
Historien i OlliOlli World er ikke overraskende papirstynd. Det hele foregår i landet Radlandia, som er styret at skate-guder, hvor håbefulde skatere strømmer til landet, for at vise deres værd og forhåbentlig ende med at blive en “skate wizard” i landet. Længere er den egentlig ikke og så er det ellers bare med at skabe sin egen karakter og afsted på brættet.
OlliOlli World er, ligesom forgængerne, et old-school 2D skateboard-platformspil, hvor ens mål er at nå fra starten og til slutningen af en bane, mens man laver så mange tricks og combos som muligt. I starten er banerne forholdsvis lette, men allerede her, vel man blive godt udfordret, hvis man vil gennemføre dem 100% og man kommer til at spille banerne mange gange, hvis man også vil klare de tre bonus-udfordringer, som er flettet ind på alle baner.

Spillet er opdelt i fem områder og hvert område har ca. 20 baner, som er spækket med hemmelige ting og de her bonus-udfordringer man kan gå efter. Flere at banerne har endda flere veje igennem dem og det giver endnu en god grund til at spille dem en ekstra gang, så der er masser et give sig til i OlliOlli World.
OlliOlli World er i virkeligheden er ganske simpelt spil, men mange gange er det jo det simple, der fungerer bedst. Man starter blidt ud med at lære de mest basale ting ved skating, men ret hurtigt introduceres man for både grinds og forskellige typer af tricks og sværhedsgraden sættes forholdsvis hurtigt op.

I løbet af spillet åbnes der op for Gnarvana sektionen, som er skate-gudernes guddommelige hjem. Her får man adgang til Gnarvana League, hvor man bliver sat sammen med en gruppe af andre spillere og så skal man forsøge at lave den bedste score på en udvalgt bane. Man kan prøve så mange gang man vil. Man kan også kaste sig over spillets tilfældige bane generator, hvor man kan skabe sin egen bane ud fra nogle parametre og når det er gjort, får man leveret en otte-cifret kode, som man kan dele med sine venner og som på denne måde får adgang til ens bane. Denne del er i øvrigt uafhængig af platform, så du kan sende dine banekoder til for eksempel Xbox spillere.
Grafikken i OlliOlli World er farveri og fluffy og alt i menuerne bevæger sig og ser organisk ud. Man kan udstyre sin skater med utroligt meget forskelligt tøj og gear og man låser konstant op for nyt - man bliver nærmest hele tiden belønnet af spillet. Den bløde visuelle stil er lækker og det hele passer godt sammen med det bløde soundtrack, der måske ikke er helt det man forventede. Her er der er ingen hip-hop, rap eller beskidt grunge rock, men i stedet et ret chill soundtrack med 32 elektroniske numre fra en række mindre, men ret funky, kunstnere. Det passer perfekt til den flotte grafiske stil.

OlliOlli World er et rigtig fint old-school skaterspil, tilsat moderne noter. Der er virkelig mange ting at give sig til og lige meget om man er mest chill eller hardcore i ens spillestil, så der er noget for begge lejre. Vil man klare alle baner 100%, så får man i hvert fald nok at se til, da det i det her tilfælde kræver perfekt timing og lynhurtige reaktioner. Men lige meget om man lige vil skate stille og roligt igennem de smukke baner eller udfordres og klare alle udfordringerne, så er OlliOlli World et glimrende spil og et af de bedste skaterspil i mange år.
OlliOlli World kan købes på PlayStation Store til 219 kr. og så får du både PlayStation 4 og PlayStation 5 versionen med i købet.