Nanobreaker foregår 20 år ude i fremtiden. På en lille ø styret af den amerikanske regering, er der de sidste 20 år blevet forsket i nanoteknologi; en videnskab, der går ud på at bygge mikroskopiske små robotter. Og til alles store overraskelse går det selvfølgelig galt Mainframe-computeren går ned, og alle de små robotter går amok. Ved at bruge jernet i menneskenes blod, kan de lave større og større robotter, og situationen på den lille ø er snart kritisk.
Den eneste måde at stoppe invasionen af robotter på er ved at slukke for computeren. Den unge computerspecialist Michelle Baker påtager sig denne opgave alene et faktum, som den amerikanske hær ikke er specielt tilfreds med. Derfor sender General Raymond den tidligere soldat og massemorder Jake til øen for at hjælpe. Jake har undergået en del operationer og er mere maskine end mand. Med hans erfaring og et splinternyt udviklet plasmasværd lander Jake på øen med to missioner at beskytte Michelle, og slukke computeren ned.
Som det nok fremstår af ovenstående er det ikke verdens mest interessante og gennemtænkte historie, men Nanobreaker er først og fremmest et aktion-spil og så er historien egentlig også underordnet.
| Gameplay Meget af tiden i Nanobreaker går ud på at kæmpe mod horder af robotter af alle mulige afstøbninger. Jakes plasmavåben er hovedsagligt et sværd, men det kan laves om til andre våben. Der er overordnet to former for attack-moves; et vertikalt og et horizontalt slag, der udføres ved at trykke på hhv. trekant og firkant, og man kan ved at holde R1 inde ændre lidt på slagene. |  |
Cirkel er en slags pisk, som trækker modstandere hen mod én i bedste Mortal Kombat stil selv Scorpion ville være jaloux. Ved at kombinere de forskellige knapper kan man lave forskellige kombos. Hvilke kombos, der er mulige at lave, afhænger af, om man har fundet nogle specielle chips rundt omkring på banerne som opgraderer ens arsenal. Komboerne kan man så bruge til at udslette sine fjender og her er virkelig tale om udslettelse. Hver robot har tilsyneladende uendelige mængder af blod i sig, og jo mere du nakker robotterne, desto mere blod kommer der ud.
Denne store mængde af rød kropsvæske fungerer nemlig som en slags eksperience-points, og dvs. det godt kan betale sige at smadre modstanderne godt og grundigt, da det i sidste ende kan give flereboost- eller HPpoints.
Grafik
Nanobreakers grafiske side er en meget broget affære. Spillet kører med en fin framerate, de forskellige er cutscenes er ok, og bosserne er udmærket lavet. Desværre er omgivelserne umådeligt kedelige, og alle de monstre, man skal tæve for at nå til bossen, er også på det jævne. Kameravinklen kan man selv skifte ved hjælp af R3, men pga. spillets intensitet kan det godt være svært at få tid til at dreje kameraet den rigtige vej.
Desuden er kameraet i nogle situationer låst fast, f.eks. når man skal forcere vanskeligt terræn, og det er netop i de situationer, man har lyst til at kunne rotere sit kamera. Hovedpersonen Jake er tegnet udmærket, desværre er hans løbeanimation (måske den animation, man ser mest i løbet af spillet) virkelig underlig, og det ser meget anstrengt ud, når han løber. Heldigvis er der jo masser af blod i Nanobreaker. Det er så bare ærgerligt, at blodet fosser ud på samme måde, ligegyldigt hvor man slår fjenderne, og desuden er blodet ikke engang særligt pænt lavet.
Lyd
Musikken i Nanobreaker er et meget sært mix af teknomusik og klassisk, der på ingen måde skaber en stemning. De personer, der har lagt stemmer til karaktererne i spillet overbeviser på ingen måde, og man føler lidt, at det arbejde, der er langt i den grafiske del af cutscenerne, bliver modvægtet af utrolig dårligt stemmearbejde. Lydeffekter af svingende sværd og gryntende monstre er på det jævne.
Holdbarhed
Selv om der er en del komboer i spillet, er det faktisk ret effektivt bare at sidde og hamre løs på sit stakkels joypad og stadig opnå udmærkede resultater. Spillet er også forholdsvis kort, hvilket ens fingre sikkert er ret taknemmelige for efter 5 timers meningsløs knaptrykkeri. Specielt ved bosserne kan man i nogle tilfælde trykke så meget på trekant og firkant, at ens hænder bare siger stop.
 | Overall Nanobreaker virker som et sidste forsøg fra Konami for at score nogle penge på Castlevania-enginen. Desværre er spillet meget lidt gennemført. Grafikken er grå og kedelig, lyden er dårlig og spillet er for kort. Hvis du har brug for at slide dine fingre og/eller dit joystick er spillet nok fint til det, men det kan hverken anbefales at leje eller købe denne fiasko fra Konami. |
Facebook
Twitter
