Man tager rollen som ny og upcoming streetracer og man lander i byen Palm City på det helt rigtige tidspunkt. Politiet har nedsat en ny taskforce, med Lt. Frank Mercer i spidsen, som har til opgave at stoppe byens streetracere - og de bruger ufine metoder. Man støder hurtigt ind i Ana Rivera, som har fået hendes crew af streetracere opløst af Mercer og hun er på udkig efter nye medlemmer. Det er naturligvis her du kommer ind i billedet. I løbet af historien støder man ind i en række stereotype karakterer, men historien er fin nok uden at blive alt for pinlig og påtaget ung.
Man kan groft sagt sige, at gameplayet i Heat er delt op i tre områder; løb om natten, løb om dagen og så udforskning af Palm City. Om natten deltager man i ulovlige gadeløb uden nogen form for regler og politiet er meget aggressive, da de som sagt har sat sig for at stoppe de her ulovlige gadeløb. Disse natlige løb er dog vigtige, for det er her man skaber sig et navn - og ved at gøre det, åbner man op for nye biler, nyt udstyr og nye opgraderinger til ens biler.
Løbene om dagen er en helt anden, og mere fredelig, omgang. Disse løb er en del af Speedhunters Showdown serien og de foregår på aflukkede strækninger i byen, uden almindelig trafik og med afmærkninger og flag, så man kan se hvor man skal hen. Det kan lyde kedeligt i forhold til natløbene og de er da heller ikke helt så spændende, men de er mindst lige så vigtige. For det er om dagen man tjener sine penge, så man har råd til at købe de opgraderinger og biler, som man åbner op for i løbet af nætterne.
Den store forskel på dag og nat er, at man om dagen bliver belønnet med penge efter hvert af løbene, mens man om natten opsamler penge og omdømme og man indkassere først, hvis man overlever natten uden at blive anholdt og afslutter den i et Safe House. Hvis man bliver anholdt af politiet, mister man en god portion af nattens indtjening. Denne struktur gør automatisk løbene om natten mere intense og spændende end de mere traditionelle om dagen.
Så er der også blot muligheden for at udforske Palm City. Det kan måske virke lidt sært, at kalde det en del af gameplayet, men jeg synes at Palm City er et så lækkert sted, at man sagtens kan bruge timevis på at udforske omgivelserne. Man kan blot nyde den flotte grafik, der specielt om dagen er farverig og flot, men man kan også gå på jagt efter de mange reklameskilte der skal smadres, fartfælder som man skal forsøge at sætte den hurtigste hastighed gennem, finde graffiti som låser op for nye decals til ens bil eller hop hvor man skal hoppe så langt som muligt. Der masser af ting at give sig til og se på i Palm City.
Need for Speed Heat kan også spilles online, hvor andre spillere kan joine ens løb eller man kan tilslutte sig et crew. Need for Speed Heat er et fint singleplayer spil, men spiller man online med andre spillere, kan det have den fordel, at politiet mister interessen for en, fordi der er en anden spiller i nærheden med højere Heat level og dermed er mere interessant for dem. Man kan dog også spille offline, hvis man ikke har lyst til at have andre spillere inde i ens spil og det var faktisk mest det jeg gjorde.
Need for Speed Heat indeholder over 125 forskellige biler og der er nogle ret lækre eksemplarer imellem. Der er biler fra alle de store fabrikker som Lamborghini, McLaren, Audi, Aston Martin, Chevrolet, Ford, BMW, Ferrari, Mercedes-AMG og Porsche. Bilerne låses op i løbet af spillet og de kan alle opgraderes med et utal af nye dele, som gør bilen hurtigere og bedre, så man får adgang til flere løb.
Bilens udseende kan også opgraderes, med alt fra nye spoilere, nye skærme, diffusere, fælge, sidespejle, udstødninger, lakeringer og meget andet. Man kan virkelig bruge lang tid på at gejle ens bil hvis det er det man ønsker - helt ned til hvordan udstødningen skal lyde og hvilken farve bremsekalibrene skal have. Jeg tog mig selv i, at bruge alt for lang tid på at lege med alle mulige designs af mine biler - det fungerer godt og drengerøven får overtaget når man pludselig får mulighed for at bygge den bil man ellers kun kan drømme om.
Styringen er lidt underligt tung og flydende på samme tid. Det giver desværre nogle situationer, hvor man kæmper mere med bilen end med de modkørende. Man lærer dog at kompensere for den, men jeg kunne godt have tænkt mig en strammere og mere præcis styring, hvor bilen gjorde præcis det jeg bad den om - og helst med det samme.
Helt overordnet er Need for Speed Heat er en fin arkaderacer. Efter 2017’s Payback, var forventningerne ikke høje, men jeg vil sige, at Heat på stort set alle punkter er et skridt (eller to) i den rigtige retning igen. Man bliver stadig mødt af stereotype karakterer og en middelmådig og forudsigelig historie, men også af en lang række løb, biler der kan gejles til ukendelighed helt efter ens egen smag og en interessant spilverden.
Ved første øjekast var jeg en smule skuffet over grafikken når man kommer fra for eksempel GRID, som udkom her tidligere på efteråret. Men hurtigt lærte jeg at værdsætte den, for den er ganske lækker og med flotte lyseffekter både om dagen og om natten. Bilerne er fint genskabte og Palm City, og området omkring byen, lige fra industrihavnen, marinaen og byens nedlagte racerbane til det bakkede opland, smukke strande og støvede sletter, er spændende og fyldt med ting man kan se og finde. Faktisk er spilverdenen overraskende interessant må jeg indrømme. Lydsiden er også rigtig fin, med gode motorlyde og et tungt soundtrack med kunstnere som 2 Chainz, Diplo og andre.
Need for Speed Heat giver mig troen på serien tilbage. Det lader til at svenske Ghost Games endelig er ved at finde tilbage til det, som tidligere har gjort serien så populær. Hvis du er til arkaderacere med fokus på den illegale streetracer-kultur, så er Need for Speed Heat et ganske fint bud til den bilgale gamer. Nu krydser vi fingre for, at Electronic Arts og Ghost Games kan holde fast i den positive vinkel, som Need for Speed Heat i vores øjne har fået fat i.
Facebook
Twitter
