Need for Speed Payback

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 12. november 2017 - kl. 09:35
Del denne artikel:
4 3

Efter et års pause er Need for Speed endelig tilbage. Serien har brug for et comeback og det skal Payback stå for - vi har kigget nærmere på, om det er lykkedes for EA at puste nyt liv i serien.

Der er sket meget med Need for Speed serien, siden det første spil blev udgivet tilbage i 1994 - ja, så længe er det faktisk siden. Der er i alt 23 spil i serien og mange af dem har været ganske gode, men der har bestemt også været en række knap så gode - og Need for Speed Payback falder desværre i den sidste kategori.



Det bedste ved Need for Speed Payback er, at det ikke prøver på at være noget det ikke er; det er et arkaderacerspil, med stereotype karakterer og minder mest af alt som en spilbar udgave af Fast and the Furious filmene - og det sidste lyder jo egentlig ikke helt dumt.

Spillet udspiller sig i Fortune Valley, som er en fortolkning af Las Vegas, og de omkringliggende områder med ørken, skove, dybe dale og snoede bjergveje. Hele området er styret af gruppen The House, med bagmanden The Collector i spidsen - ja, han kan lide at samle på biler. The House sidder på alle kasinoerne, de styrer alle de gadeløb der bliver arrangeret, og selv ordensmagten har de ”et samarbejde” med. Bagmandens højre hånd, Lisa Moretti, sørger for, at The House altid vinder, men hun har tidligere begået den fejl, at tage røven på Tyler Morgan, en af spillets tre hovedpersoner.

Tyler Morgan er opsat på at få hævn over Lisa Moretti, så han samler et team af stereotype streetracere og naturligvis en mekaniker, som kan bygge selv det største vrag om til en superbil. Spillet indeholder forskellige løbstyper og spillets tre hovedpersoner, Tyler Morgan, Sean McAlister og Jessica Miller, tager sig af hver deres løbstyper. Tyler tager sig af street racing og drag racing, Sean er ekspert i off-road og drifting, mens Jessica fungerer som driver for forskellige lyssky personer og tit ender med at have politiet i hælene.



Historien er som sådan okay og hele spillet har den der Fast and the Furious følelse - hvilket også resultere i nogle virkeligt irriterende og stereotype personligheder, men også nogle fede biler og hæsblæsende løb igennem landskabet ved både vej højlys dag og om natten. Man bliver kastet ud i den største åbne verden nogensinde i et Need for Speed, og som de fleste åbne bilspil, er kortet fyldt med udfordringer og ting man skal finde rundt omkring. Der er fotofælder, som man skal suse igennem med højest mulige hastighed, der er sektioner, hvor man skal nå den højest mulige gennemsnitshastighed, der er ramper man skal hoppe ud over, der er reklameskilte som skal smadres, der er kasino-jetoner, der skal findes og meget andet.

Der er også forladte bilvrag rundt omkring, som er klassiske biler man kan få sin topmekaniker hjemme i garagen til at bygge op til en, hvis man finder den forladte bil og flere tilhørende vragdele rundt omkring i spilverdenen. Man får løbende små ledetråde til hvor disse biler er gemt, og så er det bare at gå på jagt efter dem. Der er masser af aktiviteter at give sig til i den åbne spilverden, men da spillet er drevet af historien, bliver man ledt igennem en række løb fordelt i en række historieforløb og det betyder, at der aldrig er ret mange løb at vælge imellem ad gangen - modsat spil som The Crew eller Forza Horizon 3, som smider et hav af løb i hovedet på dig, og så er det op til dig selv at vælge hvilke du vil kaste dig over.



Man bliver altså kastet ud i en verden med masser af små aktiviteter, ikke ret mange løb og nogle enkelte ”Heists”, som er lidt større missioner som afslutter et historieforløb og som åbner op for nogle andre. Jeg bliver nødt til at fokusere lidt på politijagterne, som nærmest er ufrivilligt morsomme. Målet er, ikke overraskende, at slippe af med politiet, og de vil naturligvis gøre alt hvad der står i deres magt for at få stoppet dig, med både sømmåtter, vejspærringer og meget andet. Desværre synes folkene bag spillet ikke at man skulle have lov til at gøre brug af den store åbne spilverden til at slippe af med politiet på egen hånd, nej man skal nemlig følge en bestemt rute igennem nogle checkpoints, og når man helskindet hen til det sidste checkpoint, opgiver politiet helt automatisk jagten og forfølgelsen er slut.

Så det er ikke så meget et spørgsmål om at ryste politiet af sig, men mere et spørgsmål om at overleve indtil man når til det sidste checkpoint - hvilket i virkeligheden ikke er så svært. Et godt eksempel på det er, at hvis man kører hen over en sømmåtte og ens bil punkterer, så skal man blot køre videre, for efter kort tid kommer der på magisk vis luft i alle hjulene igen - hvilket geni har dog udtænkt det?



Hele vejen igennem er der skruet godt op for Fast and the Furious charmen og det giver da spillet en kant, som andre måske ikke har, men det er bare ikke nok til at holde skuden flydende. Der hvor kæden for alvor hopper af, er hvordan spillets opgraderinger og progression fungerer. Man opgraderer sin bil ved hjælp af nogle Speed Cards, som man får adgang til ved at vinde løb eller købe dem i spillet tuningsbutikker for ingame valuta. Disse kort opgraderer alt fra udstødningssystem og bremser til motor og affjedring, så alt efter hvilke kort du er heldig at trække og hvilke kort du tilknytter til din bil, får den en overall rating.

Hvert løb har også en rating tilknyttet og for at man skal have en chance for at vinde, skal ens bil have en rating i nærheden af, eller over, løbets rating - er man for langt fra, kan man lige så godt opgive at deltage i løbet, da man får røvfuld. Så har ens bil ikke den påkrævede rating, skal man grinde sig igennem løb man allerede har gennemført eller købe nye opgraderinger hos tunerne. Dette er som sådan en meget normal struktur, men der er nogle gange meget langt fra den rating ens bil har og til den rating det næste løb har, så der er en del grind helt fra starten af - og da der ikke er ret mange løb at vælge imellem, bliver det hurtigt ret ensformigt at grinde sig til en højere rating.



Man kunne frygte, at man kunne købe disse nødvendige Speed Cards for rigtige penge, men det kan man dog ikke. I stedet lægges der op til, at man kan købe Speed Points, som blandt andet kan bruges til betaling for Shipment Packs, der for eksempel kan indeholde dele til ens bil og ingame valuta - som man så kan købe opgraderinger med. Så i sidste ende er det noget med, at der kan købes indhold i spillet, hvis man ikke vil grinde sig til det - og det er som altid valgfrit om man vil gøre brug af dette, men da grindet er så voldsom lige fra starten, virker det som om at spillet er bygget op med henblik på, at spilleren skal bruge rigtige penge for at komme videre i spillet og det synes jeg er for offensivt.

Hvis man har grindet nok til at have en bil med rating 275, kan man deltage i løb online (ranked matches kræver en rating på bilen og casual kan køres med hvilken som helst bil). Speedlists er en populær feature, som vender tilbage fra det forrige Need for Speed, og her kører man mod op til syv andre spillere i løbsserier med fem løb i hver. Løbene er enten off-road eller normale løb, og før hvert løb kan der stemmes på hvilket løb der skal køres. Vinderen modtager penge og omdømme, som kan tages med tilbage til singleplayer delen. Online delen virker stabil og det er altid sjovere at køre mod rigtige mennesker end mod den kunstige intelligens, men det lader til at fokus har været på historiedelen.



Spillet indeholder 70 forskellige biler, men desværre er en række af dem låst fra starten, og der er en del timers spil hen til de rigtigt fede biler kan jeg godt afsløre. Alle biler kan opgraderes med de her Speed Cards og udseendet på dem kan modificeres, så man får den bil man gerne vil have - men disse visuelle modificeringer skal der også låses op for. Disse låses op ved at opnå forskellige mål i spillet, så i starten hænger man altså på den gamle spand man havde råd til at købe, og man kan ikke engang pimpe den lidt, da man ikke har låst op for opgraderingerne endnu. Når man får adgang til dem, kan man faktisk trylle nogle ganske lækre biler frem, og der er mange fine tilpasningsmuligheder, men det virker underligt, at de visuelle modificeringer er noget man skal optjene sig adgang til.

Grafikken i Need for Speed Payback er virkelig flot. Nok er spilverdenen langt fra den mest interessante, men de forskellige områder, lige fra storbyen til ørkenområderne med vindmølleparker og den forladte flyveplads, er virkelig lækre at se på. Bilerne er også flotte og det hele kører flot og flydende. Lydeffekterne er ligeledes gode og specielt motorlydende er gode og tunge - desværre kan soundtracket slet ikke følge med. Det består af nogle intetsigende rocknumre og et par fine hiphop-tracks, men jeg endte med at slukke helt for soundtracket, selv om musikken betyder meget for et spil af denne type.Jeg brugte det meste af tiden når jeg kørte på at bladre rundt mellem musiknumrene, for at finde et nummer jeg kunne holde ud af høre på.



Alt i alt er Need for Speed Payback en skuffende størrelse - det kunne have været så meget bedre. En spilbar version af Fast and the Furious lyder da tillokkende, men Ghost Games har fået ødelagt det meste af spillet med et meget mærkeligt opgraderingssystem, baseret på tilfældigheder med Speed Cards, og der lægges aggressivt op til, at der skal bruges ekstra penge på spillet, for ellers venter der dig et hårdt grind forude. Det er ærgerligt at man har valgt at gå den vej, når nu ellers der er basis for en god arkaderacer, som ser godt ud og som lyder godt - det er desværre bare ikke nok til, at holde trætheden og irritationen væk, når man hele tiden skal jagte den nødvendige ranking, så man kan komme videre i spillet.

Godt nok har Need for Speed serien lige holdt et års pause, men det lader til, at Electronic Arts skulle sætte serien på hold i en periode, mens nogen tænker over, hvad de egentlig vil med Need for Speed fremadrettet. For selv om fans nok skal købe Payback, er det trist at se en så populær serie, gå den vej som Payback er på vej ned af.
Fakta
Need for Speed Payback

Need for Speed Payback

PlatformPlayStation 4
UdviklerGhost Games
UdgiverElectronic Arts
Spillere1-8
Udgivelsesdato10-11-2017
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 12 Vold
Følg PSlife her
+ Smuk grafik, gode Heist-missioner, gode og tunge lydeffekter
Voldsom grind, aggressive microtransaktioner, for få løb ad gangen, ensformigt
Gameplay:6.0
Grafik:8.5
Online:7.0
Holdbarhed:8.0
Overall 6.5
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.