I Micro Machines World Series er al fokus lagt på multiplayer - der er ingen singleplayer her. Nu har multiplayer jo altid været Micro Machines største force, men det virker alligevel lidt voldsomt helt at droppe singleplayer. Micro Machines World Tour er ikke ligefrem proppet med indhold; når man starter spillet op, har man fire valgmuligheder, hvor af to af dem var låst da vi startede spillet. De fire valgmuligheder er Special Event, Quick Play, Ranked Match og Skirmish - hvor Special Event var låst bag en timer og Ranked Match ville blive låst op, når man nåede Level 5.
Så fra starten har man adgang til Quick Play, der indeholder tre spiltyper; Battle, Race og Elimination. I Race gælder det om at komme først over målstregen og på samme tid forsøge at udslette modstanderne med forskellige opfindesomme våben. Elimination er meget lig Race, men her følger kameraet den førende spiller og man skal så forsøge at følge med og er man for langsom og forsvinder ud af skærmen, er man elimineret. Disse løb foregår over flere runder og den som når længst i alle disse runder, vinder. Endelig er der Battle, som foregår i en arena, hvor man enten spiller en art Capture the Flag, King of the Hill eller Bomb Delivery. Desværre fungerer Battle ikke specielt godt, for det hele ender ret hurtigt i ét stort kaos, som bare ikke er sjovt at spille. På samme tid synes jeg, at banerne ganske enkelt er for store, så man kan hurtigt blive væk fra actionen.
Ranked Match låses som sagt op når man når level 5 og den indeholder de samme spilmuligheder som Quick Play. Skirmish er også stort set det samme som Quick Play, bortset fra at man spiller lokalt mod ens venner eller maskinen - og her kan man altså spille alene hvis man ikke gider at spille mod andre spillere, men der er ingen kampagne eller lignende, blot enkeltstående løb. Der er altså ikke meget indhold i Micro Machines World Series og det går faktisk hurtigt hen og bliver ret kedeligt.
Der er 12 opfindsomme køretøjer at vælge imellem, lige fra ambulancen Dr. Mel Practice, brandbilen Chief A. Blaze og politibilen LT. Shields til monstertrucken Hank N. Stein, kampvognen G.I. Joe Mobat og luftpudebåden Captain Smallbeard. De 12 køretøjer er ganske opfindsomme og er godt designet, men man kunne godt have ønsket sig nogle flere, specielt når man tænker på, at det forgående spil, Toybox Turbos, havde over 30 køretøjer og Micro Machines V4 havde tæt på 150 hvis jeg husker rigtigt.
Hver gang man går en level op, får man adgang til en Loot Box, der indeholder nogle forskellige opgraderinger til ens køretøjrer. Det kan for eksempel være nye one-lines, et badge som placeres på banen når man udsletter en modstander for at håne dem, lakeringer til bilerne - eller ganske enkelt bare nogle mønter. Hver bil har ca. 60 af disse opgraderinger man kan låse op for eller købe for de mønter man optjener undervejs, så man kan skræddersyg sin bil som man ønsker det, til når man møder andre spillere online.
Et af kendetegnene ved Micro Machines er, at banerne er placeret på for eksempel billardborde, skriveborde, børneværelser og i køkkener. Banerne er fyldt med forhindringer og man vil falde ud over kanten et utal af gange, indtil man har lært banerne at kende. Styringen har i Micro Machines spillene altid været meget flydende, men alligevel på en eller anden måde præcis, men det er desværre ikke tilfældet her. Styringen er alt for flydende og det kan være en kamp bare at køre i en lige linje, så det ender med at blive frustrerende og er ikke i Micro Machines ånden synes jeg.
Micro Machines World Series ser i det mindste flot ud. De 12 køretøjer er som sagt nydeligt designet og banerne er flotte og opfindsomme - og det hele kører flot og flydende. Både lydeffekter og soundtracket et mere generisk og gør ikke meget væsen af sig, mens stemmerne fra de 12 køretøjer er ganske sjove. Rent teknisk er der ikke så meget at råbe op om - det fungerer uden at imponere.
Der er mange som elsker Micro Machines serien og det er derfor ekstra skuffende, at se Micro Machines World Series blive udgivet med så lidt indhold, en alt for løs styring og uden nogen form for kampagne. Det er tydeligt, at Codemasters har haft fokus på at sætte serien på online multiplayer landkortet, måske endda med fokus på e-sports, men det virker som et decideret forkert valg, helt at sløjfe alt hvad der hedder singleplayer kampagne og muligheden for at kører et offline mesterskab med et par venner i sofaen.
Alt i alt er Micro Machines World Series et skuffende bekendtskab, men er du stor fan af serien og elsker multiplayer, så vil du da sikkert kunne finde nogle timers underholdning her og så kan du købe spillet på PlayStation Store for 239 kr.
Facebook
Twitter
