Det er den japanske spiludvikler Tecmo, som bringer os spillet Project Zero 2: Crimson Butterfly. Udover at være udviklere af Project Zero 1, stod Tecmo også bag spillet Ninja Gaiden.
Project Zero 2 udkommer herhjemme den 4. februar og bliver udgivet af Microsoft.
| Gameplay Project Zero 2: Crimson Butterfly omhandler som sagt to søskende, som tilfældigvis er tvillinger. De bliver lokket ind i en skov af 3 ildrøde summerfugle. De to søstre Mio og Mayu følger efter dem dybt ind i skoven. De bliver langsomt ledt hen til den forladte landsby All God Village, hvor mystiske affærer har fundet sted. Som spiller styrer man Mio det meste af tiden. Igennem spillet opdager man, at ens søster Mayu, opfører sig underligt, når hun ser de ildrøde sommerfugle. |  |
Det var også hende, der gik forrest, da de gik ind i landsbyen. Når hun ser disse sommerfugle, er hun besat af onde magter. Som spiller styrer man hende, når dette sker.
I deres søgen efter en vej ud af landsbyen finder de et gammelt kamera. Men det er ikke et almindeligt kamera. Det er det velkendte Camera Obscura, som kan se ting, som ellers ville være usynlige for det blotte øje. Efter de har fundet dette, begynder de at se en masse ånder rundt omkring i landsbyen. De fleste er ude på at dræbe dem, og den eneste måde de kan skade ånderne på er ved at tage billeder af dem med kameraet.
Rundt omkring finder de også en masse bøger og tabte notater, som fortæller om landsbyens dystre fortid. Der har tilsyneladende været nogle, der i sin tid har taget hertil for at bekræfte, om landsbyen var hjemsøgt eller ej. De er naturligvis aldrig blevet set siden. I bøgerne læser de også om de folk, der holdt til i landsbyen, før den blev forladt. Ved at læse i bøgerne finder pigerne ud af, at byen har været hjemsted for en religiøs sekt, som udøvede nogle onde ritualer, hvor der bl.a. blev ofret børn. Men ikke hvilke som helst børn - kun tvillinger.
Dette bliver starten på et mareridt for de to søstre, som konstant bliver hjemsøgt af fortidens ånder. De kan, som sagt, kun forsvare sig med kameraet Obscura. Dog kan dette kamera opgraderes, og rundt omkring finder de film til kameraet, som hver har sine kvaliteter. Udover kvaliteten af film, har kameraet også 3 basis funktioner, som kan opgraderes. Disse er Range, Accummulation og Sensitivity. Range forøger størrelsen af billeder, man kan tage, accummulation øger antallet af spirit power, man kan lade op og sensitivity forbedrer den mængde skade man gør pr. billede og øger afstanden til ånderne, før billederne er effektive. Disse Spirit Powers kan så bruges sammen med nogle specielle egenskaber for kameraet. Det er nemlig muligt at finde såkaldte power lences, som har forskellige egenskaber. F.eks kan man få en linse, som giver én mulighed for at sætte åndernes fart ned, så de er nemmere at få ram på. Disse specielle egenskaber kræver et bestemt antal spirit power for at virke. Spirit power bliver ladet op, hver gang man tager et billede.
Selve styringen af Project Zero 2 har fået en ny dimension siden sin forgænger. Nu er det nemlig muligt at spille i 1. persons synsvinkel. Dette giver en mere indlevende oplevelse, men samtidig også et dårligere overblik. Personligt foretrækker jeg den klassiske survivalhorror styremetode, vi kender fra Resident Evil, Silent Hill osv. nemlig 3. person. Dette giver et bedre overblik, specielt overfor ånder, som kommer bagfra. 3. persons synsvinklen har tit fået kritik for dårlige kameravinkler, men det er ikke noget nævneværdigt problem i Project Zero 2. Dog kan ens søster Mayu godt stå i vejen ind imellem, men man kan heldigvis skubbe hende væk. Og man skal heller ikke fravælge 3. persons synsvinklen pga. frygt for besvær med at bruge kameraet, for når man er i view-finder mode, ser man igennem kameraets linse i begge modes. Hvilken synsvinkel man foretrækker er en smagssag. Dog skal man lige gøre op med sig selv, hvilken en man synes bedst om, da dette ikke kan ændres i løbet af spillet.
Udover at have 1. persons synsvinkel med som mulighed, så adskiller Project Zero 2 sig fra spil som Resident Evil og Obscure på et væsentligt punkt. Nemlig oplevelsen af spillet. Det spiller meget på det psykiske gys, og man kan ikke undgå at blive revet med ind spillet. Konstant sidder man ude på kanten af stolen og frygter for, hvad der venter bag det næste hjørne eller den næste lukkede dør. Spændingen og historien er absolut på niveau med Silent Hill serien, hvis ikke bedre. Selvom man er skræmt fra vid og sans, så bliver man bare nødt til at spille videre for at finde ud af, hvad der videre sker i historien. Spillet er også fyldt med puzzles, som vi kender det fra andre spil i genren.
Grafik
Grafikken i Project Zero 2 er absolut i topklasse. En stor del af stemningen bliver skabt via det dystre miljø. Der er flere steder, hvor man gisper ved tanken om at skulle bevæge sig igennem. Der er flere steder, hvor der ligger en tyk tåge over jorden, som gør det svært at se ret langt frem for sig. Dette ser rigtig flot og virkelighedstro ud. Ånderne er også rigtig godt lavet. Det er lykkedes godt for Tecmo at lave dem lige så skræmmende, som de bør være. Man har ikke lyst til at kigge på dem for længe af gangen. En sidste ting, som gør, at den grafiske oplevelse er ud over det sædvanlige, er gengivelsen af lys i spillet. Hovedpersonen Mio er nemlig udstyret med en lygte, og lyset fra denne er helt i top. Specielt når man lyser ind i faldefærdige bygninger, som har huller hist og her, kan man se lyset slippe igennem hullerne på den anden side. Project Zero 2 gør også brug af en del filmscener, som også er lavet særdeles godt.
Lyd
Lyden i spillet er absolut et af spillets stærkeste sider. Musikken er perfekt kombineret med det dystre miljø, Crimson Butterfly befinder sig i. Uden at være afslørende, så bevirker lyden også, at man godt er klar over, hvornår man er i en farlig situation. Ånderne i spillets efterlader tit en lille krystal, som indeholder deres tanker, og med en speciel radio kan man afspille lyden fra disse krystaller. Lyden af stemmerne kombineret med radiostøj virker ret godt. Når man hører de døde tale gennem disse, kan man ikke undgå at nakkehårene rejser sig. Lyden i spillet er sammen med grafikken med til at skabe en rigtig god og medrivende stemning.
 | Holdbarhed Project Zero 2: Crimson Butterfly tager ca. 8-12 timer at gennemføre. Som alle andre spil kan det naturligvis gøres hurtigere, men dette vil afgjort ødelægge oplevelsen. Da der både er 1. persons og 3. persons synsvinkel, giver det spillet en høj replay værdi, da disse to modes langt fra minder om hinanden. Jeg vil klart anbefale, at man spiller begge modes for at få så meget af stemningen med som muligt. |
Udover dette, er der en del ekstra materiale, som bliver låst op, når man gennemfører spillet. Bl.a. en anden slutning i form af et ekstra chapter.
Der vil også være mulighed for at spille to andre modes, nemlig survivor mode og mission mode. Mission mode går i al sin enkelhed ud på, at du skal klare mindre opgaver ad gangen. Der er nok at gå i krig med i dette mode, nemlig 25 missioner. Survivor mode går naturligvis ud på at overleve så lang tid som muligt. Det eneste, der hæmmer holdbarheden er, at der desværre ikke er nogen form for multiplayer i Project Zero 2. Her kunne Co-op systemet, som vi kender fra Obscure, gøre stor nytte.
Overall
Alt i alt er Project Zero 2: Crimson Butterfly en oplevelse, som man ikke bør gå glip af. Med spillets gribende historie og nervepirrende stemning får det selv den mest inkarnerede horror ekspert til at sidde på kanten af stolen og gispe ved synet af en ond ånd, der kommer flyvende hen imod sig. Grafikken og lyden i spillet er i absolut topklasse, og man kan ikke undgå at føle sympati med de fortvivlede tvillingesøstre i deres kamp mod de onde ånder med intet andet end et kamera til forsvar. Kort sagt er det horror spil, når det er bedst. Dog skal vi lige advare imod, at spillet bestemt ikke er for sarte sjæle.
Facebook
Twitter
