Gameplayet er ganske simpelt. Det er en 2D platformer, hvor man simpelt nok skal blive ved med at bevæge sig til højre, på den fremmede og farlig planet. Og når jeg siger farlig, så mener jeg farlig. Der er farer overalt, og nærmest alt er ude på at kvase, smadre eller æde dig. Det handler om at reagerer hurtigt, og tænke ud af boksen for at komme helskindet videre. Hvis man skulle dø, og det kommer helt sikkert til at ske, så ryger man sjældent længere væk end blot et par sekunder.
Diverse små puzzles tager ikke lang tid at løse, og det var kun hen imod slutningen at der var platform-sektioner der var lidt frustrerende, så spillet er ret let at komme igennem.Det er kort sagt, en ret afslappende oplevelse at spille, hvor man næsten ikke bliver straffet for sine fejltagelser. Om det er en god ting, er selvfølgelig op til den enkelte spiller, jeg savnede dog lidt mere variation og udfordring i gameplayet, hvor jeg enten blev kastet ud for flere fjender eller flere mindre indlysende puzzles.
Styringen er ganske simpel, og består primært i at bevæge robotten, gribe fat i ting og hoppe. Man kan også få den til at danse, hvis man lige har klaret en svær del af spillet. Mekanismerne er altså overskuelige og lige at gå til.
Desværre så var spillet allerede ovre knap nok to timer efter jeg startede det. Der er som sådan intet galt med korte spil, så længe at man har en god oplevelse med det men spillet gav desværre en lidt tom oplevelse. Den eneste form for historie man fik, var ved de efterladte audiologs, der er fordelt rundt omkring på planeten. Bid for bid får man mere information om baggrunden for hvem man er, men der er stadig så mange uforløste ender. Jeg har intet imod at man ikke får hele historien serveret, men når det alligevel kommer til stykket, så havde jeg nok foretrukket at der slet ikke var nogen audiologs overhovedet. På den måde ville det være op til en selv at fortolke tingene, eller bare nyde oplevelsen som den nu er.
Banedesignet er meget lineært, og der er kun én rigtig vej at gå og én løsning på diverse puzzles. Desuden er der ingen gemte ting som skal findes udover de audiologs som ikke er særlig svære at misse, så muligheden for at udforske planeten på egen hånd er nærmest lig med nul. Så udover at spillet er ret kort, så er der ikke megen grund til at spille det igennem igen. Sammenlignet med andre platformers, så var der ikke et vedvarende indtryk, der efterfølgende giver mig lyst til at tage turen igen.
Den bedste del ved Planet of the Eyes må dog uden tvivl være den visuelle side. Det er en lettere simpel tegnestil, men alligevel så betagende at se på og uanset hvor man er på planeten, så kan man være sikker på at det er nydeligt. Man bliver man helt tiltrukket af den fede atmosfære der er blevet skabt, og man får lyst til at se hvad der gemmer sig rundt om hjørnet.
Planet of the Eyes er en okay platformer, med en flot visuel side. Frustrationsniveauet var nede på et minimum, og man er okay underholdt så længe oplevelsen varede. Men når spillet er ovre, så er det desværre hurtigt glemt igen, uden den voldsomme lyst eller grund til at spille det igen.
For dem der er på udkig efter en mere afslappende platformer, eller til dem som måske er ny til genren, så er Planet of the Eyes et fint bud. Det kan godt betegnes som en børnevenlig version af Limbo, dog uden at komme på samme kvalitetsniveau. Bare vær forberedt på at turen hurtigt er ovre igen.
Facebook
Twitter
