NieR: Automata

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 20. marts 2017 - kl. 16:13
Del denne artikel:
6 14

NieR: Automata er et glimrende action-rollespil, som fortæller en fængende historie om en verden ude i fremtiden, der er blevet overtaget af maskiner. Vi har forsøgt at redde verden som androiden 2B.

PlatinumGames har på det seneste været igennem en lidt hård periode. Senest er deres Xbox One eksklusive action-rollespil Scalebound blevet droppet af Microsoft og de har haft nogle fæle afbrændere for Activision i form af The Legend of Korra og Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutants in Manhattan – et par spil, der mere eller mindre virkede som produktioner der skulle til, for at give smør på brødet.



PlatinumGames er dog heldigvis bedst kendt for særdeles solide spil som Bayonetta, Metal Gear Solid: Revengeance og det helt igennem crazy MadWorld til Nintendo Wii. Med NieR: Automata lader det dog til, at PlatinumGames er tilbage i storform efter at have overtaget stafetten fra det nu lukkede Cavia, som stod bag forgængeren NieR: Replicant fra 2010.

Spillet starter flere tusinde år efter det oprindelige NieR og Jorden er blevet overtaget af rumvæsner, som har bygget en hær af maskiner (robotter), hvis eneste opgave var at udrydde menneskeheden, som derfor er flygtet i eksil på månen. Men menneskerne giver ikke sådan op, så de har bygget en stak androider og sendt dem tilbage til Jorden, for at gøre det af med maskinerne. Fans af Drakengard universet, som NieR serien udspringer af, vil med det samme føle sig hjemme her, da historien i NieR: Automata inkluderer flere referencer til begge serier – nye spillere, vil derimod være lidt mere udfordret, men det kan sagtens spilles uden at kende noget til universet.



Som udgangspunkt tager man rollen som den kvindelige YoRHa androide 2B og side om side med den mandlige androide 9S, bliver man sendt ud på en række missioner i et semi-open-world action-rollespil. Missionerne er rimeligt interessante og varierede og de driver den velskrevne og velfortalte historie fremad – modsat de mange sidemissioner, som er meget traditionelle ærinde- og kill-missioner. De er småkedelige men de bidrager dog lidt med en fortælling om spilverdenen.

De to androider supplerer hinanden godt; 2B er særdeles kampstærk og har våben som spyd, sværd og andet godt med sig og mens 9S dog kan gøre brug af de samme våben som 2B, men han har kun et angreb (light) og kan kun have ét våben med. Til gengæld kan han hacke sig ind i maskiner (hvilket launcher et minispil i form af en simpel top-down shooter), hvilket kan gøre dem svagere – desværre bryder hackingen lidt det dejlige flow der er i kampene, men det er til at leve med.



Hver androide har en lille Pod svævende ved sin side. Disse små robot-assistenter kan for eksempel affyre massevis af skud for at ramme fjender som er svære at nå fra jorden, men de kan også opgraderes med en række specielle egenskaber. Nogle af dem er traditionelle våben-opgraderinger, mens andre direkte kan hjælpe 2B med at blive bedre i kamp. Der ud over er der opgraderinger som får POD’en til at udføre opgaver automatisk, som for eksempel at gøre brug af ens energi enheder hvis 2Bs liv når under et bestemt punkt, jamme fjendernes bevægelser eller finde gemte objekter i omgivelserne.

I løbet af spillet kan man opgradere 2Bs egenskaber og fordi man er en androide, er det her Plug-in Chips man opgradere med. Disse chips sættes direkte i androidens motherboard og de gør alle brug af den begrænsede båndbredde som den pågældende androide har. Man vil derfor bruge noget tid i spillets, meget velfungerende, menuer for at sammensætte de rigtige Plug-in Chips så ens androide har de helt rigtige egenskaber og båndbredden bliver brugt mest optimalt. Man kan også opgradere ens våben og altså, som nævnt ovenfor, også ens Pod. Opgraderingssystemet er velfungerende og som vi kender det fra flere andre rollespil.



Man skal dog lige være vågen; man kan nemlig miste alle sine Plug-in Chips hvis man ikke passer på. Hvis man dør, vil man miste alle sine chips og vil man have dem igen, skal man nå ud til ens falden androide med ens nye androide – og er man for længe om det, vil ens unikke chips være forsvundet for evigt. Hvis man derimod når frem i tide, får man alle sine chips tilbage og man kan vælge at reparere den tidligere androide, som bliver bragt til live som en AI-kontrolleret partner i en periode. Som en fin lille feature, støder man også på andre spilleres nedlagte androider og man kan sende spilleren et lille boost hvis man vil og derefter nappe nogle af hans chips eller genoplive ham som en AI-kontrolleret partner på linje med ens egen. Sjov lille idé.

Der hvor NieR: Automata for alvor imponerer, er på et af de vigtigste parametre når vi taler spil og det er naturligvis på gameplayet. Det kan vel bedst beskrives som en blanding af Platinums eget Bayonetta og et typisk japansk rollespil og det fungerer som forventet rigtigt godt. Det første man opdager når man starter NieR: Automata, er de mange forskellige typer af gameplay, man støder på indenfor de første 20 minutter. I kernen er spillet et tredje-persons action-rollespil, men pludselig kan kameraet finde på at dreje 90 grader og ned på siden af 2B og nu er spillet et 2D platformspil – og øjeblikke senere er det en top-down twin-stick shooter, når 2B hopper i hendes exo-suit. Det hele foregår flydende og uden afbrydelser men kan dog være en smule forvirrende rent styringsmæssigt – men det vænner man sig til og det er herligt forfriskende.



Som man kunne forvente i et spil fra PlatinumGames, så er kampsystemet lige dele over-the-top action med våben større end de fleste danske mænd og yndefulde bevægelser. Tankerne flyder helt automatisk hen på Bayonetta og de første Devil May Cry spil, da det kombinerer hurtige, stilfulde og kraftfulde angreb med undvigemanøvre og kontraangreb, så man føler sig som en særdeles kraftfuld balletdanser – dog med lidt voldelige tendenser.

I de her tider, med spil som Watch Dogs 2, Ghost Recon Wildlands og andre open-world spil med enorme verdener, så virker NieR: Automata nærmest klaustrofobisk. Det er som nævnt i starten et semi-open-world spil, som er delt ind i nogle afgrænsede områder og man støder med mellemrum på usynlige vægge, da der ganske enkelt ikke er mere spilverden at hente. Spilverdenen er ikke i nærheden af at være lige så stor som i de vestlige open-world spil, men til gengæld er den mere interessant end de fleste andre. Den post-apokalyptiske stil er fantastisk; forestil dig hvordan vores civilisation ville se ud, hvis vi forlod vores byer og opland fra det ene øjeblik til det andet. I byen har træer, dyr og ikke mindst maskiner fået overtaget, i den omkringliggende ørken og i den nu lukkede tivolipark er der stort set heller ikke længere spor efter mennesker.



Rent æstetisk er grafikken rigtig fin, men rent teknisk, er der lidt bump på vejen. På en standard PlayStation 4 kører spillet i 900p og på en PS4 Pro, kører det i fuld HD – ingen 4K her desværre. Dog er lyseffekter, skygger og lignende effekter forbedret på en PS4 Pro, men vi ser stadig med mellemrum objekter og teksturer poppe frem lige foran næsen på en og frameraten kan falde visse steder. Det er ikke noget, som ødelægger spiloplevelsen, men det er ikke godt nok at spillet ikke formår at køre mere flydende, selv på en PS4 Pro. Men hvad spillet taber på den tekniske side, vinder det tilbage igen på atmosfære, stemning og æstetik – det er virkelig lækkert designet.

Lydsiden er ganske god, med gode engelske stemmer og ønsker du lidt mere overgearede japanske stemmer, er det også muligt. Soundtracket er et af de bedre og mere stemningsfuldt vi har hørt i et stykke tid og lydeffekterne passer godt til spillet og den action der er på skærmen.

Når alt kommer til alt, er NieR: Automata er et rigtigt fint action-rollespil, som er vældig japansk på både godt og ondt. Det kan visse steder føles lidt ufærdigt og upoleret og hvis du er vokset op med AAA-open-world spil, vil du blive skuffet over størrelsen og mulighederne i NieR: Automata. Men heldigvis bliver spillets svagheder overskygget af styrkerne og er du derimod vokset op med spil som Bayonetta og de første Devil May Cry fra Capcom – og er du til spil, hvor historie, gameplay, karakterudvikling og et stramt kampsystem er vigtigere end størrelse, realisme og Hollywood feel, så er NieR: Automata et originalt spil, som man som gamer skylder sig selv at prøve.
Fakta
NieR: Automata

NieR: Automata

PlatformPlayStation 4
UdviklerPlatinumGames
UdgiverSquare Enix
Spillere1
Udgivelsesdato10-03-2017
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Stærkt sprog Vold
Følg PSlife her
+ Fabelagtigt kampsystem, smuk spilverden, velfungerende blanding af forskellige genrer
Lidt kedelige sidemissioner, mindre tekniske problemer
Gameplay:8.5
Grafik:8.0
Online:-
Holdbarhed:8.5
Overall 8.0
Log ind og stem
14
Der er 14 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.