Dette betyder, at der er lagt op til masser af bilmodificering af almindelige biler, tunge amerikanerbiler, store SUVs og motorcykler. Men desværre er det hele ikke perfekt, og selvom Midnight Club 3: Dub Edition (MC3DE) er et ganske godt bilspil, så fejler det nogen steder.
| Gameplay Som sagt går det ud på at køre om kap med andre streetracere som dig selv. Men dette er ikke nok, man skal også huske at gøre det hele med stil og en vis form for coolness. Alt dette opnås på samme måde, som vi har set det i NFS Underground serien, ved at købe forskellige opgraderinger til sin bil. |  |
Disse opgraderinger er delt op i to kategorier. Den ene er ydelse det vil sige opgraderinger, der gør bilen hurtigere, lettere at styre osv. Den anden kategori er visulle opgraderinger, som dækker alt fra neonlys under bilen og nye fælge, til hvilke klistermærker og farve ens bil har.
Når man skal opgradere sin bil, fungerer det utrolig meget som i Underground 2; man finder en shop, der kan sælge dig de ønskede opgraderinger, og så installere man dem. Det er utrolig nemt at installere de forskellige opgraderinger og modsat Underground, så har MC3DE en feature, der gør det muligt at få spillet til selv at installere alle de bedste opgraderinger til ens bil. På denne måde slipper man for at kigge uendelige mængder opgraderinger igennem.
Når man i Career Mode har valgt sig en bil, er det bare at komme ud og lede efter nogle løb, så man kan tjene lidt penge til noget lir til sin nyerhvervede (og en smule kedelige) bil. I starten er de forskellige løb meget nemme, og det er ikke særlig svært at blive nummer 1, men den fornøjelse har man ikke længe. For lige pludselige laver sværhedsgraden lige en kategori 3 stigning, og så bliver det hele meget hurtigt meget svært, og det skaber en del unødvendig irritation.
Efterhånden som man vinder flere og flere løb (såfremt man ikke har givet op inden da), kan man være så heldig at låse op for en masse nye biler. Der er alt muligt guf for bilelskere, og undertegnede har da også et til tider sygeligt forhold til de to store SUVs Hummer H2 og Cadillac Escalade, der har været skyld i, at der i min garage (i spillet) står en af hver. Problemet er bare, at disse to biler er ganske elendige at køre løb i, så medmindre man har et ligeså sygeligt forhold til nogle bil- eller motorcykelmærker, bør man overvejer at vælge sine biler med lidt større omhu. Der er nemlig ikke meget ved at have en Hummer med alle tænkelige opgraderinger og så ikke kunne køre løb med den, fordi den ikke kan følge med de superhurtige sportsvogne eller de muskelfyldte amerikanerbiler.
Grafik
Spillets ingame grafik fungerer upåklageligt, og det hele virker tilsyneladende uden problemer. Men når nogen skriver sådan, så plejer der gerne at være et stort MEN, og dette er ingen undtagelse. For nogle af de baner, man skal køre, er meget mørke, og mange af de forskellige byers gader ligger meget tæt. Dette skaber en smule frustration, da det er utrolig generende at føre et løb og så komme til at blæse forbi en vej, hvor man skulle have været drejet. Sådan nogle fejl koster nemlig tit én sejren.
Lyd
Lyden i MC3DE er nok noget af det fedeste denne anmelder længe har lagt ører til. Godt nok var Underground 2s soundtrack spækket med store stjerner og fede beats, men det er intet i forhold til soundtracket i Midnight Club 3 Dub Edition.
Spillets trackliste byder nemlig på stjerner som Sean Paul, Petey Pablo, The Game og 50 Cent, Nine Inch Nails, Twista, Queens of the Stone Age, Ash og Marilyn Manson. Så mens du cruiser rundt i din alt for stylede flyder, kan du i ro og mag sidde og bladre gennem alle de forskellige numre og finde dem, der passer dig bedst.
Desuden er spillets lydeffekter udemærket, såsom motorlyd, lyden af omgivelserne eller den dejlige lyd, der kommer fra din bil, når du overhaler hele feltet ved hjælp af din indbyggede nitro eller en såkaldt slip-stream turbo, der opnås ved, at man holder sig så tæt på den modstander, der er foran en. Når man har ligget lige i røven (så at sige) på en modstander, og ens turbo er fyldt op, giver man bare X knappen et lille tryk, og straks er man foran hele feltet.
 | Holdbarhed Som singleplayerspil er MC3DE en blandet fornøjelse. Til at starte med er der fart over feltet, og det hele er nemt at gå til, og fjenderne er måske endda lidt for nemme at køre fra. Men den glade stemning holder ikke længe, for efter man (som nævnt i Gameplay afsnittet) har gennemført de første 2-3% af spillet, bliver sværhedsgraden en del højere, hvis man ikke lige har valgt de rigtige opgraderinger til sin bil. |
Dertil kommer spillets meget mørke baner, der til tider gør det svært at vurdere, hvornår man skal dreje af for ikke at komme ud på en større omvej. Sådanne ting skaber frustration ved en anmelder som undertegnede, for hvorimod Need for Speed Underground serien har en mere blød stigning i sværhedsgraden, så går MC3DEs sværhedskurve meget stille den første times tid for derefter at stige meget brat, og det kan meget nemt være det, der bliver et spils undergang.
Spiller man multiplayer f.eks. via Xbox Live, så er modstandernes niveau også en meget blandet fornøjelse, men det er ikke noget, der ødelægger spillet. Nej det, der ødelægger spillet online er, at det tit føles som om nogle af spillerne på Xbox Live (hvor denne udgave er testet) har overnaturlige kræfter, der gør, at de kan ting, som ingen andre tilsyneladende kan. Det er disse, lad os kalde dem snydere, der ødelægger det for alle andre.
Overall
Alt i alt er Midnight Club 3: Dub Edition helt klart Need for Speed Undergrounds allerstørste konkurrent.
Desværre trækker de alt for langsomme menuer og lange loadtider den samlede karakter ned. Man bruger simpelthen for meget tid på at vente på, at der skal ske noget, og det holder ikke i et bilspil, hvor der hele tiden skal være fart over feltet.
Facebook
Twitter
