I Rainbow Moon indtager man rollen som helten Baldren, som man får en kort introduktion til i starten af spillet. Baldren er på vej i gennem Ellje Woods for at afholde den årlige duel med hans ærkerival Namoris, men undervejs støder han på en mærkværdig portal, som han stopper op for at betragte. I samme øjeblik angriber Namoris ham bagfra og tvinger ham ind i portalen. Da Baldren vågner op, befinder hans sig uden for en landsby, hvor han bliver konfronteret af byens indbyggere, der beskylder ham for at have bragt tusindvis af monstre til deres verden, Rainbow Moon. Nu er det op til Baldren at hjælpe indbyggerne med at overkomme de problemer, han har forvoldt dem, samt finde vej tilbage til den verden han kom fra.
Før man begiver sig ud på sit eventyr i Rainbow Moon, bliver man præsenteret for valg af sværhedsgrad og spillestil. Af sværhedsgrad kan man vælge Normal og Hard, hvor den førstnævnte mulighed er en balanceret sværhedsgrad til begyndere indenfor for genren, der ønsker en let udfordring, hvor man ikke behøver at spille særligt taktisk for at komme i gennem spillet. Sidstnævnte mulighed tilbyder en større udfordring til den mere erfarne spiller, der ønsker at anvende hele sit arsenal af våben, evner og healende miksturer samt foretage konstante ændringer i sin strategi for at overkomme de sværere fjender.
Man får også mulighed for at vælge, hvilket udstyr ens karakter skal starte med - der er fire forskellige pakker at vælge i mellem. Den første pakke består af rustning og våben, den anden pakke består af Rainbow Coins, som er valutaen i spillet, den tredje pakke består af et lille overlevelses-kit af miksturer, fakler m.m. og den sidste og mest udfordrende pakke består af ingenting og efterlader dig derfor i starten af spillet uden nogen som helst form for udstyr. Her er det op til en selv at fremskaffe det hele, men rygtet siger, at er der en belønning i sidste ende, hvis man vælger dette.
Lige fra starten af spillet bliver der taget god hånd om spilleren, da alle grundpillerne bliver grundigt og simpelt forklaret langsomt undervejs i spillet igennem små tekstbaserede vejledninger på engelsk, som man også har mulighed for at tilgå i menuen, hvis man skulle have glemt noget på et senere tidspunkt.
Rainbow Moon er bygget op af nogle af de grundpiller, som vi kender fra andre rollespil, nemlig udforskning, historie, forbedring af karaktere og kampe, som jeg nu vil give en forklaring på og vurdering af.
Igennem rejsen i Rainbow Moon kommer man til at besøge mange forskellige lokaliteter, der blandt andet byder på skove, jungler, ørkener, snelandskaber og endda hav, da man får mulighed for at leje en rafte og sejle fra ø til ø. Spillet byder selvfølgelig også på en masse store dungeons, som ethvert rollespil bør indeholde, og de er store og varierede, så man bliver aldrig træt af at skulle besøge en ny dungeon, da de adskiller sig meget fra hinanden. Omgivelserne er farverige og detaljerede, og der går ikke lang tid, før man kender de karakteristiske områder ud og ind, selvom det er en meget stor verden, man får lov til at boltre sig i. Det er ikke ment som en dårlig ting, men til gengæld som en god ting, da jeg kan forestille mig selv om et års tid tænke nostalgisk tilbage på Rainbow Moon og huske opbygningen af de flotte omgivelser, som jeg drog på eventyr i. Den simple og charmerende grafiske tegneseriestil passer rigtig godt til spillet, og det ser fantastisk ud med skarpe modeller og teksturer i 1080p HD.
Omgivelserne i spillet efterlader et stort indtryk, men det samme kan desværre ikke siges om historien, som er meget overfladisk. Al samtalen i spillet er tekstbaseret og envejs, det vil sige, at hverken Baldren eller nogen af hans følgesvende har et ord at skulle have indført i samtalerne, så derfor lærer man aldrig karakterne rigtig at kende, og resten af historien er heller ikke særlig dyb eller interessant. Men selvom der ikke er meget historie at komme efter, så er de opgaver man får tildelt i spillet stadigvæk interessante og varierende nok til at holde gejsten oppe, men de kategorier, som spillet virkelig leverer bedst, er kampene og forbedringen af ens karaktere.
Der er to måder man kan komme i kamp på i spillet. Når man vandrer rundt i spillets store verden, er der fjender på kortet, som man kan gå tættere på for at se, hvilket erfaringsniveau de ligger på samt hvor mange de er. Disse kampe er dem, du kommer til at indgå i flest af, medmindre du godt kan lide at arbejde forud på dine karakterer. For hvis du kan det, så har man også mulighed for at ende i tilfældige kampe, som popper op undervejs i spillets færd, og de er fuldkommen valgfrie. Hvis man bare vil videre i spillets historie, så kan man springe dem over, men hvis man står overfor en større udfordring, så er det nok en god idé at springe ud i de tilfældige kampe for at opnå højere erfaringsniveau.
Kampene i spillet foregår på baner, der er opdelt med felter, hvorpå man har et antal karaktere, der kan foretage et antal træk imod et antal fjender. I starten er systemet meget lige til, da man kun starter med Baldren, som man kun kan foretage ét træk af gangen med, og han har kun mulighed for at anvende almindelige angreb, beskytte sig, bruge miksturer eller stikke af fra kampen. Det er først efter et par timer i spillet, at man bliver introduceret til flere elementer i systemet, så spillets hovedelement bliver langsomt bygget op, for det ikke skal virke alt for overvældende, og det er selvfølgelig rigtigt rart for nye spillere indenfor genren, men det kan på samme tid virke langsommeligt for dem, der er lidt mere erfarne med genren. Men lige så snart man er kommet til den anden ø i spillet og har fået sin første følgesvend samt nogle flere evner og træk i kampene, så bliver det mere strategisk og interessant. Kampene man kommer ud for er helt klart spillets midtpunkt og der er masser at komme efter. Ifølge udvikleren er der 120 forskellige evner ens karaktere kan lære at anvende imod 100 forskellige fjender fra 17 forskellige klasser med hver deres karakteristiske træk, så størstedelen af tiden i Rainbow Moon går på at udkæmpe strategiske slag med sit eget hold mod fjendens hold, men det gør skam heller ikke så meget, for det er så velpoleret og nemt at gå til, at man bliver fuldkommen opslugt af spillet. Alt efter hvordan kampen ender, kan der ske to ting. Enten sejrer dit hold, og du bliver belønnet med Rainbow Pearls og erfaring, som anvendes til at forbedre din karakterers egenskaber med, eller også taber du og bliver genoplivet med lavt liv, før kampen gik i gang. Det sidstnævnte scenarie må siges at være yderst tilgivende for denne slags spil, men på samme tid gør det spillet meget mere tilgængeligt for dem, der ikke besidder den største tålmodighed.
Alt i alt må jeg sige, at Rainbow Moon er et yderst velpoleret spil, som Sidequest Studios forhåbentlig får stor succes med. Der er så meget indhold at hente i det, at det halve kunne være nok til at retfærdiggøre prisen, der i skrivende stund lyder på 100 kr., eller 80 kr. hvis man er Playstation Plus medlem. Ifølge udvikleren er der 40 timer at hente i hovedhistorien, og hvis man tager alt andet med kommer man op på over 100 timer. Det må siges at være en imponerende mængde gameplay for et Playstation Network spil til den pris, og for trofæjægerne er der også meget indhold at hente i spillet, da det indeholder platinum trofæ.
Jeg blev desværre nødt til at slippe spillet efter 20 timer for at skrive denne anmeldelse, men jeg vender hurtigt tilbage til Rainbow Moon, så snart jeg har fået rundet af. For mig er dette årets hidtil bedste Playstation Network spil, da det leverer et enormt og fuldent eventyr pakket ind i underholdende og vanedannende gameplay, der ikke er til at slippe igen.
Til jer derude, der holder af denne slags rollespil, gør jer selv den tjeneste og køb spillet, I bliver ikke skuffet, og til dem af jer, der endnu ikke har begivet sig ud i denne niche genre, der er ikke noget bedre spil end Rainbow Moon at begynde med takket være den nemme læringskurve.
Facebook
Twitter
