MAG

Anmeldt af: Marco Kire - 31. januar 2010 - kl. 12:50
Del denne artikel:
7 0

Navnet ”MAG” stod oprindeligt for ”Massive Action Game”, og hvis der er noget, der er massivt og omfattende, så er det netop MAG.

Navnet ”MAG” stod oprindeligt for ”Massive Action Game”, og hvis der er noget, der er massivt og omfattende, så er det netop MAG. Det helt store trækplaster for MAG er naturligvis muligheden for at spille op til 256 spillere i ét spil. Kan det virkelig køre fuldstændigt flydende og uden nogen som helst form for lag/forsinkelse?






MAG er udelukkende et onlinespil, men de mange muligheder, der er for at føre krig mod andre online, betyder, at det er de færreste, der vil savne muligheden for at spille mod kunstig intelligens. Verdenen, der kæmpes i, ligger et par årtier forud vores tid og i stedet for, at det er nationer og deres forsvar, der fører krig, er det i MAG tre private selskaber, der udbyder soldater m.m. i krigen, som har navnet ”Shadow War”. De tre selskaber er S.V.E.R., Valor og Raven, og der er stor forskel på, hvordan de hver især er arrangeret. Det førstnævnte selskab er meget ressourcesvagt, men soldaterne er rebelske, og attituden og holdningen til at vinde er meget stærkere end hos de to andre enheder, hvilket gør deres soldater yderst effektive. Raven består af enheder fra de vesteuropæiske nationer, og ressourcerne er selvsagt nærmest ubegrænsede. Valors folk kommer fra de nordamerikanske egne, hovedparten fra Alaska, og de viser gå-på-mod som ingen andre, hvilket viser sig at være en god egenskab i Shadow War.






Så snart man har besluttet sig for, hvilket selskab man ønsker at kæmpe for, præsenteres man for en knapt så brugervenlig hovedmenu, men det naturlige valg, som skal tages først, er træningsbanen. Heldigvis er træningen kort og tilstrækkelig, og med stor spænding og tallet ’256’ printet godt og grundigt ind på nethinden går jeg efter et par minutter videre til næste punkt i hovedmenuen, ”Suppression”. Desværre viser det sig, at spændingen udsættes yderligere, da Suppression blot er en form for opvarmningskamp med forholdsvis få spillere. Straks bedre bliver det af at spille ”Sabotage”, og toppen af kransekagen bliver uventet ”Overtagelse”-missionerne, som for alvor så småt tilfører MAG noget mening. Disse missioner går ud på, at holdet skal arbejde sammen om enten at forsvare eller forsøge at overtage et par køretøjer, alt efter hvad det enkelte hold får stillet til opgave. Hele 128 spillere befinder sig på slagmarken i Overtagelses-missionerne, og forventningen til missionerne med de 256 spillere bliver for alvor stor nu.






Man kommer dog til at beskæftige sig med ”Overtagelse” nogle timer, før man når til niveau otte, som er nøglen til Dominationmissionerne og dermed kampene med de 256 spillere. Den store forventning og håbet om det ultimative krigsspil falder dog hurtigt til jorden for mig, da jeg indtræder i dette spil, hvilket jeg kommer ind på senere i anmeldelsen. I takt med, at ens soldat stiger i niveau og rang, og hvis den samlede score for de mange kampe, man har spillet, er tilfredsstillende, får man muligheden for at være leder på sit hold. Man er som leder i stand til at udstede ordrer til sin deling (inddelt i Alpha, Bravo, Charlie og Delta). Mens man stiger i niveau, åbnes der løbende mulighed for opgradering af sit våbenarsenal. Desværre er udvalget af opgraderinger ringe, hvilket også kan siges om antallet af baner, der spilles på. De er tilmed ikke meget forskellige fra hinanden, og langt størstedelen af kampene finder sted i industrikvarterer, hvilket ret hurtigt bliver en kedelig og ensformig affære.






Det største krav, som man formentlig kan stille til et spil som MAG med et så stort onlinepotentiale, er, at frameraten er stabil og ikke falder, selvom flere hundrede mennesker på kloden befinder sig i det samme spil. Her har Zipper Interactive gjort et flot stykke arbejde, og det er kun i det helt store spil med 256 spillere, at frameraten daler en smule, og alligevel bliver det aldrig hakkende. Det forbliver blot en mindre og stabil nedsættelse af frameraten. Grafikken i sig selv er tilmed flot og absolut godkendt, og alt i alt ligger det næsten på niveau med klassikeren Call of Duty: Modern Warfare 2, mens der fortsat er et stykke op til Uncharted 2-niveau. Til glæde for snigskytterne i MAG er der en rigtig god drawdistance, uanset hvilken bane man spiller, og det gør det muligt at placere sig på et højt punkt og snipe på mange hundrede meters afstand. Dog er der selvfølgelig også nogle små detaljer, der ikke har fået størst fokus af udviklerne, såsom vandet og vandpytterne. Når ens meget tunge soldat vader igennem vandet, dannes der blot nogle små og forsigtige ringe i vandet, og et godt og solidt ”plask” udebliver.

Det er dog en detalje, som de fleste formentlig aldrig vil bemærke, for i realiteten er der ikke tid til at stoppe op for at se ned i vandet. Beslutter man sig for at holde en pause på blot fem sekunder, kan man godt begynde at overveje, hvad der skal stå på sin gravsten, for muligheden for at ”campe” eksisterer næsten ikke, da der altid er en fjende i nærheden. Tempoet er aldrig før set så højt i et skydespil, og jeg oplevede op til flere gange under testperioden at tømme magasinet (120 skud) på det almindelige gevær uden at dø – ikke fordi der ikke er udfordring, men ganske enkelt fordi man hele tiden bliver fanget i en skudveksling. Desværre kan det blive for meget af det gode, hvilket Dominationspiltypen er et bevis på. Det er i denne spiltype, at MAG burde brillere med sine 256 spillere og det omfattende samarbejdskoncept, men det bliver blot én stor omgang forvirret krigsførelse, som om man befandt sig i det 19. århundrede, og hvor strategi i krig var et ukendt fænomen. Jeg oplevede aldrig, at nogen adlød lederen på holdet, og de færreste forsøgte at arbejde sammen på holdet. Dermed blev det blot en deathmatch for 256 spillere, og derfor fanger jeg hele tiden mig selv i at gå tilbage til Overtagelsesmissionerne for de 128 spillere, hvor der er et langt bedre samarbejdspotentiale, men helt godt bliver det aldrig.






Det helt store problem for MAG ligger i, at spillet er bygget op omkring teamwork, men udførelsen og oplevelsen af dette eksisterer ikke. Hvis man er så privilegeret at have et dusin af venner, som ejer en PS3 samt MAG og sammen med disse kan oprette en klan, som er i stand til at arbejde sammen om opgaverne, er MAG absolut anbefalelsesværdigt. Andre kan glæde sig over, at MAG er et ganske fornuftigt og underholdende krigs- og skydespil med en god og solid styring, pæn grafik og ganske fin lyd, men den helt store wow-effekt, som jeg havde håbet på, udebliver.
Gameplay:7.5
Grafik:7.5
Online:9.0
Holdbarhed:7.0
Overall 7.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.