IndyCar Series 2005

Anmeldt af: Rasmus Abildgaard Slot - 26. juli 2004 - kl. 18:48
Del denne artikel:
0 0

Indy Racing League er den hurtigste racerbil konkurrence i verden. Vi kigger lidt på spillet fra Codemasters.

IndyCar series 2005 er nyeste skud på stammen i Codemasters Indycar serie, som første gang så dagens lys sidst i 2003, dengang under titlen IndyCar Series. Der er mange, der forveksler IndyCar løbet med det Formel 1, som mange ser på dansk TV, men der er skam stor forskel, selv om bilerne ligner hinanden temmelig meget.

IndyCar løbet, også kaldet for Indy Racing League, er ganske enkelt verdens hurtigste løb. Dette skyldes hovedsageligt, at de forskellige løb køres på ovale areanaer, som ikke har en masse hårnålesving, som man eksempelvis ser det i Formel 1. Dette gør, at bilerne kan bibeholde en ekstrem høj hastighed igennem hele løbet – og samtidigt presses bilerne til det yderste.

Gameplay
Spillet er opdelt i flere forskellige sektioner, hvor hver af dem giver mulighed for noget forskelligt. Der er quickrace, Indy Car Series, The Indianapolis 500, Multiplayer og ikke mindst Masterclass.

Masterclass
Hvis man netop har købt spillet og skal til og igang, så er det en god ide først at besøge ”Masterclass” sektionen.
IndyCar Series 2005 Screenshot

Dette er egentligt det, som mange andre bilspil efterhånden har, nemlig en køreskole, hvor man har mulighed for at få forklaret og tage prøver inden for 8 forskellige områder. Det viser sig dog hurtigt, at de forskellige prøver er overraskende svære at gennemføre, og der må ofte gentagne forsøg til, før man kan opnå den laveste karakter, som i dette tilfælde er bronze.

Til hver øvelse er der en speaker, der forklarer, hvad øvelsen går ud på. Desværre er det næsten umuligt at høre, idet der er meget motorlarm fra biler i baggrunden – en ting, der er meget ærgeligt.

Quickrace
Giver dig muligheden for at sætte dig direkte ned i bilen uden først at skulle køre qualifying laps osv. Jeg syntes dog, at denne funktion i spillet godt kunne have været undværet, da det bestemt ikke er her den sjove del ligger og gemmer sig.

Indy Car Series
Giver dig mulighed for at gennemføre en hel sæson fra start til slut. Dette er opbygget ligesom den rigtige Indy Car League, og da Codemasters har en official licens fra Indy Racing League, er det naturligvis de rigtige navne på dine modkørere, de rigtige baner, og sågar sponsorerne er de samme som i virkeligheden.

The Indianapolis 500
Verdens største billøb - og det hurtigste. Vælger man den nemme vej, er der 50 runder forude på en højhastighedsbane, hvor bremserne kun er der for syns skyld. Der er her 33 biler på vejen, og man finder hurtigt ud af, at hvis man laver bare en lille fejl, kan man ryge fra 1, pladsen ned på en 33, plads i løbet af få sekunder, og så er der jo ikke meget andet at gøre end at arbejde sig op igen.

Hvis man sammenligner spillet med forgængeren, så er der gjort mere ud af AI’en i spillet. Man kan nu opleve, at de computerstyrede biler både er blevet mere taktiske, idet de f.eks. kan ligge i slipsteamen af hinanden, men de er derudover også blevet mere menneskelige, idet man rent faktisk kan opleve, at de computerstyrede biler kommer ud for uheld, uden at man selv har været skyld i det. En ganske lækker forbedring af AI’en, som mange andre bilspil måske godt kunne tage ved lære af.

En anden ting der er med til at gøre spillet unikt er, at det ikke altid er den bil, der kører hurtigst, der vinder - der er nemlig også brug for andre faktorer som både taktik og udholdenhed. Man har under løbene mulighed for at ændre på benzin sammensætningen, så bilen enten kører hurtigt og bruger meget benzin eller kører langsommere og bruger mindre benzin. Der er også mulighed for løbende at indstille vægten af bilen. Dette gør, at man kan undgå henholdsvis overstyring og understyring - begge ting, som mange nok har oplevet, når de f.eks. skrider ud i et sving. Igen er det op til en selv at finde den gyldne middelvej afhængigt af temperament.

IndyCar Series 2005 Screenshot

Grafik
Grafikken i spillet er desværre temmelig skuffende; bilerne er kantede og tilskuerne og omgivelserne virker det som om, at de seriøst har nedprioriteret. Ligeledes er det som om, at hastighedsfornemmelsen ikke eksisterer i spillet, hvilket er utrolig ærgeligt, eftersom det er en af de faktorer, der virkeligt kan sætte gang i et bilspil, og derfor også noget, som man som et minimum bør kunne forvente.

Lyd
Blandingen af musik og en lidt dårlig form for motorlyd og hjulenes hvinen er desværre på et niveau, som ligger langt under, hvad vi efterhånden har set i nutidens bilspil. Motorlyden er jo som bekendt også med til at give én den førnævnte manglende hastighedsfornemmelse.

Online
Der er mulighed for at spille online både over Xbox Live og med Playstation 2. Vælger man Xbox Live er der mulighed for, at op til 12 spillere kan deltage på samme bane samtidigt, hvorimod der kun er mulighed for op til 8 spillere samtidigt på Playstation 2 konsollen.

Der er som i næsten alle andre bilspil, der har understøttelse for online spil, mulighed for online highscores mv. Dog er der ikke tale om nogen speciel fed feature, men det, at den er der, kan muligvis forlænge spillets levetid en lille smule.

Holdbarhed
Her i Europa er vi vant til at se Formel 1, som ofte køres på indviklede baner med forskellige avancerede sving og lange strækninger med høj hastighed. Derfor tror jeg, at de ovale og meget ensformige baner, der er at finde i IndyCar, hurtigt vil få folk til at falde i søvn. Der er godt nok mulighed for en masse taktik, og der er bestemt også brug for udholdenheden, men stadigvæk er spillets niveau ikke godt nok til at kunne fastholde folk i længere tid ad gangen.

IndyCar Series 2005 ScreenshotOvervej f.eks., at Indianapolis 500 består af 50 omgange, som man kan køre på ca. 38-40 sekunder pr. omgang.

Dertil kommer der diverse pitstops, som måtte være nødvendige, de fire kvalificerings-omgange – alt i alt er vi oppe på ca. 1 time for at gennemføre et enkelt løb, hvilket er alt for meget.

Overall
Noget tyder på, at Codemasters med dette spil har haft fokus på nogle forkerte områder. I stedet for at gøre væsentlige ting i spillet så som hastighedsfornemmelse, lyd og den generelle grafik bedre, så har man satset på små detaljer som vægten af bilen og brændstof blandingen - begge ting, som bestemt er interessante for et bilspil, men stadigvæk burde komme i sidste række i udviklingen af spillet.

At der er mulighed for at spille online, både på Xbox og Playstation 2, gør desværre heller ikke spillet mere interessant. Konklutionen på anmeldelsen må være, at IndyCar Series 2004 må være udviklet med henblik på de amerikanske forbrugere, da IndyCar er lige så stort derovre som Formel 1 er her i Europa. Men sidder man i lille Danmark og skal vælge imellem IndyCar Series 2004 og de andre bilspil, som markedet lige nu har at byde på, så bør man ialfald prøve spillet før man køber det for at undgå at blive skuffet.
Gameplay:6.0
Grafik:5.0
Online:
Holdbarhed:5.0
Overall 5.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.