Open Me!

Anmeldt af: Hoder Jensen - 22. august 2013 - kl. 21:07
Del denne artikel:
0 0

Argumented reality er ikke noget nyt, og det er også blevet brugt i utallige spil, der iblandt et par stykker til Vita, dog uden den helt store succes. Men har Japan Studio fundet opskriften?

PlayStation Vita har mange forskellige input-enheder, og en af dem er kameraet, hvilket naturligvis er nødvendigt for et argumented realityspil eller udvidet virkelighed, som det hedder på dansk. Argumented reality bruger kameraet til at vise ens omgivelser på skærmen og indsætter så digitale objekter hen over, som man så kan manipulere med. Argumented reality har vi allerede set i en del Vita spil, dog med svingende kvalitet. Men Japan Studios, som står bag Open Me!, har allerede bevist gentagende gange, at de er gode til at lave glimrende PlayStation spil, så vi tager med spænding et kig på Open Me!




Open Me! er som sagt et argumented reality spil og derfor er der nogle ting, man skal have gjort sig klar inden man starter spillet. Da vitaens kamera skal bruges, skal man spille i et rum hvor der er lyst og så skal man have god plads, så man har plads til at navigere rundt om Open Me! boksen. Open Me! boksen er nemlig her det hele sker, hvor virkeligheden bliver forvandlet til et puslespil på ens skærm. For at dette kan lade sig gøre, skal man bruge et AR kort, hvilket kan være et af de AR kort man har fået med sin vita eller ved at printe den officielle Open Me! side ud. Ens AR kort placerer man på en flad overflade, peger vitaens kamera på AR kortet og så kan man bevæge sig rundt om Open Me! boksen, ved at bevæge sig rundt i den virkelige verden, imens man holder vitaens kamera peget imod kort. Man kan godt spille Open Me! uden et AR kort, ved at placere et stykke papir med mønstre eller f.eks. en avis, men spillet virker bedst med et rigtig AR kort. Så i vores anmeldelse af spillet har vi naturligvis brugt et AR kort, for at få de bedste betingelser og vi kan allerede godt afsløre, at Open Me! er uden tvivl det bedste argumented reality spil vi har prøvet.




Open Me! indeholder både singleplayer, lokal multiplayer og en boks-editor. Singleplayerdelen er splittet op i 13 forskellige pakker, hvor hver pakke indeholder 3-4 bokse, og hver boks er et argumented reality puslespil. De forskellige opgaver i puslespillene varierer meget, nogle kan man regne ud med det samme, hvordan de skal løses, men i mange af dem kræver det virkelig, at man tænker anderledes og ud af kassen eller boksen i det her tilfælde. Én ting er, hvordan de skal løses, én anden ting er så at udføre selve løsningen, og her er der også masser af variation. Mange af opgaverne gør stor brug af multitouch, men der er også opgaver som gør brug af lyd, opgaver hvor man skal huske mønstre, opgaver der kræver hurtighed og endda opgaver, hvor man skal have meget smidige fingre.

Et eksempel på en opgave kan være, hvor håndtaget til at åbne boksen sidder på bagsiden, men hver gang man prøver at bevæge sig om til bagsiden, følger kassen med, fordi der sidder et kamera, som “overvåger” én. Løsningen er ganske simpel, man sætter en finger over linsen på kameraet, og så kan man frit bevæge sig om til bagsiden og åbne kassen for at få adgang til sin belønning.

Et andet eksempel på en opgave er en kasse, hvor man skal fjerne hængslerne, som holder fast i låget, men man har begrænset antal berøringer inden kassen nulstiller og låser hængslerne fast igen. Løsningen er ikke svær at regne ud, men selve udførelsen kræver smidige fingre, medmindre man altså er en af de personer, som har 6 fingre på en hånd.

I de fleste opgaver har man et uendeligt antal forsøg til at klare opgaven, i nogle enkelte skal man dog passe på skarpe savklinger og robotter, som hakker ens fingre af, og hvis man mister alle 10 fingre, så må man starte forfra. Der er dog et scoresystem i spillet, for jo hurtigere man gennemfører opgaven og jo færre antal berøringer man har, jo bedre score får man. Denne score tæller dog ikke det store, ud over online placering hvor man kan måle sig med resten af verden og ens venner.




Multiplayer i Open Me! er naturligvis lokal multiplayer, hvor man med to vitaer kan samarbejde, men det er dog ikke noget, som vi har kunne teste. Men udvikleren har oplyst, at i multiplayer skal spillerne samarbejde både synkront og asynkront for at kunne løse opgaverne, som er anderledes fra singleplayerdelen.

Til sidst er det værd at nævne boks-editoren i Open Me!, hvor man kan bygge sine egne opgaver, og da det er forholdsvis let at komme i gang, kan man lade kreativiteten få frit spil hurtigt. Ens bokse kan man sende til venner, der så kan slås med dem, og jo sværere de har ved at løse dem, jo mere XP får man. De XP point har dog ikke den store betydning i selve spillet, ud over til ens placering på highscorelisten. Men det skal ikke tage glæden fra, at tilføjelsen af en boks-editor i Open Me! er et rigtigt smart træk, da det kan give meget mere spilletid, hvis man finder morskab i at bygge sine egne opgaver.




Den tekniske del i Open Me! er glimrende udført, og dette er meget vigtigt, da argumented reality spil meget hurtigt kan blive frustrerende, hvis man skal slås med hele konceptet. Dette er bestemt ikke tilfældet i Open Me!, som fanger ens AR kort hurtigt, samt styringen af de virtuelle objekter på boksene fungerer rigtig godt. Grafisk er Open Me! ikke noget vidunder, men boksene fremstår tydelige og pæne, ligesom vitaen ingen problemer har med at trække grafikken, hvilket naturligvis er vigtigt i et spil, hvor der skal præcise berøringer til. Lyden i Open Me! er stort set ikke eksisterende, de lydeffekter som der er, fungerer som de skal, men ellers er der ikke meget mere at sige om det, hverken negativt eller positivt.




Open Me! er helt klart det bedste arugmented realliy spil vi har set til dato, og Japan Studio har fundet en genre, som virkelig passer godt til argumented reality. Det er tydeligt, at der er brugt lang tid på at gennemtænke sjove opgaver til de forskellige puslespil, og det er lykkedes rigtig godt. Der er god variation i opgaverne og god variation i, hvordan de skal løses. Tilføjelse af lokal multiplayer er naturligvis et plus, og bokseditoren er et endnu større plus. Open Me! er dog ikke verdens største spil, og de 13 pakker i spillet kan man gennemføre på 3-5 timer. Men prisen på Open Me! er lavt sat, og man kan hente ekstra spilletid i bokseditoren, samt naturligvis multiplayeren, hvis man skulle have 2 vitaer i huset.

Hvis man er til puslespil, så kan man kun anbefale Open Me!, men samtidigt er Open Me! også dens pris værd, da det er et argumented realityspil, som fungerer rigtig godt, og når argumented reality fungerer som det skal, så er det en sjov og anderledes oplevelse, der har en vis ”wauw effekt”.
Fakta
Open Me!

Open Me!

Platformplaystation vita
UdviklerJapan Studio
UdgiverSony
Spillere1-2
Udgivelsesdato01-01-2014
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 3
Følg PSlife her
+ Imponerede AR gameplay, god variation i opgaver, boks editor inkluderet og lav pris.
Singleplayer hurtig overstået, kræver plads og god belysning.
Gameplay:8.5
Grafik:7.5
Online:7.0
Holdbarhed:7.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.