Predator: Concrete Jungle

Anmeldt af: - 16. maj 2005 - kl. 01:43
Del denne artikel:
0 0

En ny udgave af de engang så populære Predator spil er netop landet på hylderne, men kan spillet leve op til forventningerne? Læs mere indenfor.

Inden jeg starter med denne anmeldelse, skal vi så ikke lige alle tage og huske den fantastiske veltilrettelagte og logiske replik fremsagt af den ordkyndige Arnold Schwarzenegger i den første Predator-film: “If it bleeds, we can kill it”. Det er bare film magi! Noget i form af denne sætning må folkene fra Vivendi have sagt om Predator-licensen til sig selv, men desværre uden det logiske udspil, som kunne følge med i kølvandet. Hvis man har en god licens i sine hænder, så bør man da udnytte den så optimalt som overhovedet muligt, ikke sandt?

Bare lidt skidt, at enhver udvikler (Starbreeze undtaget) med en film-licens, der skal konverteres til et spil i det skjulte bare er franchise hadere, der vil destruere alt det gode ved en film ved at skabe deres egen digitale version. Det synes som den eneste sandhed, der holder i længden, for hårdt arbejde, dedikation og respekt for kildemateriale lyder ikke som noget, der ringer klokker for i hvert fald Eurocom Entertainment lige nu.

Gameplay
Historien starter i New Way City i år 1930 under en hedebølge. En Predator er i færd med at stikke af og er på vej mod sit skib. I vejen er bare en masse bøller og politibetjente (man kan så argumentere for, om det ikke er det samme, men så bliver jeg aldrig færdig med denne anmeldelse), som skal kløves igennem. Hvorfor? Hvem ved det? Bare gør det.
Predator Concrete Jungle

Da ens Predator næsten er nået i mål, styrter han ned gennem en bygning og som den tøs, han nu engang er, aktiverer han sit selvdestrueringssystem (en lille bitte atombombe) og udrydder hele byen. Som et korstog mod menneskelig logik og respekt for kildemateriale prøver historien at kværne ind i dig, at alle kan blive udryddet i denne eksplosion UNDTAGEN Predator’en, der har aktiveret skidtet, som er på Ground Zero af eksplosionen!

Nogle Predator bosser og kolleger dukker op, og de er lidt sure over plottet. Mest på grund af, at det var ganske unødvendigt at nakke en hel by, men endnu værre er det, at Predator’en overlever. Som straf bliver Predator’en sendt til en anden fjern planet i eksil. Pænt skidt, hvad? Historien eller situationen? Hvem ved? Bare læs videre. 100 år efter Predator’ens brøler (jeg havde nu håbet, at en lille mand med et behåret hoved og stor mund for en krop samt to små ben stod og brølede i nærheden, men ak) bliver Predator’en hentet af sine kolleger.

Atombomber er ikke som de antageligvis skulle være, så de efterladte våben fra ens Predator blev fundet af menneskene og brugt af dem i løbet af de 100 år. Den nye by, som blev lavet oven på ruinerne af den gamle, styres af diverse hightech bander, voodoo freaks og alskens menneskeligt udskud. Det passer ikke ind med Predator bossens idealer, som du ingen idé har af, hvad det egentlig er, så du skal ned og rydde op efter dit rod. Her er mit spørgsmål: Hvor mange folk vil sende en idiot ned til at gøre bod for en idiots skade?

Dig og mig. Vi forstår hinanden helt perfekt.

Det jeg ikke forstår er ”Predator: Concrete Jungle”. Ikke titlen, bare spillet. Hvad er det, man egentlig skal? Fint nok, ned og rydde op, men hvorfor skal stakkels politibetjente, der prøver at holde styr på det helvede, som nu er opstået, dog flås i stykker? Det skal de, fordi de bare står i vejen. Kunne man så ikke lade være med at slå dem ihjel? Måske, hvis kontrollen ikke var så elendig. Selv med 7 forskellige måder at have sine kontroller på, så ændrer det ikke det faktum, at styringen af ens Predator absolut var en af de ting, som drengene fra Eurocom ikke har arbejdet meget på.

Predator Concrete Jungle

Du hopper rundt og prøver at bestige de mange arkitektonisk velplacerede bygninger, men styringen gør det unødvendigt svært at styre din Predator. Her har kameraet også lov til at træde frem i spotlyset for at modtage sin Razzie Award for dårligste kameraføring i noget medie i længere tid. Kameraet svinger frem og tilbage og fra side til side, og tankerne flyver over mod Tivolis forlystelse ved navn Dæmonen. Ikke fordi den er SÅ vild, men fordi du under spillet vil fremsige mange af Djævelens navne og hans bosted efter ordet ”FOR”…

Som Predator’en råder du over en del våben som f.eks. wrist blades, der kommer ud fra dit håndled og flår folk i stykker. Du har også en Combistick, som man bruger for at skabe sig lidt plads, hvis man bliver presset, og den kan sågar bruges til at bore gennem folk, som kan smides op i luften, så de kan lande ned til en sikker død. Der er også en Plasma Cannon, men ulig andre spil med Predator’en inkluderet oplever du nok aldrig en så utilgiveligt strømkrævende Plasma Cannon, som i dette spil. 4 skud er maksimum, så skal du til at finde et genopladningspunkt.

Der er også mulighed for at bruge forskellige vision modes, som f.eks. tillader en at se elektroniske fjender, kameraer og miner bedre eller et termisk syn, der gør menneskelige fjender nemmere at spotte. Så al standardudstyr har din Predator. Som du går videre i spillet, får du flere våben, som du kan lege med, f.eks. miner og mere avancerede Smart Discs (små runde skiver, der kløver mennesker i to). Men det forudsætter, at du går videre i spillet, og det kan altså godt være en udfordring.

For at forklare det mere ligeud; der er hakken løs på mennesker, der går rundt omkring, og nogle gange skal du lave noget stealth, hvor du skal forfølge nogen, som er temmelig tamt. Du får MEGET bedre action i andre spil og du får MEGET bedre stealth leg i andre spil. Har jeg taget lysten fra dig til at spille det her spil? Det håber jeg sandelig, at jeg har.

Grafik
Hvad foregår der her? Både Xbox og PlayStation 2 er ved at trække deres sidste åndedræt med PlayStation 3 og Xbox 360 på vej, så alle konsollernes ”hemmeligheder” er da blevet presset ud af den.
Det er jo ikke en launch titel, som vi har med at gøre, men en udgivelse til en konsol, som sagtens kan fremvise flottere grafik end hvad tilfældet er her. Omgivelserne er SÅ kedelige, at jeg kunne finde på at læse i en ordbog i stedet. Animationerne og designet på Predator’en er okay, men det nytter ikke så meget at have en flot Predator, når du har lyst til at trykke på ”Tekst TV” knappen på din fjernbetjening på alt det andet, vel?

Okay, hvis vi ser på det rationelt, så kan grafikken accepteres, men jeg er virkelig ikke glad for at gøre det! Mellemsekvenser ser faktisk en tand godt ud, men det nedgøres hurtigt, når du skal til at spille. Alle mennesker er så ringe lavet, at man virkelig føler, at vi muligvis er den grimmeste af de to racer, mennesker og Predator.

Så nu har vi dårligt gameplay og dårlig grafik. Kan det gå hen og blive værre? Læs nu bare videre.

Lyd
Det er næsten ved at være imponerende, hvor lav en standard Eurocom knægtene har haft for det her spil. Lyd plejer at være noget, som kan få en overall karakter til at ryge lidt op, da det plejer at være kutyme at lave en god lydside. Men Eurocom Entertainment har ambitioner, der er uforståelige for mig, lidt ligesom spillets eksistens. Alt hvad man plejer at sige er godt nok lavet, såsom eksplosioner, skud, blodsudgydelser, råben og skrigen er temmelig trist.
Den eneste form for standard, der synes være fulgt her, er, at stemmeskuespillet også er rimelig ynkeligt. Så godt klaret? Næppe.

Predator Concrete JungleHoldbarhed
Som den kloge læser nok har set, så siger jeg et par gange ”bare gør det”. Jeg mener selv, at en anmeldelse bør være værd at læse for sit indhold, så man ikke skal give små ”hints” (Læs ”ordrer”) til læseren om at fortsætte. Det samme bør være tilfældet for et spil. Det skal være udførelsen af spillet, der gør, at man vender tilbage for at spille noget mere, i stedet for lusede objectives som ”dræb lederen af den gruppe” og så ikke mere.

Det er så ufattelig tomt at spille ”Predator: Concrete Jungle”, at man undrer sig over, hvad meningen var med udgivelsen af det her spil. Det holder bare ikke, så holdbarheden bliver lige savet over i to stykker af en Smart Disc.

Overall
Hvad kan man sige her? Det eneste du får ud af det her spil er vist en eller anden form for bekræftelse af, at det endnu ikke er tiden for gode spilmatiseringer (et hjemmebrygget ord, som dækker over spil baserede på filmlicenser - spred ordet!) endnu. Det er ikke værd at købe; det er end ikke værd at leje. Det er spild af din dagligdags rutine, hvis du går ind i en butik og løfter spillet og kigger på dens bagside. Lad nu bare være. Hvis du får den som gave, så kan du kun bruge spillet som bevis for, at den, der har givet dig det, enten ikke har en pind forstand på spil eller virkelig inderligt hader dig.

Det gruer mig at tænke på, at Eurocom Entertainment skal stå bag den nyligt forestående spilmatisering af ”Batman Begins”, som jeg som film har høje forhåbninger for. Da jeg er sikker på, at Eurocom har fået mindre tid at arbejde med ”Batman Begins”, end de har haft med ”Predator: Concrete Jungle”, så har jeg desværre allerede en idé af, hvordan det vil udvikle sig.
Gameplay:5.0
Grafik:5.0
Online:
Holdbarhed:4.0
Overall 5.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.