Spillet er ikke uventet baseret på filmen af samme navn, der havde biografpremiere her i Danmark den 17. december 2003. At filmen var længe ventet så man tydeligt ved, at folk lagde sig i kø i telt midt på gaden i over en måned for at få billetter til filmens premiere. Helt så ventet har spillet nok ikke været - og dog. Efter Two Towers spillet sidste år, har mange nok ventet spændt på, om der mon denne gang var en two-player funktion. Og det er der. Spillet indeholder også klip på filmen, der aldrig er vist før - så der er bestemt noget at glæde sig til.
Selve spillet går ud på, at man skal kæmpe sig vej frem til Sauron, for herefter at konfrontere ham. Du har mulighed for at vælge mellem 3 veje, troldmandens vej, kongens vej eller hobittens vej. Alt efter hvilken vej du vælger, jo nemmere eller sværere er det at komme frem. Troldmandens vej er den nemmeste - dermed ikke være sagt, at den lige er til at suse igennem. På troldmandens vej spillet man selvfølgelig Gandalf. På kongens vej kan man vælge at spille enten Legolas, Aragon eller Gimli. Hvilken person du vælger at spille som er ikke helt ligemeget, da de alle har hver deres særpræg og evner. Den sidste vej er hobittens vej. Hobittens vej er selvsagt den sværeste vej, da hobitter jo er nogle meget små og ikke særlig stærke personer. Hvad hobitter ikke har i styrke, har de til gengæld i snuhed.
De tre veje indeholder i alt 15 baner, som alle skal gennemføres for at kunne konfrontere Sauron i enden. For at kunne klare dig igennem banerne, der til tider er meget krævende, optjener du point undervejs, som du kæmper dig frem. Efter en gennemført bane kan du nu købe specielle evner for de optjente point. Evnerne kan for eksempel være nogle nye kampevner, som du kan bruge til at overvinde fjenderne med.
Grafisk er spillet utrolig flot. Det hele er, som man ser på filmene ganske overvældende. Den mørke og dystre stemning, der er hele vejen igennem, brydes lidt op at Ian McKellen, der som Gandalf er fortæller i spillet. Musikken er som man kender den fra filmen utrolig smuk og rørende. Til tider glemmer man helt, at man sidder midt i et spil, og ikke i biografens bløde sæder.
Facebook
Twitter
