Narcos: Rise of the Cartels er baseret på tv-serien og er noget så usædvanligt som et turbaseret strategispil - det var måske ikke lige den genre, jeg først tænkte på da jeg hørte at der ville komme et Narcos spil. Men det er jo kun forfriskende, at nogle udviklere tænker anderledes, når det kommer til licenseret spil.
Narcos: Rise of the Cartels er meget i stil med XCOM og på mange områder ligger det tæt op af det genre-definerende spil fra Firaxis - dog noget simplere. Spillets handling foregår i løbet af tv-seriens første sæson og det indeholder to kampagner; en hvor man tager rollen som DEA-agenter i jagten på Escobar og hans Medellin Cartel og en anden, hvor rollerne er byttet rundt og man tager kontrol over Escobars folk. De to kampagner er stort set identiske, naturligvis bortset fra en anden historie.
Uanset om man spiller den ene eller den anden kampagne, så er spillets fem karakter-klasser de samme og man kan tage fem valgfrie karakterer, på tværs af disse klasser, med sig på mission. I modsætning til XCOM, kan man kun rykke én karakter per runde og det betyder at turen hele tiden skifter mellem spiller og computer. Det betyder også, at det kan føles lidt omstændigt og fragmenteret, da man hele tiden bliver afbrudt i ens strategi og det ender man at man flere gange kun fokuserer på et par af karaktererne og lader resten blive tilbage.
Dør en karakter i løbet af spillet, er han eller hun død og kommer ikke tilbage. Derfor skal der mellem missionerne vælges og købes nye karakterer og det er vigtigt at man hele tiden har de fem klasser repræsenteret i ens team, da de alle naturligvis har forskellige styrker og svagheder. Man behøver dog ikke have alle fem klasser med sig på de enkelte missioner, men det er klogt at sørge for, at man har dem til rådighed.
Missionerne vælges fra et kort og for at låse dem op, skal man gennemføre en række tilknyttede sidemissioner. Disse sidemissioner varierer fra at skulle befri en fange, indsamle beviser mod Pablo Escobar, dræbe en række mål eller andet. Disse missioner er ikke de mest interessante, men de fungerer, men det er de låste hovedmissioner, som er de mest spændende.
Styringen er meget simpel; man vælger i et grid hvor ens karakter skal gå hen og hvem, hvis muligt, der skal angribes. Når man angriber bliver man sendt ned i et tredje-persons view og det fungerer fint og det giver lidt visuel variation i forhold til hele tiden at se tingene skråt ovenfra. Hvis du kender XCOM, vil du med det samme kunne genkende det meste i Narcos: Rise of the Cartels, som skamløst låner fra netop XCOM uden at blinke. Og det er jo ingen skam at lade sig inspirere af de bedste.
Narcos: Rise of the Cartels er ikke noget specielt svært spil. Man skal tænke sig om hvis man skal gennemføre en mission uden at lide tab, men man får hele tiden så mange penge at der ikke er den store risiko ved at et par af ens karakterer dør - man køber bare nogle nye efter missionen er overstået. Selv om karaktererne dør og ikke kommer tilbage, så har man ikke den store tilknytning til dem, så de er bare endnu et ansigt som man kan undvære hvis det kommer dertil.
Grafikken i Narcos: Rise of the Cartels er en smule skuffende og det ligner et spil der kunne være et par år gammel. Grafikken fungerer dog uden direkte fejl, men det er altså ikke specielt kønt. Lydsiden er heller ikke værd at skrive specielt meget om, da den lige præcis er som man kunne forvente og så ikke mere. Grafikken og lydsiden er funktionel, men imponerer ikke på nogen måde.
Det er et modigt valg, at konvertere Netflix serien til et turbaseret strategispil. Det kunne muligvis have fungeret, hvis gameplayet ikke havde været så simpelt og den tekniske side havde været lidt bedre. Som det ser ud nu, står vi med et spil, der på nærmest alle parametre er middelmådig men godkendt.
Narcos: Rise of the Cartels kan købes på PlayStation Store for 239 kr.
Facebook
Twitter
