Spillet var lidt af en revolution. Med den dengang helt nye MotionScan teknologi, kunne udviklerne gengive de mindste detaljer på ansigterne af spillets karakterer, og det er gjort til et af de bærende elementer i gameplayet. Filmbranchen var tosset med det.
Du spiller Cole Phelps. En krigsveteran fra 2. verdenskrig, der nu er tilbage i Los Angeles anno 1947. Phelps er en dygtig og retskaffen gadebetjent, spillet af Aaron Staton der blev kendt fra tv-serien Mad Men, og med din hjælp stiger han meget hurtigt i graderne. Sag for sag arbejder du dig fra gadebetjent, til kriminalbetjent og videre op igennem ranglisterne og spillets 26 sager, med skiftende partnere og stadigt mere på spil.
1940’ernes L. A. er gengivet i en lækker noire stil, de giver spillet den helt rigtige stemning. Efterhånden som du arbejder dig igennem byens forbryderiske lag, sniger de gamle gangsterfilm sig ind, og det bliver hele tiden sværere at finde ud af hvem du kan stole på. Korruption, magt og vold går hånd i hånd, og det er ikke nemt at klare sig, som en retskaffen politimand med moralen i orden.
Gameplayet varierer mellem biljagter, skudvekslinger og opklaring af sager. Og det er på den sidste del at spillet virkelig skiller sig ud - og også den del der fylder langt det meste. Hver sag starter med at du sendes til et gerningssted, hvor du skal finde spor, interviewe vidner og generelt danne dig et overblik. Alt hvad du opdager noterer du i din notesbog, og med udgangspunkt i den, skal du opklare sagen.
Efterhånden som du finder spor - et stykke værktøj fra et værksted i byen, en person der nævnes af et vidne - får du nye muligheder, og kan køre rundt og samle oplysninger, indtil du føler dig klædt på til at rejse en anklage. Der dukker altid ret hurtigt en hovedmistænkt op, og du kan beslutte at forsøge at fælde vedkommende når som helst, men uden nok spor eller beviser, bliver det meget tilfældigt om det vil lykkes for dig.
En afhøring forløber ved at du kan stille spørgsmål til de oplysninger du har fundet, og så gælder det om at holde godt øje med den anklagedes ansigt, når vedkommende svarer. Det er nemlig her MotionScan teknologien kommer i spil. Den høje detaljegrad i skuespillernes ansigter gør det muligt for dig, at tyde om de lyver, er bange, holder noget tilbage, eller er ærlige.
Du har tre muligheder for respons: Good Cop, som du skal bruge når du tror personen svarer ærligt, Bad Cop, som du skal bruge når du tror personen lyver, men du ikke har nogen beviser, og Accuse, som du skal bruge når du ved personen lyver og du har beviser.
Det er ikke let. Du lærer ret hurtigt at tyde hvornår et vidne eller en anklaget lyver, men nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvilken stump bevis fra din notesbog du vil kunne bruge, til at presse en tilståelse ud af vedkommende. Og vælger du forkert, klapper personen ofte helt i, og du må enten indkassere et nederlag eller starte helt forfra.
Heldigvis kan du få hjælp undervejs. Efterhånden som du stiger i level, får du adgang til et antal intuition points, som du kan bruge undervejs i din opklaring. På et gerningssted kan du bruge dem til, at hjælpe dig med at finde spor. Under en afhøring kan du bruge dem til, at hjælpe dig med at vælge den korrekte tilgang.
På ren Jeopardy-vis kan du bruge et intuition point til enten at fjerne én af de forkerte valgmuligheder, eller spørge et ikke nærmere beskrevet community. Resultatet af det sidste er en procentangivelse på hver svarmulighed, der indikerer hvad ‘andre’ ville anse som den mest oplagte svarmulighed.
Det virker lidt fjollet med det Jeopardy greb, men ikke desto mindre ret effektivt. Og selvfølgelig kan du ikke gøre det hver gang. Du har et afgrænset antal intuition points, svarende til dit level, og du kan kun bruge det antal én gang i løbet af en sag.
Det er dette meget unikke gameplay element, der bærer L. A. Noire. Hverken køre- eller skudsekvenserne er særligt imponerende, omend det er en ganske lækker fornemmelse at trille rundt i en autentisk gengivet udgave af 40’ernes Los Angeles, i nogle rigtig smækre gamle amerikanerøser. Mens du kører omkring dukker der af og til sager op på politiradioen, og dem kan du vælge at forfølge, som en slags sidemissioner. Disse er ofte noget med at jagte en forbryder til fods eller i bil, og er meget sjældent specielt interessante. Samtidig er det netop her nogle af det aldrende spils største problemer viser sig.
Lydtapetet, der skal skabe byens liv, er ret fattigt og består af den samme håndfuld lyde, der bare gentager sig i det uendelige. Dialogen du har med din partner i bilen, bliver nogle gange fuldstændig overdøvet af politiradioen. Når du jagter en forbryder hen over byens tage, er det dybt frustrerende, når en scriptet animation, som fx at kravle op af en brandtrappe, ikke vil trigge korrekt, og du ender med at løbe op og ned af den samme trappe i en uendelighed, mens forbryderen slipper væk. Det virker også dumt at du bruger R2 til at løbe OG skyde, så hvis du vil skyde efter en forbryder i løb, skal du holde R2 inde for at løbe, så L2 for at sigte og så hurtigt tappe R2 for at skyde - med fare for at hovedpersonen holder op med at løbe, og begynder at slentre afsted midt i jagten.
Det til trods, er der noget fascinerende ved spillets grundelement: At udføre reelt politiarbejde i forsøget på at opklare forbrydelser. Selv med seks år på bagen, er jeg ikke stødt på andre spil, der har forsøgt at gøre dette efter, og jeg har heller aldrig spillet et spil, hvor jeg i samme grad føler mig som en af de detektiver man ser på tv.
Der er noget rigtig interessant i idéen om, at lade skuespillet være så bærende et element, og det kan undre at andre ikke har udnyttet netop det på samme vis, især med de kvantespring teknologien har gjort over de sidste seks år.
Bevares, det bliver lidt ensformigt efterhånden, da alle sager i bund og grund skal bearbejdes efter præcis samme opskrift, og personligt gik jeg død i det, inden jeg nåede igennem alle 26 sager, 40 sidemissioner, 95 køretøjer og en lang række collectibles. Men fejl og alder til trods, er det svært ikke at ønske, at nogen ville samle idéen op, og gøre lidt mere ved den, end bare at tilføje lidt overfladiske detaljer og genudgive et seks år gammelt spil.
Facebook
Twitter
