Men inden du styrter videre til Google for at søge på Tim Schaefer, så læs lige denne anmeldelse færdig først, for det er nemlig også Schaefer, der er en af folkene bag det nye spil Psychonauts.
Gameplay
Dit navn er Raz, og du er en ung knøs, som netop er ankommet på sommerlejr. Men det er ikke en hvilken som helst sommerlejr. Det er Whispering Rock sommerlejeren, hvor børn med specielle evner lærer at bruge de psykiske kræfter, de besidder.
Men Raz er ikke som de andre han er nemlig stukket af fra et cirkus, hvor hans far afholder ham fra at bruge kræfter på at udvikle sine overnaturlige evner. Han får lov til at blive i lejren, hvor der dog snart begynder at ske mystiske ting.
Spillet foregår i to forskellige verdener; der er den fysiske verden, hvor alle børnene kan gå rundt mellem hinanden, deltage i forskellige kurser og hoppe på trampolin(!?), men der er også den psykiske verden, som man hurtigt stifter bekendtskab med, når man vil tage det første træningskursus. Det første kursus fungerer som en indledning til spillet og er med til at lære spilleren, hvordan kontrollen hænger sammen. Og her kommer twistet; det første træningskursus foregår inde i instruktørens hoved. Her skal man kæmpe sig gennem forskellige forhindringer og indsamle minder, som gør, at man stiger i niveauerne indenfor psykiske kræfter.
De forskellige missioner, som mange udspiller sig inde i andres hoveder, er meget forskellige, fordi vi alle har forskellige sind/hjerner og minder. Så man kommer ud for lidt af hvert i løbet af Psychonauts.
Hvad angår kontrollen, fungerer det ganske udemærket. På PS2en (som her er den testede version) bruger man de fire symbol-knapper til at hoppe, slå og tale med folk. Dertil kommer de fire skulderknapper, som kan tildeles til fire psykiske kræfter (efterhånden som man får de forskellige kræfter).
Grafik
Rent grafisk halter Psychonauts meget efter. Man får et indtryk af, at udvikleren ikke har villet gøre for meget ud af PS2 versionen, og konsollens kræfter bliver slet ikke udnyttet ordentligt. Her på redaktionen har vi dog set, at grafikken i PC og Xbox udgaven er lidt pænere, så har man mulighed for at vælge mellem Xbox eller PS2 versionen, så har Xbox udgaven en lidt pænere grafisk flade. Men er man kun ejer af en PS2, skal man ikke fortvivle, da Psychonauts er et spil af den type, hvor grafikken ikke gør så meget, da dennes mangler bliver vejet op af et stærkt gameplay med en syret historie.
Lyd
Musikken i Psychonauts er efter min mening en lille smule kedelig og minder meget om så mange andre platforms-soundtracks. Men det gør ikke noget, for musikken er ikke det vigtige i dette spil.
Derimod må jeg tage hatten af for spillets stemmeskuespil. Det er lavet godt, og stemmeskuespillet hjælper godt med til at trække spilleren ind i plottet og holde en fast i stolen.
Holdbarhed
Psychonauts indeholder kun en singleplayerdel, men i dette tilfælde er det absolut ikke nogen dårlig ting. For det er her, Tim Schaefers evner kommer til sin ret. Schaefer forstår at bruge de ting, som han har brugt i de tidligere klassikere til sin fordel i Psychonaut. Tim Schaefer forstår at skabe et godt gennemtænkt plot, der med en dialog udover det sædvanlige formår at fastholde spilleren foran skærmen i lange perioder.
Kort sagt vil fans af Monkey Island, Grim Fandango og Day of the Tentacle finde dette spil absolut fantastisk, og er man fan af Tim Schaefer, vil man hurtigt investere i spillet.
Overall
Psychonauts er på mange måder et spil, jeg har ventet på længe. Det har næsten en ligegyldig indstilling til grafik, og der er istedet lagt stor vægt på humoren. Kombinerer man det med udviklerens alternative tilgang til platformsspil, har man en fantastik kombination, der helt sikkert vil vinde mange spilleres hjerter.
Er man derimod så uheldig at miste chancen for at prøve Psychonauts, kan vi herfra fortælle, at man kommer til at gå glip af et sjovt platformsspil med en god historie og nogle endnu bedre nyskabende tiltag.
Vi er glade for at se, at Tim Schaefer ikke har mistet evnen til at skabe et spil, som meget vel kan gå hen og blive en klassiker.
Facebook
Twitter
