Raging Justice kommer fra den lille engelske udvikler MakinGames, som ægteparret Nic og Anna Makin står bag. Nic Makin har i mange år arbejdet hos blandt andet Rare og Codemasters og har været på projekter som Kameo: Elements of Power, Perfect Dark Zero og F1 Race Stars.
Raging Justice er deres drømmeprojekt og det er en hyldest til de klassiske side-scrollende beat’em-ups fra midt 90’erne. Historien er naturligvis papirstynd og den udspiller sig i byen med det sejeste navn ever; Big Smoke City. Byen er hærget af en bølge af kriminalitet og kun en lille gruppe bestående af tre helte, kan få sikkerheden tilbage i byen.
Når man har at gøre med et spil, hvor de tre hovedpersoner hedder Nikki Rage, Rick Justice og Ashley King, så ved man, at det ikke tager sig selv alt for seriøst - og det er ofte ganske befriende.
Gameplayet er en smule anderledes og lidt mere varieret end klassikere fra 90’erne. Ens eneste mål er, at kæmpe sig fra venstre mod højre på en række baner og det hele foregår naturligvis i 2D. Ud over tre standard angreb; light, heavy og special attacks, kan man også vælge om man vil være “bad cop” eller “good cop”. Når man har svækket en fjende ved at tæve ham halvt bevidstløse, så har man to muligheder; man kan gøre det af med ham og man vil modtage en stak point, eller man kan arrestere ham, hvorefter man så vil modtage en smule health som belønning.
Da Raging Justice er et meget svært spil (helt i tråd med inspirationskilderne fra 90’erne), så er muligheden for at få lidt health ved at arrestere fjenderne en ganske fin mulighed, men man vil jo også gerne nå øverst på high-score listen, så det er hele tiden en afvejning. Derudover er der på hver bane mere end en håndfuld udfordringer, som man nærmest ikke kan lade være med at gå efter - det kan for eksempel være at gennemføre banen indenfor en bestemt tid eller nedkæmpe fjenderne på bestemte måder. Raging Justice er bestemt et spil man godt kan smide en del timer i, hvis man er typen, der gerne vil gennemføre det hele.
Gameplayet tilfører der ud over ikke for alvor noget nyt til genren, det er simpelt, men det fungerer. Det hele kan spilles i drop in/drop out co-op og der er en “brawl mode”, som mest af alt minder om diverse horde modes som vi kender fra andre spil.
Der er bare lige et lille problem ved det hele. Det er tydeligt at se, hvad MakinGames har ville opnå og at de er passionerede fans af klassikerne fra 90’erne, men Raging Justice er bare ikke et ret godt spil. For eksempel er styringen ikke så responsiv som originalerne fra 90’erne og de tre forskellige figurer minder alt for meget om hinanden, da de ikke ikke har ret mange unikke moves hver.
Sværhedsgraden har desuden nogle helt vanvittige hop, så spillet kan gå fra at være til at have med at gøre (sværhedsgraden er generelt høj), til at være knusende svært og på grænsen til det umulige. Måske er jeg bare ikke god nok til denne type spil, men jeg fik i hvert fald en stiv udfordring med Raging Justice.
Den grafiske side vil dele vandene. Nogen kan lide den og andre kan ikke - og jeg kan ikke. Jeg taler her om pre-renderet 3D grafik og det virker på mig som en “billig” måde at lave grafik på. Man har forsøgt at ramme udseendet fra 90’er klassikerne og det er til dels lykkedes med farverige og kiksede skrifttyper, men de pre-renderede 3D sprites er bare ikke rigtigt lækre. På screenshots kan se måske se flotte ud, men når de bevæger sig, så er det bare ikke rigtigt godt og den grafiske stil ligner bare ikke klassikerne rigtigt godt. Grafikken fungerer dog, så det er helt bestemt en smagssag, om man kan leve med spillets udseende. Lydsiden er lige så overgearet som i klassikerne, så her rammes stilen rigtigt fint.
Raging Justice er et meget simpelt spil og forvent ikke nogen blockbuster. Den grafiske side og gameplayet er simpelt, det har en knusende sværhedsgrad og de tre ting kombineret, gør lige akkurat spillet til det som det skal være; nemlig en hyldest til de klassiske spil fra 90’erne. Og er du frisk på sådan en tur, så smid de 99 kr. som det koster, hiv en ven med sofaen og lad jer forføre af et spil, som ikke tager sig selv seriøst. Forvent dog bare ikke den helt store spiloplevelse.
Facebook
Twitter
