Housemarque har dog ikke være helt alene om Nex Machina, da de har fået hjælp fra legendariske Eugene Jarvis, en amerikansk spildesigner, der har stået bag klassiske titler som Defender, Total Carnage og Cruis'n USA, et spil som mange nok kender fra den lokale bowlinghal. Hvis man er så gammel eller har en kærlighed for gamle spil, så vil man kunne genkende elementer fra Defender i netop Resogun, så samarbejdet med Eugene Jarvis på Nex Machina giver rigtig god mening. Hvor meget Eugene Jarvis har haft af indflydelse, er naturligvis svært at sige, men allerede nu kan vi godt afsløre at Nex Machina løfter det høje niveau fra Resogun endnu længere op, så den indflydelse Hr. Jarvis har haft, har været i den rigtige retning.
Både Resogun og Super Stardust var twin-stick shoot 'em ups, præcis som Nex Machina, dog er man her en lille mand der kan skyde i alle retninger modsat et lille skib, men det er samme type gameplay. Men hvor man i Super Stardust fløj rundt om en lille planet og i Resogun fløj rundt på en cylinder i to retninger, så Nex Machina mere et mix af de to ting og her flyver og løber man igennem mange forskellige typer baner på alle leder og kanter.
Det betyder også der er meget mere variation i Nex Machina, og selv om spillet er bygget op i fem forskellige verdner, alle med hver sit tema, så byder de mange baner i de forskellige verdener på forskellige måder som de skal gribes an på. Banerne er modsat de tidligere spil også meget mere interessante i form af udforskning, hvor man her kan finde hemmelige baner og hemmelige unlocks, som ofte er skjult inde i bygninger, der kan skydes i stykker. Det er nemlig ikke kun de mange fjender, som vi kommer tilbage til, der kan skydes i stykker, omgivelserne kan også ødelægges mere og det hele sker naturligvis imens det flyver rundt med fragmenter over hele skærmen, som man kender fra f.eks. Resogun.
Hver verden bliver afsluttet med en stor boss, som stiger betydeligt i sværhedsgraderne, i trin med de forskellige verdener. Ud over de forskellige verdener, som kan spilles i en rækkefølge eller enkeltvis, er der også forskellige udfordringer i de forskellige baner og det hele er bundet sammen med en højdescore tabel, hvor man endda kan se de andre spillers replays og dermed lure tricks af, hvis de har opnået en høj score, hvilket er rigtigt godt tænkt.
Nex Machina er som forventet et spil med fuld blæs på og høj action, hvor man næsten ikke blinker med øjnene, fordi der sker så meget på skærmen hele tiden og man prøver at følge alle de ting man skal skyde og/eller undgå. Det hele starter ganske let, men ret hurtigt udvikler det sig og hvis man vælger de højere sværhedsgrader bliver det meget udfordrende, hvor jeg personligt ikke kan følge med, men de lidt lettere sværhedsgrader tilbyder også fin udfordring, så der er for alle ender af skalaen.
Housemarque har dog smart nok, valgt at sværhedsgraden ikke skal stige lineært fra bane til bane, så nogle baner er lettere end andre, og det giver nogle små pusterum i den højintensive action. For lad os bare slå det fast, i Nex Machina kommer man til at sidde på kanten af sædet, da man ofte ”danser” rundt i banerne lige på grænsen til at ramle ind i dødbringende forhindringer. Resultatet er nogle gange en meget tilfredsstillende overlevelse af banen med sved på panden, men også ret tit en hjerteskærende eksplosion af pixels, når ens mand rammes af en fjende eller projektil, specielt på de højere sværhedsgrader.
Som sagt er der masser af fjender, der har forskellige taktikker, lige fra at flyve ind i en til at sende projektiler eller laserstråler efter en. Jo flere fjender, jo mere hektisk bliver det, men naturligvis er man godt udstyret med våben og ret hurtigt lærer man hvilken fjender som er vigtige at nedlægge først og hvilken man kan gemme til mindre hektiske tidpunkter i banen. Det kan spilles alene eller via lokal co-op, så ingen online funktionalitet til co-op delen, men det er ikke overraskende pga. spillets krav til præcision og ingen former for forsinkelse kan derfor accepteres.
Man har naturligvis sit standardvåben, der kan skyde i alle retninger og det kan opgraderes igennem powerups, man har mulighed for at samle et skjold op og man har også muligheden for at teleportere sig en kort afstand med et dash, der har en kort cooldown periode. Dash funktionen kan også opgraderes til et tripple-dash og det bliver meget hurtigt rigtigt nyttigt, hvor specielt nogle bosser kræver næsten et tripple-dash for at kunne nedlægges. Det hele krydres med et alternativt våben og hvor det i Super Stadust og Resogun var bomber der ryddede skærmen, så tilbyder Nex Machina lidt mere variation, da ens alternative våben kan være lige fra et kortrækkende men hårdslående sværd, til en laser eller en rocket launcher. De alternative våben samler man op via powerups og tilføjer et helt nyt aspekt til spillet, da forskellige våben er bedst til forskellige situationer og samtidigt er de nye våben ganske enkelt sjove at bruge, specielt powershot som skal lades op, men derefter sender en dødbringende stråle af ild efter fjenderne.
Formålet i Nex Machina er simpelt, skyd fjenderne, red menneskerne i banerne, find de hemmelige bonusser, opbyg ens multiplier og opnå dermed den bedst mulige score. Hvis man dør bliver ens multiplier ikke nulstillet, hvilket er modsat fra tidligere Housemarquee spil, men det er en god ændring, fordi det betyder at dødsfald ikke helt så grusomme for ens score. Dog hvis man løber helt tør for liv nulstilles ens score og på højere sværhedsgrader kan det også betyde game over totalt.
Det hele forgår i smukke farveriger baner, fyldt med omgivelser og fjender der kan skydes i stykker og når det sker, eksploderer pixels ud over hele skærmen og hvis man skal være helt teknisk korrekt er det voxels, men det ser stadigvæk super godt ud. Det kører flydende i 60 FPS for optimal blød styring, som naturligvis er vigtigt i et spil som Nex Machina hvor man ofte bevæger sig millimeter imellem død og overlevelse. På PlayStation 4 Pro kører Nex Machina i smuk 4K opløsning, på en almindelig PlayStation 4 i stadigvæk flot fuld HD og begge udgaver tilbyder support for HDR, som får spillets farver og eksplosioner til at fremstå endnu flottere.
Naturligvis bliver det hele krydret med et fantastisk soundtrack, som vi har set i andre Housemarque spil og hvis man er til elektronisk musik med fuld skrue på synthesizeren, så rammer Ari Pulkkinen’s soundtrack plet og den højintensive musik passer perfekt til spillet.
Det fremgår måske ikke så tydeligt af anmeldelsen indtil videre, om Nex Machina er underholdene, når man bruger beskrivelser som udfordringer, hjerteskærende og hektisk. Men lad os bare slå det fast med syvtommersøm at Nex Machina er blandt de bedste spil jeg har spillet over det sidste år og man er underholdt helt fantastisk, netop fordi man hele tiden er på grænsen til at dø i en symfoni af ødelæggelse og ofte sker det med et ordforråd som ikke er velegnet for børn, når man udbryder angst, lettelse eller stædighed over spillets udfordringer.
Nex Machina er derfor uden tvivl en af de bedste titler udgivet til PlayStation 4 i 2017 og kan stærkt anbefales at anskaffes, specielt hvis man fandt spil som Resogun eller Super Stardust sjove.
Facebook
Twitter
