Spillet er udviklet af Guerrilla Cambridge, et studie der tidligere gik under navnet SCE Cambridge Studio og gav os MediEvil til PlayStation, LittleBigPlanet til PSP og senest TV Superstars til PlayStation 3. Killzone: Mercenary er deres første titel under navnet Guerrilla Cambridge, og deres første spil til den håndholdte PlayStation Vita, som vi nu har set nærmere på.
I Killzone: Mercenary indtager man rollen som Arran Danner, en umiddelbart skrupelløs lejesoldat, som arbejder for den Interplanetariske Strategiske Alliance (ISA). Krigen mellem ISA og Helghast er udbrudt, og som lejesoldat, er der intet der er sort og hvidt. Det handler om at tjene penge, og det agter Arran Danner at gøre. Men på en ellers ligetil mission, hvor han skal evakuere den Vektanske ambassadør og hans familie fra Pyrrhus City på Helghan, går missionen galt, og det går op for Danner, at krigens udfald meget vel afhænger af ambassadørens søns skæbne. Da både ISA og Helghast desperat forsøger at få fat i drengen, tvinger det Danner til at skifte side, og han begynder at tvivle på, om sejrens pris virkelig er hans lønningscheck værd.
Historien i spillet er opdelt i 9 missioner, der finder sted efter hændelserne i det første Killzone, og strækker sig over 2 år, hvor man genbesøger mange af hændelserne fra Killzone trilogien. Det er ikke historien der er det største trækplaster i spillet, men den fungerer fint som en rød tråd gennem den cirka 4 timer lange singleplayer-kampagne.
Som udgangspunkt er Killzone: Mercenary en first-person shooter, ligesom de forrige spil i serien, og det føles lige så godt! Styringen præges af den genkendelige tyngde, våbnene reagerer hurtigt og præcist samtidig med at de velkendte brutale nærkamps-drab gør sig også til stede i Vita udgivelsen. Hvis man før har spillet Killzone på PlayStation 3, så vil man også føle sig hjemme i Killzone: Mercenary. Det kræver selvfølgelig en smule tilvænning, da Vitaen ikke er udformet som en DualShock 3 controller, men når man først kommer ordentligt i gang, så sidder styringen lige i skabet, og man vil kunne udføre headshots på stribe og navigere hurtigt og præcist rundt i sine omgivelser.
Et af de nye, og nok mest gennemgående grundelementer for spillet, er muligheden for at tjene vektanske dollars. Man tjener penge for de kontrakter man påtager sig - forskellige beløb alt efter hvilken sværhedsgrad man spiller på, og hvordan man vælger at udføre missionen. Et almindeligt drab giver måske ikke så stort et udbytte, men hvis man i stedet vælger den mere diskrete tilgang, og skyder fjenden i hovedet med en lyddæmper, så er der flere penge at komme efter. Det gør sig gældende for næsten alt man udfører i spillet, og det præger også ens tilgang til de forskellige kontrakter på den gode måde.
Som lejesoldat, er det frit muligt at vælge hvilken taktik og hvilket udstyr man vil anvende til at udføre sine missioner med, og det er netop her, at de penge man optjener på sine missioner, kommer til gavn. Pengene kan bruges til at købe våben og udstyr fra den lokale våbenhandler ved navn Blackjack, og her bydes der på det største arsenal der nogensinde har været i Killzone-serien. Med et kæmpe væld af primære og sekundære våben, håndgranater, udrustninger og specielt Vanguard udstyr, som f.eks. gør det muligt at tilkalde en drone til at angribe fjenderne eller tilkalde et luftangreb. På den måde bliver det muligt at personliggøre sin tilgang til de forskellige kontrakter og gøre jobbet meget nemmere. Både pengene man tjener og våbnene man køber, kan anvendes i både singleplayer og multiplayer-delen, så man kan veksle i mellem disse for at tjene til sin fremgang.
Når man har gennemført singleplayer-kampagnen, bliver der låst op for tre nye variationer af de ni kontrakter, hvor det er muligt at tjene endnu flere penge. De tre nye variationer er målbaserede, og kan eksempelvis kræve at man gennemfører kontrakten på under 20 minutter, uden at blive opdaget, imens man undervejs nedlægger 20 fjender med overraskelsesangreb bagfra. De tre spiltyper hedder Precision, Covert og Demolition og formår at gøre singleplayer-kampagnen endnu mere levedygtig, trods den ellers korte længde. Man skulle tro at man ville blive træt af at spille de samme kontrakter igen og igen, men takket være veludført banedesign og underholdende gameplay, så er dette ikke tilfældet.
Eftersom der er tale om en eksklusiv udgivelse på PlayStation Vita, så gør spillet naturligvis også brug af Vitaens ekstra styringsmuligheder som ikke findes på DualShock 3. Touchskærmen bliver først og fremmest anvendt i stor stil i de lækre strømlinede touch-menuer som man tilgår spillet i gennem. I selve spillet, ser vi den eksempelvis blive brugt når man sniger sig op på en fjende og igangsætter et nærkamps-angreb. Her bliver der fremvist en retningspil på touch-skærmen, hvorefter man så skal køre fingeren over skærmen i den korrekte tilfældige retning, for at udføre angrebet. Det er simpelt, men det fungerer særdeles godt. På nogle af sine missioner skal man også hacke sig ind i forskelligt udstyr, og her blev touchskærmen også anvendt til at gennemføre en form for puzzle-spil, hvor man skal matche de korrekte symboler med dem der bliver fremvist på displayet. Af et mini-spil at være, er det rigtig godt udført, og det bliver ikke hurtigt trivielt. Touchskærmen kan også anvendes til at skifte våben, kaste granater eller aktivere ens Vanguard udstyr, men heldigvis har udvikleren også valgt at inkludere disse handlinger på fysiske knapper, så man ikke er tvunget til at anvende skærmen til alting, hele tiden. Der er masser af muligheder for at tilpasse styringen i indstillingerne, man kan blandt andet tilføje motion-styring, så når man bevæger konsollen, så følger sigtekornet med, og hvis man hellere vil anvende cirkel til at løbe hurtigt, i stedet for at trykke på den trykfølsomme bagplade, så er dette også muligt.
Udover singleplayer-kampagnen, så byder Killzone: Mercenary også på en fyldig multiplayer-kampagne, og hvis man før har spillet multiplayer i Killzone på PlayStation 3, så vil man også føle sig til rette i multiplayer-delen i Killzone: Mercenary. Her er det muligt at spille 4 mod 4 henover 6 baner, i spiltyperne Mercenary Warfare, som er standard deathmatch; Guerrilla Warfare, som er hold-baseret deathmatch og Warzone, hvor målene i kampen løbende skifter mellem at man skal hacke Vanguard kapsler, indsamle fjendernes Valor kort, eller simpelt nok, bare dræbe flest af modstanderne på det andet hold. Selvom man kun kan spille 4 mod 4, så føles online-kampene altid tilpas hektiske og udfordrende, især i den sidstnævnte spiltype Warzone, som nok er den mest nyskabende og underholdende spiltype. Da målene ændrer sig dynamisk i løbet af kampene, tvinger det spillerne til hele tiden at være på dupperne og være klar til at rykke ud, eksempelvis når der daler Vanguard kapsler ned fra himlen. Ligesom i singleplayer-kampagnen, skal man gennemføre et hacking mini-game for at åbne for disse kapsler, hvor belønningen så er en tilfældig Vanguard. Man løber en stor risiko ved at åbne disse, da man er udsat for fjendtlig beskydning imens, men belønningen for at gennemføre det, kan have betydelig effekt på kampens udfald.
Onlinedelen introducerer også et nyt system i form af Valor kort. Ens Valor kort repræsenterer ens evne til at tjene penge i spillet, hvor et Es er det højeste og To er det laveste. Man får tildelt et nyt kort hvert døgn, og det nye kort er baseret på ens seneste fortjenester, i forhold til andre spillere. Når man dræber en modstander, så taber de deres kort, og hvis man så opsamler dette kort, før modstanderne når det, så modtager man penge, hvor beløbet forøges desto højere kortet er. Ved at indsamle kortene opbygger man også en samling, hvor det er muligt at få udbetalt endnu større mængder af penge, hvis man eksempelvis samler fire ens, en flush eller en fuld hånd. Systemet fungerer rigtig godt i praksis, og gør at man går ud af sin vej for at opsamle disse kort, men på samme tid bliver man også til et nemmere mål, og kan derved risikere at tabe kampen, fordi man blev for grådig.
Killzone: Mercenary er et klart bevis på, at PlayStation Vita fortsat er den mest teknologiske ambitiøse håndholdte konsol på markedet. Spillet anvender en modificeret version af den spilmotor som der i sin tid bragte Killzone 3 til livs på PlayStation 3, og det har gjort det muligt at viderebringe den samme flotte gengivelse af lys, realistiske skygger og teksturer i høj opløsning, som vi kender fra PlayStation 3 versionerne. Hvordan det er lykkedes dem at presse så meget ud af den lille konsol og samtidig opretholde en flydende oplevelse med 30 billeder i sekundet, er mig en gåde, men det er lykkedes dem. Resultatet ser intet mindre end fantastisk ud på Vitaens 5 tommer OLED-skærm, og er klart blandt de flotteste spil jeg nogensinde har set afviklet på en håndholdt konsol.
Killzone: Mercenary formår at levere en fuldbyrdet first-person shooter konsol oplevelse, som spillere længe har sukket efter til den håndholdte PlayStation Vita. Det føles som at spille Killzone på sin PlayStation 3, og det må siges at være noget af en bedrift, at kunne fremkalde denne følelse på en håndholdt konsol.
Det er ikke den længste singleplayer-kampagne der er blevet plads til på denne udgivelse, men det solide gameplay og de forskellige variationer af kampagnen gør det alligevel til en særdeles underholdende fornøjelse at spille sig i gennem den gang på gang, og når man så har været i gennem det hele, så venter der også en fyldig multiplayer-del, der kan holde én kørende i hundredvis af timer.
Jeg vil runde min anmeldelse af med at sige, at det kommende Killzone: Shadow Fall til PlayStation 4 ikke kun har de tidligere PlayStation 3 udgivelser at leve op til, det skal nu også leve op til Killzone: Mercenary.
Facebook
Twitter
