungt snefald, der stort set fjerner ethvert udsyn. Kulden bliver næsten fysisk, og det er lige før det giver kuldegysninger, når Aloy fremstammer ytringer om frost mellem tænderne, mens hun kæmper sig gennem snebunkerne i alt for lidt tøj - alt efter hvilken rustning du vælger at gå med selvfølgelig.
Historien spinder fint videre på spillets hovedhistorie, og giver endnu dybere forståelse af den verden det hele foregår i. Der er gjort virkelig meget ud af dialogerne med de ganske nuancerede personer du møder, og selvom de til tider kan blive meget lange, gør de deres til at skabe sympati for hver eneste af dem.
Sidemissionerne er næsten lige så kødfulde som hovedmissionerne. Der er også filmsekvenser, fede karakterer og gode belønninger - ofte også god karma. Der er 10-15 timers indhold at pløje sig igennem, for de 149 kroner udvidelsen koster, og det er stort set alt sammen din tid værd. Jeg havde næsten glemt hvor meget jeg nød mit første møde med Aloy. Nu er jeg all in igen.
Facebook
Twitter
