Joe Danger

Joe Danger er et underholdende arkadespil med en del timers spil til en lav pris. Vi har iført os en kropsnær dragt og giver den gas som stuntmanden Joe Danger.

For mange år siden var Joe Danger den hotteste stuntmand i branchen. Efter en række grimme uheld blev han dog sat ud af spillet i en årrække, men nu er han klar til at gøre comeback. I hans skadesperiode er Joe dog blevet lidt rusten - og også lidt for tyk, så kampen for at blive den knivskarpe stuntmand, han tidligere var, ser hård ud.


Joe Danger kan bedst beskrives som en blanding af Trials HD og et typisk platformspil fra f.eks. Nintendo – og det er næsten lige så sjovt, som det lyder. Gameplayet er simpelt og meget let at gå til; man styrer Joe på hans alt for lille motorcykel igennem en lang række stuntbaner, hvor han skal indsamle stjerner og udføre vilde tricks som saltomortaler, køre på baghjul og hoppe over busser eller bassiner med hajer – og meget meget andet.

På hver bane er der en lang række udfordringer – i starten lægger man stille ud med at skulle indsamle alle stjernerne på banen, vinde simple racerløb eller blot gennemføre banen inden for tidsgrænsen. Det bliver dog hurtigt noget mere kompliceret, da man f.eks. skal finde bogstaverne D-A-N-G-E-R, man skal lede efter gemte stjerner, lande på nogle bestemte områder efter flyvehop eller indsamle mønter inden tiden løber ud. Nogle gange er en enkelt udfordring en kombination af flere udfordringer, så mod slutningen af spillet skal man virkelig holde tungen lige i munden. Hver bane kan have op mod otte udfordringer, hvilket kræver, at man kører banen igennem flere gange, da det er umuligt at klare dem alle sammen i en og samme gennemkørsel. For hver udfordring man klarer, får man en stjerne, som bruges til at åbne op for nye baner.


Joe’s lille motorcykel har en booster, som kan bruges f.eks. når man skal lave ekstra store hop, og denne booster fyldes op igen ved at udføre halsbrækkende stunts. Det kan f.eks. være at køre på baghjul (eller forhjul), lave saltomortaler i luften, hoppe over en række amerikanske skolebusser eller andre ting. Heldigvis er styringen i Joe Danger noget mere tilgivende end den er i Trials HD – her er der fokus på tilgængelighed og sjovt gameplay i stedet for semi-realisme. Da banerne mange gange er opbygget næsten som i et platformspil, skal styringen tilpasses til det. Derfor kan man bevæge Joe’s motorcykel, mens den hænger i luften, man kan køre både forlæns og baglæns, lave små hop på stedet og mange andre ting, som en rigtig motorcykel aldrig nogensinde har gjort – eller nogensinde kommer til. Men det er helt lige meget, for det er underholdende og let at gå til – så let, at alle inden for ganske få minutter vil kunne spille Joe Danger og have det sjovt med det.

Singleplayerdelen indeholder en god portion baner, som dog forholdsvis hurtigt kan gennemføres, men mindre man begynder at gå efter alle udfordringerne på de forskellige baner, for så er der pludselig en pæn portion timer gemt. Vil man have lidt afveksling, kan man spille mod en ven i splitscreen på den samme Playstation – desværre er der ingen online spilmuligheder i Joe Danger. Det er ganske sjovt at spille i splitscreen, og der bliver hurtigt råbt og skreget, men det ændrer ikke på, at multiplayerdelen nærmest er fornærmende tynd.


Er man ikke tilfreds med de baner, som er med i spillet, kan man bygge sine egne i spillets ”Sandbox mode”, som det hedder. Baneeditoren er simpel, men den fungerer fint – man skal dog blot gøre sig klart, at man ikke får en fuld editor som i f.eks. ModNation Racers. Man vælger mellem fire miljøer, og så kan man ellers, med ganske simple tastetryk, placere forskellige forhindringer, flyvehop og andre ting på banen. Når man er tilfreds med sin bane, kan man spille den selv eller uploade den til spillets servere, så andre spillere kan hente og prøve den.

Det, som Joe Danger gør så godt, er, at det fokuserer på det simple i gameplayet; det er sjovt at spille og meget lettilgængeligt – og det er ikke bare varm luft. Jeg afprøvede spillet på en, som aldrig har spillet konsolspil før, (jo, Peggle på Xbox 360 men ellers aldrig) og efter 3-5 minutter spillede hun Joe Danger – og blev omgående bidt af det. Det simple gameplay mudres ikke til af forskellige opgraderinger, underlige udfordringer og andre ting, som er svære at regne ud som casual spiller – noget som man desværre ser alt for ofte i andre spil. Joe Danger kan man sætte sig ned og spille med det samme, og man er aldrig i tvivl om, hvad man skal. Styringen er knivskarp, og fysikken så tilgivende, at det næsten ikke er muligt at styrte – og gør man det alligevel, er det altid ens egen skyld, da spillet aldrig spænder ben for spilleren.


Teknisk virker Joe Danger meget stabilt. Grafikken er flot og farverig, Joe er rigtigt flot designet, og det hele er holdt i en let tegneseriestil – og det samme er animationerne. Hvis man skal sige noget negativt om grafikken er det, at man savner noget variation i omgivelserne. De mange baner er placeret i fire forskellige miljøer (Daredevil’s Canyon, Stunt Ranch, Scrapyard og Stadium Extravaganza), men man bemærker næsten ikke, at omgivelserne skifter, da de mere eller mindre alle ligner hinanden – så lidt mere variation ville have været dejligt. Lydsiden er en blandet omgang – soundtracket irriterede mig så meget, at jeg hurtigt slukkede for det, men så kunne jeg også bedre nyde de gode lydeffekter og den hyggelige prutten fra Joe’s lille motorcykel.

Joe Danger kan kun købes via PlayStation Store og koster den nette sum af 100 kr. Til den pris får man et særdeles velpoleret spil med en bane-editor, hvor man let kan lave sine egne baner og dele dem med andre spillere og en singleplayer del, hvor der er gemt en del timers spil, hvis man sætter sig for at klare alle udfordringerne på banerne. Spillets svage sider, som et noget malplaceret soundtrack, ensformig grafik og en meget tynd multiplayerdel, er lidt nemmere at leve med, når man tænker på prisen – og hvor meget indhold man alligevel får til bare 100 kr.


Det mest imponerende ved Joe Danger er dog ikke det lettilgængelige gameplay, den farverige grafik – eller Joe’s evne til at lave de mest halsbrækkende stunts – og overleve det. Nej, det mest imponerende er, at Joe Danger er udviklet af blot fire personer. Hello Games, som står bag spillet, består af de fire venner Grant Duncan, Ryan Doyle, David Ream og Sean Murray, som tidligere har været ansat i spilbranchen hos firmaer som Electronic Arts, Criterion, Climax og Sumo Digital. Når man tænker på, at langt de fleste andre spil, som findes i PlayStation Store, alle har større eller mindre teams bag sig, så er det meget imponerende, at de fire gutter her har fået skruet et så fokuseret og velfungerende spil sammen. Der er dog plads til forbedringer flere steder, men for 100 kr. er der mange timers god underholdning gemt i Joe Danger, og det er et af de bedre spil i PlayStation Store.