Helten i Marvel’s Avengers er ikke Iron Man. Eller Captain America. Eller Thor - og slet ikke Hulk. Det er faktisk i stedet den pakistanske pige Kamala Khan, som er kæmpe fan af Avengers. På A-Day deltager hun i et stor Avengers fan-event i San Francisco, hvor hun samler tegneserier og generelt bare ser måbende på alting. Hendes dag peaker, da hun ved et tilfælde render ind i blandt andre Thor og Captain America og det hele ender med at blive en lille smule pinligt, da hun simpelthen har svært ved at administrere hele situationen.
Det er en utrolig sympatisk måde at introducere Kamala Khan på, pigen som jo ender med at blive Ms. Marvel og en del af Avengers. Den festlige A-day ender dog med at blive ødelagt af en eksplosion på Golden Gate broen og i kølvandet på nogle efterfølgende hændelser (vil ikke afsløre for meget), ender befolkningen med at vende sig mod Avengers og fem år senere er heltene spredt for alle vinde. AIM (Advanced Idea Mechanics) har overtaget heltenes roller som verdens skytsengle og deres hær af robotter jagter nu såkaldte Inhumans, der er mennesker med overnaturlige kræfter, som de måske, eller måske ikke, har fuld kontrol over. Disse Inhumans er dukket op i kølvandet på katastrofen på A-Day og Kamala Khan er en af disse Inhumans.
Jeg har indtil spillet landede på min PlayStation 4, været lidt i tvivl om hvad Marvel’s Avengers egentlig var for et spil - og jeg er faktisk stadig lidt i tvivl. Det kan dog nok bedst beskrives som et action-rollespil og det tilbyder seks ret forskellige spilbare karakterer. I løbet af kampagnen får man adgang til Thor, Iron Man, Black Widow, Hulk, Captain America og ikke mindst hovedpersonen Ms. Marvel. Nok er det et action-rollespil, men det er bygget op efter Live Service modellen, som har det med at stikke sig fjæs frem over det hele (ja selv i kampagnen) og der er allerede annonceret nye karakterer, som løbende vil blive tilføjet spillet over det næste lange stykke tid.
De seks helte har en række forskellige lette og tunge nærkampsangreb, langdistanceangreb og tre helte-specifikke superangreb, som kan bruges når de er ladet op. Man kan lave kontraangreb, afvige og meget andet og man kommer ikke langt ved at sidde og hamre løs på knapperne. De seks helte har de samme typer af angreb, men de føles ret forskellige at spille med, da for eksempel Iron Man er bedst til angreb fra distancen, mens Hulk modsat er en buldremaskine, der er bedst til nærkampe. Ms. Marvel er, med hendes store hænder og elastiske lemmer, en god mellemting.
Spillet indeholder en, for mig, overraskende stor kampagne. Det er let at sætte sig ned og spille Marvel’s Avengers og de første 60 minutter er virkelig filmiske og ligner noget Hollywood kunne have spyttet ud, men der åbner sig hurtigt et lidt uoverskueligt og lidt ufokuseret spil. Missionerne bliver hurtigt ordinære, hvor man skal skyde, sparke og slå sig igennem horder af mere eller mindre generiske robotter. Det er dog overordnet en fin kampagne, og noget af det mest underholdende er at se den sympatiske udvikling Kamala Khan er igennem, fra stor Avengers fan til Ms. Marvel - det var det helt rigtige valg, at lade hende være hovedpersonen.
Man skulle tro at Marvel’s Avengers ville være god og let fordøjelig popcorn-underholdning til den brede gamer-masse, men i stedet har man valgt at lave et ret så nørdet spil, med mange lag af opgraderinger, boosters og modificeringer, som ikke er specielt let tilgængelige. I løbet af de første 2-3 timer af spillets kampagne, introduceres man løbende til de mange systemer og mekanikker, og jeg synes det var lige før det blev for overvældende.
The Avengers Initiative udspiller sig efter kampagnen og er spillets multiplayer del. Hvis man vil spille her, skal man have sig en Square Enix Members konto og linke den til Marvel’s Avengers, og spillet anbefaler at man først kaster sig over denne, når man har gennemført kampagnen. Allerede i kampagnen åbner man op for War Zone og Drop Zone missioner, som i virkeligheden er multiplayer missioner. Disse missioner kan spilles i co-op eller i multiplayer med op til tre andre spillere, og de er langt mere åbne, men også mere ensformige, end kampagne missionerne.
Hver karakter har et omfattende opgraderingstræ, som du egentlig først rigtigt får dykket ned i, i multiplayer. Man optjener hele tiden XP, som udmønter sig i skill points, som kan bruges til at åbne nye moves med. Der kan også findes masser af grej, som man løbende kan tilføje til ens helte, og dette udstyr kan naturligvis også opgraderes og boostes med de forskellige materialer man finder overalt i spillet. Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal droppe noget af ens udstyr når man får noget kraftigere, man kan vælge at beholde det og blot booste det.
Marvel’s Avengers indeholder microtransactions. De er dog heldigvis ikke ret offensive, da det kun er kosmetiske ting man kan købe, men til gengæld er priserne voldsomt høje. Hvad siger du til outfits til heltene til 104 kr. stykket, takedown moves til 89 kr. og emotes kan koste op til 74 kr. stykket. Så er det da vist også betalt - heldigvis kan man vælge at se helt bort fra disse ting.
Marvel’s Avengers er et meget flot spil med høje produktionsværdier. Man kan godt se at der er hældt en del penge i det her projekt, og alt fra karakterer og animationer til omgivelser og visuelle effekter er gennemarbejdet. Dog er indlæsningstiderne meget lange og det er specielt frustrerende efter man er død. Jeg oplevede også en bug i kampagnen, hvor jeg ikke kunne tale med den person jeg skulle og kunne derfor ikke komme videre i spillet. Jeg fandt en kringlet løsning på nettet, men spillet trænger til en patch eller to, for der er nogle fejl her og der.
Lydsiden er også god og stemmeskuespillerne, med Troy Baker og Nolan North i spidsen, gør det fint. Soundtracket er generisk og ligger fint i baggrunden, men som et fint lille trick, bruges der pludselig musik fra AC/DC og Icona Pop i specielle situationer.
Marvel’s Avengers er lidt ufokuseret og kan være forvirrende i starten. Det virker som om, at Crystal Dynamics havde lyst til at lave et lækkert single player spil i stil med Spider-Man, men nogle voksne fortalte dem, at de skulle lave en Destiny klon, for det var der flere penge i. Så det blev lidt af hvert. Vi har nu fået grundspillet, med en ganske fin kampagne, men også et spil, hvor man næsten ikke kan se skoven for bare Live Service kroge, som hele tiden forsøger at trække en tilbage ind i spillet. Man får et billede inde i hovedet af, at det her spil er udviklet af folk i hvide kitler med store regnemaskiner og meget lange uddannelser.
Kampagnen er altså den bedste del, men potentialet i Marvel’s Avengers er enormt og der er formentlig lagt en langsigtet plan for hvordan det her kan blive en kæmpe pengemaskine for Crystal Dynamics og Square Enix, som helt sikker vil bygge videre på det og tilføje masser af nyt indhold til spillet i de næste par år.
Facebook
Twitter
