Obscure

I Obscure følger vi de 5 hovedpersoner Kenny, Shannon, Stanley, Ashley og Josh, som alle går i samme klasse på Leafmore Highschool. Leafmore er som mange andre skoler i en forfalden stand, men har desuden et mere eller mindre skummelt ry, da flere elever over en længere årrække på mystisk vis er sporløst forsvundet. Der har dog de seneste år ikke været flere forsvundne elever, så de fleste studerende på skolen ser bortførelserne mere som myter end reel fakta. De 5 heltes forskellige personligheder har direkte indflydelse på spillet, som vi skal se senere. Nu nøjes vi lige med en kort præsentation af dem.

Josh er en journalistspire og har et meget godt øje for detaljer. Desuden render han konstant rundt med et kamera og filmer sine svært utilfredse venner. Shannon er den kloge ’pæne’ pige, der gerne vil være læge, og som er en knag til at løse mysterier. Stanley er gruppens skater, som har erhvervet den tvivlsomme ære af at være den bedste på skolen til at dirke låse op. Ashley går til selvforsvar, mens Kenny er gruppens sportsidiot. De 5 helte er måske lidt for godt spredt ud over race og type, men det kommer én til gode, når man skal til at vælge, hvilket team man vil sætte sammen alt efter missionen.

En dag forsvinder Kenny på mystisk vis. De fire andre beslutter sig for at lede efter ham efter skoletid, og historien begynder.

Gameplay Obscure er et klassisk horror-spil meget i stil med ’Resident Evil’. Spillet går for det meste ud på at undersøge diverse rum for brugbare genstande, der kan hjælpe én videre i spillet. Ud af de 5 unge kan man vælge to til hver ’mission’. Disse kan man skifte mellem ved et tryk på cirkel. En god feature er, at man kan spille sammen med sine venner. Ved at trykke start på det andet joypad kan de to personer styres hver for sig.

Det er faktisk utroligt sjovt at kæmpe sig igennem Leafmore High på denne måde sammen med vennerne, og det kan klart anbefales.

De 5 unge har alle nogle forskellige tricks, de kan lave, ved at man trykker på firkant. Nogle tricks er dog mere brugbare end andre. Den mest brugte er helt klart Josh, da han ved et tryk på firkant siger, om der er flere ting at lave i et lokale. På den måde undgår man at løbe rundt og trykke febrilsk på kryds i håb om at finde noget, man har glemt.

Kenny kan løbe meget stærkt, hvilket er meget smart, hvis man har en horde af onde monstre efter sig. Ashley er klart den bedste i kampsituationer, da hun kan forskellige tricks alt efter, hvilke våben hun bærer. Shannon er heller ikke helt tosset at bruge, da hun kommer med gode råd til, hvordan man kommer videre. Desuden regenererer hendes liv 25% hurtigere end de andre. Til sidst er der Stanley, der som sagt kan dirke låse op, og på den måde hjælpe holdet.

Der er ikke én knap på joypaddet, der ikke bliver brugt i Obscure. Den venstre analogknap bruger man til at bevæge sig med, mens den højre bruges til at lyse med ens lommelygte. D-pad bruges til at give forskellige ordrer til ens venner. Det er meget simpelt og meget funktionelt.

Monstrene i Obscure dør jo ikke af sig selv, og derfor har man nogle våben til rådighed, som man finder i løbet af spillet. Man skal ikke forvente at finde rocket-launchere osv., men der er flere typer pistoler og haglgeværer. Desuden kan man finde en del lommelygter, som man ved hjælp af tape let kan montere oven på sit våben. Ud over det giver lys, kan man på R2 booste lommelygten i en kort periode. Og da monstrene ikke er alt for glæde for lys, giver det også lidt skade. Det bedste er nu at smadre et vindue (om dagen!) og lokke monstrene ind i solstrålerne.

Ved at trykke på select kan man komme ind i en lille menu. Her kan man bl.a. se de kort over skolen, man finder rundt omkring. Desuden er der nogle filer, man kan læse om de 5 unge. Desuden bliver alle de små film, man finder rundt omkring, gemt her. Man kan save spillet, forudsat man har fundet en lille cd, der ligger rundt omkring. På den måde har man et begrænset antal saves, men til gengæld kan man bruge disken, hvornår man vil.

I modsætning til mange andre spil i denne genre er Obscure næsten aldrig frustrerende. Man ved altid, hvad ens mål er, og det er sjældent, man løber rundt i ring og ikke ved, hvor man skal løbe hen. Det er lækkert at se et spil som Obscure, der sætter krav til ens evne til at løse puzzles, men at man samtidig aldrig sidder uhjælpeligt fast.


Grafik
Én af de største faktorer, der gør Obscure til et uhyggeligt spil, er helt klart den utrolig flotte og detaljerede grafik. Cutscenes’ne er gode, og man sidder virkelig og glæder sig til dem. De forskellige skygge- og lyseffekter, som fx lommelygterne giver, er overbevisende. Personerne i spillet er flot lavet, og de forskellige animationer er flydende og meget realistiske.

En fed feature er, at man, efter at have mistet energi, begynder at gå langsommere og holde sig lidt i siden, alt i mens joypaddet rystende følger ens hjerterytme. De unge helte i Obscure styres på god gammel Resident Evil-manér gennem en række bestemte kameravinkler. De forskellige vinkler bevirker, at nogle af spillets flotte scenarier virkelig tager sig flot ud og skaber en uhyggelig god stemning.

Der er næsten ingen gener ved de forudbestemte vinkler, som er sat meget fornuftigt op alt efter situationen. Der er desuden en række federe kameravinkler, bl.a. ser man på hovedpersonerne gennem et vindue, hvilket virkelig giver én en følelse er at være overvåget. Spillet er generelt meget mørkt, hvilket også bidrager fint til stemningen.

Lyd
Lyden i Obscure er helt klart spillets stærkeste side. Et sjovt men utrolig vellykket mix af klassisk og rock sætter sit tydelige præg på spillet. Af mere kendte navne, der står for lyden, kan nævnes Sum 41 og Span. Specielt det klassiske musik, der hovedsagligt består af skingre drengestemmer der synger a capella, giver lige lyden det sidste pift. Våbenlyde og skrigende monstre lyder alt sammen forrygende, men dialogen i Obscure er lidt for stereotyp, men det er måske sådan unge mennesker snakker ’over there’.

Holdbarhed Ved denne type spil er der altid ét problem: Når man har gennemført det, gider man så at gøre det igen? Eller sætter man bare spillet hen på hylden? I Obscures tilfælde er svaret på både ja og nej. På den ene side kan man spille to spillere samtidig, hvilket klart et et plus, og desuden er der en ’bonus’-menu, hvor der bliver låst små overraskelser op, når man gennemfører det.

På den anden side er spillet frygteligt lineært. Der er kun én måde at komme fra punkt A til punkt B. Der er selvfølgelig altid spænding i at skyde monstre, men det er først til sidst i spillet, at der kommer mange monstre. Historien i spillet er spændende, men man savner lidt et twist i plottet. Når man først har lugtet lunten, så sker der egentlig ikke så meget end en udbygning af historien. Med andre ord: Man skal ikke forvente et lige så twisted plot som i f.eks. Metal Gear Solid, men en god spændende gyserhistorie.

Et andet mindre problem med spillet er, at det tager ca. 5 timers effektiv spilletid at gennemføre på Normal, hvilket hurtigt er overstået, hvis man er den type, der sætter sig ned med et spil og ikke stopper før det er gennemført.


Overall
Obscure er et herligt gyserspil, som kan spilles både alene og sammen med vennerne. Historien holder fint og grafik og lyd skaber en utrolig god stemning. Spillet lider dog lidt under det samme som så mange andre i denne genre, nemlig at der er en begrænset genspilsværdi. Spillet er også lige en tand for kort. Hvis du er horror-freak, så kan dette spil ikke undværes, men hvis du bare har lyst til et lille gys kan det klart anbefales at leje det en mørk og kold vinterweekend.