Man starter ud med at tage kontrol over en enorm haj, som tager for sig af retterne af blegfede badeturister før man bliver fanget af fiskeren Pete. Pete er sammen med sin søn på jagt efter en kæmpe-haj og da han endelig får den fanget og skærer den op, kommer der en levende baby-haj ud af maven på den. Ja, det er lidt makabert. Pete laver et mærke på baby-hajens finne med sin kniv, så han kan genkende den igen i fremtiden - og som tak for den brutale behandling, bider hajen hans højre arm af, inden den får vristet sig fri og smutter tilbage i vandet.
Jeg vidste ikke at hajer kunne bære nag, men hajen har nu fået smag for menneskekød og nu er den opsat på at vokse sig stor og stærk og til toppen af fødekæden, for endegyldigt at få ram på fiskeren Pete, der dræbte dens mor. Lyder det ikke underligt nok, så krydrer folkene bag spillet lige det hele med, at det udspiller sig som et tv-show speaket af Chris Parnell (Saturday Night Live, Rick and Morty). Så er scenen da vist ligesom sat.
Maneater er et open world spil med lette rollespils-elementer. For at vokse, skal man spise massevis af fisk, skildpadder og andre dyr (og mennesker) for at stige i level. Når man spiser, får man forskellige ressourcer, som skal bruges til at opgradere ens evner og lignende, som for eksempel kan være at kunne klare sig på land i meget korte perioder, mere health eller gøre brug af Pulse Scan, som er en evne, der ved hjælpe af en trykbølge, scanner omgivelserne for gemte ting, fjender eller andet. I løbet af kampagnen, optjener man også diverse opgraderinger, som man kan sætte på hajens krop, hoved eller på finnen.
Nok er spillet open world, men det er dog inddelt i syv ret forskellige områder, som bliver låst op efterhånden som man kommer gennem spillet. Man starter i noget der minder om Mississippi, med sumpe og mudret vand, men man kommer også til forurenede industrielle områder og til smukke hvide strande med ferie-resorter hvor mange dejlige menneske-snacks plasker intetanende rundt i vandet.
Områderne er ganske troværdige; over vandoverfladen er der mennesker, både, forskellige bygninger, badebroer og meget andet, mens der under vandoverfladen er affald, tang, sunkne biler og andet som man, desværre, kan finde i vandet hvor der også er civilisation. Under vandet er der også hemmelige huler som kan udforskes og disse indeholder gerne en del af de samleobjekter spillet også indeholder.
Undervands sektioner af diverse spil er gerne de svageste, da der pludselig er en ekstra dimension på styringen, da man nu kan bevæge sig i enhver retning. Heldigvis har Tripwire fået godt styr på styringen af vores haj og den fungerer ganske godt faktisk. Nærmer man sig overfladen “snapper” hajen til vandoverfladen, så man kan se over vandet og den typisk hajfinne skærer gennem vandoverfladen. Det kræver i starten en lille smule tilvænning, men det ender med at fungere ganske fint.
Det er dog noget lidt andet med kameraet, som følger vores haj. Det kan man bruge noget tid på at bokse med, især når man kommer på meget lavt vand, for så ved det ikke rigtigt hvor det skal gøre af sig selv og derfor kan man få nogle meget underlige og uhensigtsmæssige kameravinkler. Der ud over er kampsystemet meget simpelt og noget klodset og kombinerer man det med det uregerlige kamera, og til tider flere aggressive fjender på én gang, ja så får man lyst til at lægge spillet fra sig omgående.
Der er ingen tvivl om at præmissen er ganske original, da jeg ikke mindes der findes et spil der minder om det her. Desværre går gameplayet hen og bliver en smule ensformigt, da man bruger det meste af tiden på at tygge sig igennem horder af fisk og andre havdyr, finde gemte ting både under og over vandoverfladen og jagte specielle fjender for ekstra ressourcer. Nok er omgivelserne ret forskellige i de syv områder, men gameplayet er det samme hele vejen igennem, så kedsomheden begynder altså at melde sig et stykke inde i spillet. Det bliver dog aldrig kedeligt at hoppe op af vandet og snuppe en fisker fra en fiskerbåd eller en lidt for rund badegæst i en badering, så det kan man da altid more sig med.
Rent visuelt fungerer Maneater helt fint. Ens haj ser realistisk ud med flotte animationer og sollyset, der bryder ned gennem vandoverfladen, er ganske flot. Lydsiden er også helt fin, med gode og effektfulde lydeffekter og Chris Parnell er den helt store oplevelse som speaker.
Maneater tager ikke sig selv alt for seriøst. Det har nogle problemer med afvekslingen i gameplayet, et ufærdigt kampsystem og kameraet kan være noget af en prøvelse - men alligevel kommer jeg tilbage til det. Det er bare dejligt uhøjtideligt og det har et afvæbnende glimt i øjet - og den fine uhøjtidelige stil, er tv-show formatet og Chris Parnell med til at understrege.
Maneater har et simpelt fundament, der virker. Det er et fint arkadespil, som man kan hygge sig med, når man blot vil have noget uforpligtende action uden det store armbevægelser.
Maneater kan købes på PlayStation Store for 319 kr.
Facebook
Twitter
