Normalt finder jeg survival-spil hvor mad og vand er en konstant bekymring ganske frustrerende og det har Metal Gear Survive ikke i sinde at lave om på - nærmest tvært imod. Alligevel er det i visse perioder underligt fængende.
Metal Gear Survive udspiller sig kort tid efter angrebet på Mother Base i Metal Gear Solid V: Ground Zeroes. Under angrebet åbner der sig en portal i himlen og suger det meste af Mother Base, samt både angribende og forsvarende styrker ind i parallel verden kaldet Dite. Ens karakter, blot kendt som Captain, bliver såret under angrebet og ender bevidstløs.
Når man vågner op igen er det med FN-videnskabsmanden Goodluck ved ens side og han fortæller, at man er blevet inficeret med en parasit, som kommer fra den parallelle verden bag portalen. Ens mission er nu, at rejse ind i Dite og finde en kur mod parasitten og på samme tid redde andre overlevende, der måtte befinde sig derinde.
Metal Gear Survive er et ægte open world survival spil. Man ankommer til Dite for at løse ens mission, men på samme tid skal man forsøge at overleve og opbygge den smadrede Mother Base med de materialer man finder i omgivelserne. Det er et kæmpe grind lige fra start, hvor man langsomt, meget langsomt, får indsamlet det man skal bruge for at overleve. Oven i dette er Dite er fyldt med nogle zombie-lignende skabninger, som er en konstant fare når man er på jagt efter materialer, vand og mad.
Metal Gear Survive er brutalt og det straffer benhårdt. Fra det øjeblik man lander på Dite er man presset og er konstant underernæret og på kanten af dehydrering. På skærmen vises der hele tiden en mad- og væskemåler og de tæller konstant ned mod nul og når de rammer bunden dør man øjeblikkeligt. Det er en konstant trussel og belastning, som desværre lægger en dæmper på fornøjelsen ved spillet, da man bruger store dele af ens tid med at skaffe mad og rent vand - og skulle man i desperation finde på at drikke beskidt vand, kan man se frem til at kaste op i lang tid derefter. Det hele føles mere som en række sure pligter, end noget man i virkeligheden har lyst til at gøre.
De første 60-90 minutter er én lang tutorial og den er tung at komme igennem men hvis man holder fast, åbner der sig dog et fornuftigt survival spil op. Fra starten af, er man kun bevæbnet med en spids jernstang, som kan bruges til at nedkæmpe fjenderne igennem hegne og porte, men hvis man støder på dem i åbent landskab er man stort set prisgivet - med mindre man altså, i ægte Metal Gear stil, ikke lige hiver et hegn op af baglommen, som man placerer mellem fjenderne og en selv, så man kan stå i sikkerhed bag det og prikke til zombierne indtil de dør. Det er lidt tåbeligt. Efter lidt tid, støder man dog på nye fjender, som tvinger en til fuldstændig at ændre ens strategi og man finder også hurtigt ud af hvor værdiløse skydevåben i virkeligheden er - og at stealth er en langt bedre løsning af mange forskellige årsager.
Missionerne er ret ensformige; det er typisk noget med at snige sig forbi de her zombier-lignende skabninger, hen mod en computer et sted, som indeholder informationer man skal bruge og på vejen skal der indsamles alle de materialer man overhovedet kan finde og skaffes alt den mad og vand man kan. Det hele ender gerne med, at man tiltrækker sig en masse zombier man skal nedkæmpe og hvis man forhåbentligt overlevet dette, skal man tilbage til basen med lommerne fyldte, genopbygge basen, lave nye våben, nye gadgets og få noget at spise, inden man gentager det hele. Sådan er stort set hele spillet, dog med små afstikkere, men der er ikke den store variation. Læg oven i dette en aggressivt save-system, som kun gemmer når man er på basen, så dør man i slutningen af en mission, ja så er det forfra - og så har man et spil man godt kan blive en lille smule træt af med tiden.
Vil man have en pause fra spillets story mode, kan man tage på missioner side om side med tre af ens venner. I multiplayer er survival delen nedtonet en smule og det klæder spillet. Her kæmper man i stedet mod bølger af fjender mens man indsamler materialer man kan tage med sig tilbage til hovedspillet. Denne del af spillet fungerer fint og er faktisk sjovere end historiedelen og derfor er det lidt ærgerligt, at den ikke fylder mere end den gør.
Konami har aldrig været blege for at kaste sig ud I tvivlsomme beslutninger omkring mikrotransaktioner - men med Metal Gear Survive har de ganske enkelt tabt sutten. Jeg følte mig aldrig presset til at betale for de, eksempelvis, ekstra loadout muligheder der er, da det også her er med så mange andre mikrotransaktioner, at man sagtens kan ignorere dem uden at det går ud over spillet. Det er dog svært at se gennem fingre med, at det nu koster penge, hvis du vil have muligheden for at gemme mere end ét spil. Ja, Konami har inkluderet fire save slots i Metal Gear Survive, men holder tre af dem låst og for 1000 in-game credits (svarende til 70 kr.) pr. styk kan man låse op for dem, hvis man skulle være så krævende at man kunne tænke sig at gemme mere end ét spil. Det er direkte usmageligt og en hån mod dem som køber deres produkter, at Konami nu begynder at holde features, som har været gratis siden det blev opfundet i slutningen af 1980'erne som gidsler og det får næsten EA's loot box fiasko til at ligne barnemad.
Da Metal Gear Survive er baseret på Metal Gear Solid V, er grafikken naturligvis flot og virkelighedstro. Det virker også som om, at Konami direkte har genbrugt dele af grafikken fra Metal Gear Solid V i Survive. Den parallelle verden Dite er en svagt modificeret udgave af Afghanistan fra Metal Gear Solid V og mange af karaktererne virker også som genbrug - bortset fra de zombie-lignende skabninger, som er ganske fedt designet med deres halvsmadrede hoveder. Helt overordnet er grafikken ganske flot og lyssætningen er lækker - specielt hvis man har et fjernsyn som understøtter HDR.
Metal Gear Survive kunne have heddet meget andet end Metal Gear, for bortset fra historien, har det stort set intet med til fælles med de andre spil i serien. Der er et eller andet fængende over spillet, for der var flere gange hvor jeg i frustration lagde spillet fra mig for aldrig at røre det igen - for blot et par timer senere, at starte det op igen. Det har potentiale til at være noget ganske unikt, men i stedet ender det med at blive en blanding af underlige gameplay mekanikker, et taveligt save-system, nogle særdeles provokerende mikrotransaktioner - og et med tiden bliver det et ganske uinteressant grind efter mad og vand - og det er bare ikke underholdende. Gameplayet bliver derfor hurtigt ensformigt og mange af opgaverne kommer til at føles som sure pligter i stedet for missioner man har lyst til at kaste sig ud i.
Metal Gear Survive sælges for lidt over 300 kr. på PlayStation Store og til den pris, er det hele selvfølgelig lidt mere spiseligt. Men jeg vil stadig betragte Metal Gear Survive som en skuffelse og en rodet omgang, som havde potentiale til meget mere end det her.
Facebook
Twitter
