Kingdom Come: Deliverance

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 22. februar 2018 - kl. 21:40
Del denne artikel:
0 1

Kingdom Come: Deliverance er et meget ambitiøst eventyr, hvilket er godt - men det er også et eksempel på, at der kan være for meget realisme i et spil. Læs vores anmeldelse her.

Kingdom Come: Deliverance er et ambitiøst eventyr - det står hurtigt klart. Det kommer fra den lille tjekkiske udvikler Warhorse Studios, som blev stiftet af folk bag spil som Mafia, Mafia 2 og UFO trilogien og de har arbejdet på spillet siden 2011.



Det sætter spillets omfang i ekstra relief, at det ikke er lavet af et stort studie med flere hundrede ansatte og med nærmest ubegrænsede ressourcer, men et mindre hold af udviklere og designere - og det kan desværre også godt ses.

Kingdom Come: Deliverance er et open-world førstepersons-rollespil og det udspiller sig i Tjekkiet i år 1403 - en tid hvor landet er splittet af krig, korruption og disharmoni. Man tager rollen som Henry, søn af våbensmeden i landsbyen Skallitz, som i et angreb på byen mister alt hvad han har kært og han bliver drevet på flugt fra byen. Han sætter sig nu for, at ære sin fars sidste ønske og få hævn over dem, som tog alt fra ham.

Kingdom Come: Deliverance kan nærmest beskrives som en "middelalder simulator" da det er designet til at være så autentisk og troværdigt som muligt. Her er ingen magi, ingen drager og ingen mystiske potions - kun gode gamle sværd, rustninger, heste og store fæstninger.



Henry er et rigtigt menneske, som har brug for alt fra søvn og mad til nogenlunde regelmæssige bade. Man skal hele tiden passe godt på Henry og disse basale behov er ikke bare for sjov. Hvis han spiser for meget, eller drikker alkohol, bliver han doven og sløv og hvis han spiser for lidt, har han ikke styrken til at klare udfordringerne der ligger foran ham og han kan i sidste ende, ende med at dø. Sover Henry ikke så meget som spillet ønsker han skal, kan han begynde at vrøvle når han taler med andre og det kan være et stort problem, når man skal forsøge at overtale nøglepersoner til at udføre specifikke opgaver.

Alt det her betyder, at man altså skal tage godt hånd om Henry og sørge for at han hele tiden er på toppen - og den slags mikrostyring kan være for meget for de spillere, som egentlig bare vil spille for at slappe af, for man bruger en del tid på at sørge for Henry. Realismen, uden drager og masser af magi, er dejligt befriende, men det resulterer også i et langsommere og lidt tungere spil, som helt klart belønner den tålmodige spiller.

Tilgangen til realisme ser man overalt, for eksempel også i spillets missioner. Hvis man for eksempel skal mødes med en person under det store træ ved kroen ud på aftenen for at starte en mission, og kommer man for sent, bliver personen irriteret og forlader stedet. Selv om personen på et tidspunkt kommer igen, dog nu irriteret på Henry, så lægger det ganske enkelt et unødvendigt pres på spilleren, som jeg personligt ikke bryder mig om.



Et par andre eksempler på realisme kan være, at hvis man forsøger at prutte om prisen med de mange handlende, så kan man få varerne billigere (eller få mere for de varer man selv vil sælge), men forsøger man at prutte prisen for langt ned, kan den handlende blive fornærmet og ende med helt at nægte at sælge dig hans varer - og så må man forsøge at skaffe dem på andre, og mere risikable, måder. På samme måde, betyder ens udseende noget. Hvis man henvender sig til folk fra de øvre samfundslag mens man er iklædt beskidt tøj og ikke har været i bad for nyligt, har man sværere ved at få personen til at hjælpe en. Hvis man på den anden side skal forsøge at skræmme nogen, vil det være en god idé at have blod på tøjet fra de kampe man har været i, da man så virker mere frygtindgydende.

Faktisk kan man udstyre Henry med ikke mindre end fire lag tøj på hver kropsdel. Hvis man tager fuld rustning på, vil man være langsommere, rustningen vil larme når man bevæger sig og udsynet fra hjelmen vil være begrænset. Hvis man i stedet render rundt i bukser, en bluse og en kasket, vil man være mere agil, hurtigere og bedre i stand til at snige sig rundt - men man vil naturligvis ikke være beskyttet ret godt i kamp. Så også her, skal man hele tiden vurdere, hvordan ens påklædning egner sig til den opgave eller udfordring man står over for.



Kampsystemet i Kingdom Come: Deliverance er naturligvis også til den realistiske side. Ved første øjekast virker det lidt som kampsystemet i For Honor, men det kan virke lidt mere uregerligt, men efterhånden som man burger mere tid med spillet, begynder det at give mening. Realismen kommer til udtryk ved, ved ens sværd naturligvis gør mere skade på områder, som ikke er dækket af rustning (for eksempel på overarme) og hvis man støder på en ridder eller bandit med en fuld rustning, skal man nok bruge et andet våben end ens sværd.

Det er nogle virkeligt ambitiøse systemer Warhorse Studios har bygget op og de virker for det meste godt og de er med til at højne realismen - men også med til at gøre spillet tungere og det ender med at forlange meget af spilleren. Man kan ikke andet end at tage hatten af for forsøget på at lave et super realistisk middelalder-rollespil, men kan der være for meget realisme i spil? Så meget realisme, at det sætter en dæmper på underholdningen? Det kommer nok an på hvem man er, for har du drømt om middelalder-simulator uden magi og talende drager, så er Kingdom Come: Deliverance det bedste bud på PlayStation 4.



Alt i alt er Kingdom Come: Deliverance et meget ambitiøst rollespil, med en interessant spilverden, masser af realisme og det har uden tvivl elementer andre rollespil-skabere burde tage ved lære af. Noget andre ikke bør kopiere er måden spillet håndterer at gemme ens fremskridt på. Spillet gemmer automatisk på vigtige steder, men ønsker man at gemme manuelt, kan man kun gøre det på forudbestemte steder, for eksempel ved at sove i nogle timer - eller ved at drikke en Saviour Schnapps, som i øvrigt koster penge. Men pas på; hvis man drikker for mange af dem, kan man ende som alkoholiker - og man har i øvrigt også kun et begrænset antal af dem. Det kan betyde, at et dumt dødsfald kan resultere i næsten timer af mistet spil og man må starte forfra hvis man ikke har flere Saviour Schnapps - det kan være virkelig frustrerende.

Visuelt er Kingdom Come: Deliverance en blandet pose bolsjer. Spillet kører på CryEngine spilmotoren, som plejer at være garant for flot grafik og Kingdom Come leverer da også en flot og troværdig spilverden hvor specielt lyset er overbevisende. Rent designmæssigt har Warhorse Studios fået opbygget en fantastisk middelalder-verden, som man bare ikke kan lade være med at udforske - og så er det jo ekstra ærgerligt, at spillet kan stresse en med opgaver og missioner som kan forsvinde, som omtalt tidligere.



Så rent æstetisk er Kingdom Come en dejlig oplevelse - det kan desværre ikke siges som det rent tekniske, hvor der er en del klumper i strømmen. Tekstur-overflader kan være grove, Henry kan hænge fast i omgivelserne, der mangler visse steder helt læbebevægelser på karakterer når de taler, Henrys tøj går igennem hinanden og jeg oplevede at se to ikke-spilbare karakterer gå ind i hinanden og smelte sammen til et grufuldt fire-armet monster.

Spillet er på PlayStation 4 allerede blevet opdateret tre gange med mere end 40GB patches og det er jo rart at udviklerne forsøger at rette op på fejl og mangler, men det virker som om, at spillet ikke var bagt helt færdigt da det blev smidt ud til offentligheden. Det er ærgerligt.

Kingdom Come: Deliverance er et meget ambitiøst spil - og man kan kun have respekt for det store ambitionsniveau. Desværre er spillet nok også et eksempel på en udvikler, som har taget munden lidt for fuld - eller som i hvert fald ikke har fået tid nok til at fuldføre deres ambition. Sådan er det jo tit, når der er pengemænd indblandet. Det er også et eksempel på, at for meget realisme kan være et problem i et underholdningsprodukt, som spil jo i bund og grund er.



Hvis jeg skal forsøge at opsummere min oplevelse af det her enorme rollespil, som jeg har indtryk af at jeg stort set kun lige har oplevet toppen af, så er det meget blandet. Et realistisk middelalder-rollespil lyder lækkert og mange af de mekanikker som Warhorse har bygget er gode, men der skulle måske lige have været skruet en smule ned for realismen visse steder. Spilverdenen er unik og meget troværdig og et sted man rigtigt gerne vil opleve - det kan dog være svært at fordybe sig når man med jævne mellemrum bliver præsenteret for underlige fejl og for quests, der ganske enkelt ikke virker.

Hvis du drømmer om et realistisk rollespil i central-Europas middelalder, med alt hvad det indebærer af tragedier, heltemod, kærlighed og bedrag, så hold godt øje med Kingdom Come: Deliverance - men vent et par måneder med at købe det. Det vil formentlig modtage mange flere opdateringer i den kommende tid og om noget tid, vil det være et langt bedre spil - og så vil jeg selv vende tilbage til det, da Kingdom Come: Deliverance har så meget at byde på - lige nu virker det bare ikke særlig godt.
+ Enorme fokus på detaljer, meget realistisk, veldesignet spilverden, meget indhold
Alt for mange fejl, næsten FOR realistisk, lange indlæsningstider, kræver meget af spilleren
Gameplay:5.0
Grafik:7.0
Online:-
Holdbarhed:9.0
Overall 6.5
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.