I år 2013 blev menneskeheden nærmest udslettet af en atomkrig og de få overlevende krøb under jorden for at undslippe den voldsomme stråling, som var overalt på jordoverfladen. I Moskva flygtede de overlevende til storbyens omfattende metrosystem og forskansede sig på metroens mange stationer.
I Metro Exodus tager man igen rollen som den unge soldat Artyom, der stadig tror på, at der er andre overlevende derude og da isvinteren, og ikke mindst strålingen, er ved at aftage på overfladen, begiver Artyom sig nu ud på en lang og farefuld rejse på tværs af Rusland, i søgen efter et nyt hjem og andre overlevende.
Grundstammen i Metro Exodus er den samme som i de forrige spil, det er nemlig stadig et historiedrevet single player first-person survival spil, men settingen er noget anderledes nu. Spillet er rykket fra de klaustrofobiske og mørke tunneller til mere åbne og lyse, men ikke mindre dødbringende, områder på overfladen. Jo jo, man kommer stadig under jorden i klaustrofobiske og farlige gange, men langt mere af spillet foregår nu på overfladen end tidligere - dog er stealth stadig et vigtigt element hvis man vil overleve.
Det er værd at bemærke, at Metro Exodus ikke er et open-world spil, men i stedet består det af en række store og sammenhængende levels, hvor man frit kan bevæge sig rundt og løse missioner og undersøge omgivelserne for de livsnødvendige ressourcer og materialer.
Som altid i Metro spillene, får man adgang til en række mere eller mindre hjemmelavede våben og ammunition er stadig en mangelvare. Våbnene er simple og ikke altid lige effektive, så man bør stadig overveje sine kampe med omhu og helst holde sig ude af kampene hvis det på nogen måde kan lade sig gøre.
Man kan løbende opgradere ens våben med nye dele og via en ny og smart rygsæk, der fungerer som en mobil arbejdsbænk, kan man lave health-kits, granater og andre ting direkte i felten ud fra de materialer man finder undervejs. Våbenopgraderinger kræver dog stadig en rigtig arbejdsbænk, men det er stadig en stor forbedring i forhold til de forrige spil. Som en fin lille detalje, kan man også afmontere de våben man finder og som man ikke har brug for og i stedet bruge materialerne fra dem, til at lave de våben man ønsker i stedet.
Stealth er som sagt altid en god vej frem i Metro, mørket er altid ens bedste ven og man gør klogt i at passe rigtigt godt på. Fjenderne kommer i mange former og den ene slags er mere dødbringende end den anden. Om dagen vil man typisk støde på banditter og andre bevæbnede fraktioner, mens de holder sig i deres lejre om natten, hvor monstrene i stedet render talstærkt rundt i landskabet.
Et yderligere stressmoment er ens gasmaske, som man dog ikke skal bruge helt så ofte længere på grund af den lavere stråling på overfladen, men den er altså stadig i spil. Den begrænser ens udsyn og det livgivende filter nedbrydes konstant. Er man så uforsigtig at komme i kamp, mens man bærer gasmasken, kan den blive beskadiget og så er det er kun et spørgsmål om tid før man dør en langsom kvælningsdød – hvis man altså ikke finder en ny, man kan bruge eller får den repareret.
Det meste af tiden føles Metro Exodus som de tidligere spil i serien, bare større. Gameplayet er stadig langsomt og stemningsfyldt og selvom spillet overvejende er rykket op på overfladen, er man ikke i tvivl om, at det er et Metro spil man har fat i. En trist ting, som desværre har overlevet fra de forrige spil, er de meget lange indlæsningstider. Man kan godt forberede sig på, at man skal vente op mod 4 minutter efter man har trykket start første gang - selv efter hvert dødsfald, er der betydelige indlæsningstider (dog ikke nær så lange som ved opstart), hvilket er lidt ærgerligt.
Jeg var fra starten af lidt bekymret for, om det ville lykkedes 4A Games at få uhyggen, og den tætte stemning fra de mørke og snævre gange fra Moskvas metro, med ud i det åbne landskab og jeg vil sige, at det faktisk er lykkedes overraskende godt. Der er stadig en tyk stemning, den konstante mangel på ammunition og de evigt fjendtlige og særdeles dødbringende omgivelser, om det så er mennesker eller eller monstre, er hele tiden med til at man aldrig føler sig sikker.
Med Metro Exodus leverer 4A Games et af de flotteste spil på PlayStation 4. Grafikken er fremragende og fyldt med detaljer, men den bedste del er uden tvivl den unikke stemning, som teamet bag spillet formår at bygge op. Stemningen har altid været en stor del at Metro spillene og denne del er helt sikkert også en bærende del af oplevelsen i Metro Exodus. Grafikken kan dog i pressede situationer hakke en smule, selv på PS4 Pro, men det var sjældent vi oplevede det. Man vil dog nok opleve det oftere på en standard PlayStation 4 er vores gæt.
Med til at bygge en stemning op, er som bekendt også lydsiden og mange gange er stilhed lige så skræmmende som lyd. Lydeffekterne er glimrende, hvor specielt lydene fra våbnene er fremragende. Et af mine tilbagevendende kritikpunkter fra de to forrige spil er, at der bliver snakket meget, der bliver snakket i munden på hinanden (så underteksterne ikke helt kan følge med) og der bliver snakket engelsk med en noget karikeret russisk accent. Det er bedre i Exodus end i de forrige spil, men det kan stadig blive en smule anstrengende med tiden.
Metro Exodus fortsætter serien på fornem vis og det er en smuk og velfungerende first-person survival shooter for gamere uden for meget kløe i triggerfingeren. På trods af den nye setting er stemningen heldigvis intakt, gameplayet er solidt uanset om man vælger stealth eller en mere action-orienteret tilgang og tilføjelsen af det nye crafting system er mere end velkommen.
Metro Exodus er måske det bedste spil i serien og det får en klar anbefaling med herfra.
Facebook
Twitter
