Hver Ark indeholder 20.000 kommende kolonister fra 4 af de kendte racer i den oprindelige triologi: Mennesker, Turian, Asari og Salarians. Desuden er Citadel-pendanten Nexus afsendt, som i Andromeda skal forbinde de 4 ark i en stor rumstation. Mass Effect Andromeda forholder sig ikke til afslutningen af Mass Effect 3, men fungerer mere som en ny historie i en ny galakse.
Vi springer 634 år frem, og er nu i år 2819, hvor menneskenes Ark Hyperion ankommer i galaksens Heleus konstellation med kurs mod Habitat-7, en potentiel beboelig planet, også kaldet en Golden World. Pathfinderen, din far og en af lederne af ekspeditionen, gør klar til ankomst til planeten og du vågner fra kryo-søvn som enten hans søn eller datter.
Herfra begynder det ellers at gå skævt: Hyperion beskadiges af en form for sky af mørk energi, missionen på planeten går ikke helt som planlagt, en ny (og fjendtlig) race introduceres og ret hurtigt ender du som den nye Pathfinder i symbiose med din AI: SAM. Herfra skal du ellers i gang med at løse det primære formål som Pathfinder: At finde beboelige planeter til dine 20.000 medpassagerer. Samtidig skal du undersøge en fremmed teknologi, opklare de andre Ark’ers skæbner, finde ud af årsagen til den mørke energi og meget, meget mere.
Gameplayet i Andromeda minder langt hen af vejen om de tidligere spil i serien. Du skal udforske solsystemerne i Heleus, både med henblik på indsamling af ressourcer og kolonisering. Det foregår i en blanding af scanning af planeter fra dit rumskib (Tempest), missioner på jorden og via dine Strike Teams.
Du skal køre på opdagelse i din Nomad undervejs, et 6-hjulet køretøj i stil med din Mako fra de forrige spil. Nomad fungerer dog mere til ren transport og indsamling af ressourcer på planeterne end til kamp. Langt de fleste scenarier ender i kampe mod den lokale fauna eller racer, der introduceres igennem spillet. Undervejs optjener du Andromeda Viability Points, som du anvender til langsomt at vække din Arks befolkning op og påbegynde koloniseringer.
Du har kreativ frihed for så vidt gælder udviklingen af din egen karakter. Vil du være en bio-soldat som også kan hacke fjender? Intet problem. Du vil dog opleve, at du får mere ud af at specialisere dig end at brede dine points for meget ud. Jo flere points du spenderer de forskellige områder, desto flere skills låser du også op, og du låser samtidig op for bonusser via profiler som fx Adept eller Sentinel. Du rekrutterer undervejs i spillet 6 medlemmer til dit team, som alle har forskellige styrker og svagheder, men ikke tilbyder den samme kreative frihed.
Forskning og fremstilling fylder en del i Andromeda. Du kan eksempelvis forske i nye teknologier til våben og udstyr, og har du samlet råstoffer nok, kan du også fremstille disse ting. Mængden af våben og udstyr, du kan forske i, er stor. Du får mange muligheder for yderligere at forstærke din karakter og dit teams styrker, eller mindske eventuelle svagheder. Forskning og fremstilling kan betale sig, da udstyret klart overgår udvalget i de forskellige butikker i spillet. Brug i stedet dine penge på ressourcer.
Når du først begiver dig ud til fods som Ryder, kan du mærke, at Andromeda har udviklet sig fra de tidligere spil i serien. Du har nu en jump-jet, som kan assistere dig til både at komme frem vanskelige steder og give nye dimensioner i nærkampe, som du jævnligt udsættes for. Du skal ikke længere aktivere cover, dette foregår automatisk, når du stiller dig fx bag en kasse.
De forskellige våben, som der er et utal af, både lyder og føles forskellige. I det hele taget foregår langt de fleste kampe i et noget højere tempo end de forrige spil, og er for det meste en stor fornøjelse og et af spillets stærkeste kort. Nogen vil måske savne lidt flere taktiske aspekter og muligheden for total kontrol over de to teammedlemmer, du har med på missioner.
Historien i Andromeda vil, som det ofte er tilfældet i Biowares spil, vække både glæde og vrede. Til tider er manuskriptet tyndt og grænsende til pinligt, men spillets omfang taget i betragtning vil det kun være naturligt. Bioware har selv udtalt, at de har ladet sig inspirere af The Witcher 3 i forhold til quests, hvilket man godt kan mærke. Nogle sidequests har forskellige konsekvenser senere i spillet, og i selve hovedhistorien vil du ofte blive stillet over for valg af afgørende betydning, hvor der ikke entydigt er klare gode og onde valg, men tale om det mindre af to onder.
Andromeda tillader heller ikke den samme mængde paragon/renegade valg som de tidligere spil. Generelt er du en ”good guy” og samtalehjulet, som Bioware er kendt for, tillader dig i stedet at vælge svar ud fra fx følelser eller logik. Der er igennem spillet en løbende udvikling af din karakter, dit team, planeterne, dine allierede og dine fjender, generelt på gennemført vis. Du kan altid støtte dig op af spillets codex, hvis du til tider taber tråden. Endelig er loyalitets-missioner, som mange kender og elsker dem fra Mass Effect 2, tilbage. De hjælper med at knytte endnu stærkere bånd til dit team, hvis du altså ikke var solgt på deres mailkorrespondance alene (Især Dracks).
På spillets lavere sværhedsgrader kommer du langt med bare at skyde løs, men du vil også opdage, at skill-kombinationer, ligesom i de forrige spil, kan være særdeles effektive. Visse skills fungerer som såkaldt primer, andre som detonator. Du kan fx prime med Incinerate og detonere med Push for at skabe eksplosioner, der sætter ild til fjender i en vis omkreds, eller udføre biotiske kombinationer som sender fjender flyvende i alle retninger. Alle kombinationer ser fantastiske ud og er tilsat lydeffekter, der ikke efterlader dig i tvivl om, at du har detoneret en kombination.
Du vil givetvis irritere dig over fejl og mangler undervejs i spillet, som ofte relaterer sig til sjusket arbejde i Frostbite-motoren, der driver spillets grafik og fysik. Animationer af særligt ansigter har til tider meget kunstige dukke-fornemmelser over sig, både i forhold til mimik, øjne og de bemærkelsesværdige mundbevægelser, karaktererne har, når de taler. Holder din karakter et våben eller andet i hænderne, har disse genstande en tendens til hoppe uroligt rundt.
Undervejs opstod også scenarier, hvor enten Ryder eller fjender fryser fast i en sådan grad, at der skulle genindlæses et tidligere savegame for at komme videre. Der er ganske enkelt for mange småfejl i gameplayet, og det er super ærgerligt og fjerner til tider fokus fra en ellers fængende historie i spillet.
Omvendt er kælet meget for de forskellige planeters miljøer, som du bevæger dig rundt i. Særligt i 4K og HRD kan du ofte nyde flotte og farverige planter, fascinerende byer og smukke landskaber så langt øjet rækker. Spillets banedesign fungerer rigtig godt og rumskibe og rumstationer er udført med stor detaljegrad. De fleste former for skjold og våben er stilistisk lækre at se på og animationerne af de forskellige skills er gennemførte.
Lydsiden af Mass Effect Andromeda på rigtig mange punkter af høj kvalitet. Rumskibe brøler i en grad, der kan sætte Star Wars’ pod-racing til vægs, underlægningsmusikken bygger en god stemning op og lydeffekterne på våben, skills, teknologi og fjender er fabelagtige. Når kampene for alvor tager fat, befinder du dig i et lyd-inferno, som øger indlevelsen en del. Det primære kritikpunkt her er, at stemme-skuespillerne bare ikke leverer varen hele vejen igennem, hvilket er super ærgerligt.
Multiplayer i Andromeda er som udgangspunkt adskilt fra spillets singleplayer, men Strike Team missioner i singleplayer, der er udvalgt som APEX-missioner, kan gennemføres i multiplayer og give bonusser i singleplayer. APEX Force er et form for elitekorps, der beskytter Andromeda Initiativets interesser, og du indtager en rolle på et sådant hold, når du spiller multiplayer.
I sin opbygning minder multiplayer meget om Mass Effect 3: I er op til 4 spillere sammen mod fjenderne, såkaldt PvE. Der er ingen PvP tilgængelig. Oprørerne er wave-baseret, hvor I sammen skal nedlægge horder af fjender, der gradvist stiger i antal og styrke. Der er et pænt antal klasser at vælge imellem, imens du langsomt låser op for andre racer end mennesker. Du optjener points i multiplayer til at købe våben, skjold m.m., og du udvikler løbende din karakters skills. Karaktererne er lidt mere traditionelt fastlåste end i singleplayer, men det skaber god synergi på tværs, når et hold er sat godt sammen.
Multiplayer er mest underholdende, når man spiller med folk, man kender. Det imponerer dog ikke, for dertil er der for lidt variation i missioner og baner. Multiplayer vil mest tiltale folk som drives af den gradvise progression af racer, skills og prestige, som låser op for flere bonusser.
Lægger man alle positive og negative aspekter af Mass Effect Andromeda sammen, står man tilbage med en ganske solid udgivelse og værdig efterfølger til den forrige trilogi. Andromeda er et spil, der rigtig gerne vil bygge videre på de ting, som gjorde de forrige spil populære, og samtidig tilsætte lidt ekstra. Det betyder, at du står med en titel med virkelig meget indhold i, men hvor visse aspekter også vil virke som mere af det samme. Spillet skuffer primært i detaljerne inden for animationer, hvor man med rette kunne forvente mere af en ny titel under Mass Effect universet.
Mass Effect Andromeda vil givetvis være en blandet fornøjelse for de fleste, afhængigt af, hvad man sætter mest pris på. Kan man ikke se sig ud over problemerne med animationer af spillets karakterer og fejl i gameplay, vil det overskygge spillets historie. Omvendt vil spillets omfang og historie for andre opveje de tekniske udfordringer og kræve flere gennemspilninger for at udforske alle valgmuligheder og deres konsekvenser.
Alt i alt kunne føles det dog som om at Bioware ikke er gået all-in eller har tænkt nyskabende nok. De har bygget videre på en solid base uden at tage for mange chancer, men fejler samtidig i udførelsen flere steder. Ryder-karakteren symboliserer det meget godt: Han er tøet op efter lang tid på is, men forsat kun lunken. Hvad fremtiden bringer, bliver forhåbentligt noget mere hedt.
Facebook
Twitter
