Metal Gear Solid V: Ground Zeroes

Anmeldt af: Hoder Jensen - 27. marts 2014 - kl. 23:37
Del denne artikel:
2 0

Snake er tilbage i rollen som Big Boss i en prolog med action, stealth, en tung stemning fra den kolde krig og en historie, hvor man ikke er i tvivl om, at Hideo Kojima stadigvæk er faderen bag Metal

Metal Gear Solid V er et spil, som har været ventet af mange fans - ikke kun fans af Metal Gear Solid serien, men også fans af stealthspil. En genre, der er truet i disse tider, hvor action præger spil mere end stealth. Vi skal tilbage til 2009 for at finde det sidste Metal Gear Solid spil, nemlig Metal Gear Solid: Peace Walker, der oprindeligt udkom til PSP og efterfølgende udkom i en HD udgave til PlayStation 3. Metal Gear Solid V udkommer også til PlayStation 3, men har også taget skridtet til den næste generation og blandt andet PlayStation 4, som er den udgave, vi har anmeldt her.

Men som de fleste nok ved, så er det ikke hele Metal Gear Solid V, vi har fået fornøjelse af i denne omgang, da skaberen Hideo Kojima har den overbevisning, at fans ikke kan vente på det fulde spil, som går under navnet Metal Gear Solid V: The Phantom Pain, hvilket først udkommer næste år, som det ser ud i øjeblikket. Derfor har Hideo Kojima frigivet Metal Gear Solid V: Ground Zeroes, en prolog til førnævnte The Phantom Pain og meget passende en direkte efterfølger til historien fra Metal Gear Solid: Peace Walker.




Historien i Metal Gear Solid serien har altid været et miks af den virkelige verden og en dyster verden fra Hideo Kojima’s hoved fyldt med hemmelige agenturer, sammensværgelser, masser af konspirationsteorier og en politisk stemning, der fanger den kolde krigs oppiskede stemning glimrende. Derfor er det ikke overraskende, at Ground Zeroes forsætter i dette spor og som sagt følger op på historien fra Peace Walker, hvor Snake er en del af det uafhængige agentur Militaires Sans Frontières, der tilbyder deres militære service, uafhængigt af land og ideologi. Militaires Sans Frontières er dog i den situation, at de mangler to af deres agenter, Paz og Chico. De bliver holdt fanget på militærbasen Camp Omega, der ligger på selveste Cuba og bliver drevet af den amerikanske stat og et ukendt agentur. Mistanken går dog på, at Cipher, som Snake tidligere var en del af, er det ukendte agentur.

Som man måske kan fornemme, skal man holde tungen lige i munden for at forstå historien i Ground Zeroes. Hvis man ikke kan huske historien fra Peace Walker, er der et kig på baghistorien via 11 sider med tekst, og det giver et udemærket indblik. Dog måtte jeg læse den igennem et par gange for at fange de komplicerede grene i historien.

Men Snake lander på Camp Omega basen i ly af mørket og dårligt vejr for at redde sine kollegaer, før deres viden falder i fingrene på hvem der nu må stå bag det hele, og måske endda samtidigt lære om det hænger sammen med en kommende UN våbeninspektion af Militaires Sans Frontières’ base; The Mother Base. Meget mere kan der ikke siges om historien, uden at man afslører for meget, men der er heller ikke meget historie at trække ud af Ground Zeroes.




Styringen og gameplayet er som man forventer det af et Metal Gear Solid spil, nemlig stealth og styring af Snake i høj klasse. Man kan godt løbe igennem spillet skydende på alle fjender, men så går man glip af, hvad Ground Zeroes går ud på, nemlig noget af det bedste stealth, man finder i et spil. Godt nok kommer man hurtigere igennem ved at skyde på alt, der rører sig, men i et allerede kort spil kan det ikke anbefales, og man går glip af nogle glimrende mekanismer, som kan bruges til at styre Snake lydløst igennem spillet.

Den avancerede styring gør dog, at man i starten ofte fejler, indtil man helt har styr på de mange muligheder, som spillet tilbyder, og da Ground Zeroes er brutalt, når man laver en fejl, så bliver det ofte straffet med det samme. Men når man har styringen og de små tricks på plads, sniger man sig uden om fjenderne, nedlægger dem lydløst, skaber afledningsmanøvrer, lytter med på samtaler, forhører fjender for flere informationer om omgivelserne og planlægger sit næste træk, og det er meget underholdende. Undervejs i missionerne støder man ind i checkpoints, så man ikke skal starte helt forfra, men vi oplevede, at de checkpoints ikke virkede helt optimalt, og ved en genstart ved checkpoint er det bestemt ikke alt som er gemt korrekt, hvilket kan være lidt frustrerende, hvis man har brugt lang tid på at opnå en gunstig situation eller position i banen.

Når spillet er ovre, bliver man bedømt for sin indsats, og jo mere lydløs man har været, jo bedre score får man, så hvis man går efter at få de høje scores, skal man lære, hvordan en ægte Big Boss bevæger sig rundt.




Som allerede nævnt er Ground Zeroes en prolog, og det afspejler sig også tydeligt. Der er kun én bane i spillet, og selvom det er en stor bane, så er man hurtigt igennem hovedmissionen, og man bruger ikke meget mere end 1½ time første gang. Men hvis man jagter den perfekte score, så kan man naturligvis få mere spilletid ud af det, og efter man har gennemført hovedmissionen, låser man op for andre missioner. De ekstra missioner foregår dog i samme bane men med forskellige mål, som giver ekstra spilletid, og det kan helt bestemt anbefales, at man bruger tid på dem, da de ikke kun er sjove men også indeholder små ekstra relevante informationer om historien. Yderligere bliver der også låst op for ekstra prøver i de forskellige missioner, hvor man skal udføre forskellige udfordringer, f.eks. spotte alle fjender og markere dem med sin kikkert på tid.




Den grafiske side er glimrende med skarp grafik og flot brug af lys, der tilfører masser af realisme samt er vigtige elementer i et spil, hvor stealth er i hovedsædet. Det hele kører meget flydende, og man kan godt mærke, at Ground Zeroes kører med 60 FPS, og antallet af små grafiske fejl er minimale. Vi kan godt se, at vi er på den næste generation om end i starten af den, og det lover godt for Phantom Pain. Den gode grafik er sat sammen med en god lydside, hvor Kiefer Sutherland gør det godt som den nye stemme for Snake, selvom han dog ikke rigtigt tilfører noget specielt i forhold til den tidligere stemmeskuespiller for Snake, David Hayter. Men der er ikke voldsomt mange sætninger i Ground Zeroes at bedømme Sutherland ud fra.

Som med mange andre spil i dag har Ground Zeroes også en companion app til smartphones eller tablets, der kan forbinde op til spillet og tilføje en ekstra dimension. Via Ground Zeroes’s app kan man tilgå iDroid funktionen, der giver et live kort over banen, imens man spiller. Udførelsen af dette kort er rigtig god, da man ud over fjender også får informationer om varmesignaturer, landingszoner, hvor man sidst er blevet set af fjenden, information om lys og meget mere. Man kan også tilgå opsamlede kassettebånd i app’en samt læse flere informationer om spillet og prøve at opbygge sin Mother Base via et mindre spil, men den sidste del er ikke specielt god udført og heller ikke særlig relevant for Ground Zeroes, da det ikke tilføjer noget til spillet.




Metal Gear Solid V: Ground Zeroes er et godt og flot spil, og det indeholder noget af det bedste stealth, man finder derude. Men det er et meget kort spil, og selvom der låses op for ekstra ting og genspilningsværdien er høj, så kan man ikke komme uden om, at det mest er for fans af serien, der ikke kan vente på Phantom Pain. Netop sammenkædningen med Phantom Pain giver fans af serien et problem, fordi historien i Ground Zeroes er vital for historien i Phantom Pain, så hvis man har planlagt at spille Phantom Pain, bliver man også nødt til at spille Ground Zeroes, men den nuværende pris på ca. 230 kr. for PlayStation 4 udgaven er måske sat lige lidt for højt.
+ Glimrende gameplay, flot grafik med stabil FPS, sjove ekstra missioner og masser for fans.
For kort, hård indlæringskurve og kun én bane.
Gameplay:9.0
Grafik:9.0
Online:-
Holdbarhed:6.5
Overall 7.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.