I første omgang troede verden, at det var Rusland, der havde udviklet virusen, men de tog frygteligt fejl.
Gameplay
Datoen er den 11. juli 1951, du antager rollen som spillets hovedperson Nathan Hale, en soldat fra de amerikanske styrker, som kom til England i forbindelse med anden angrebsbølge, som USA har sat ind imod Chimeras på den engelske kyst. Under en mision, hvor USA og England skal udveksle henholdsvis militære forsyninger og et hemmeligt våben, som englænderne har, bliver englænderne stoppet i Manchester af Chimeras, og amerikanerne, som intet kender om truslen fra Chimera, bliver overladt alene i York.
Nathan og de andre amerikanske soldater i York bliver angrebet af såkaldte Spires nogle missiler, som indeholder kakerlak-lignende dyr, kaldet for crawlers, der kan overføre Chimera virussen til mennesker. Nathan er den eneste, som til trods for, at han bliver inficeret, på mystisk vis overlever. De engelske styrker tager Nathan Hale til sig, og det er nu op til dig at deltage i missioner, som forhåbentligt kan bekæmpe Chimera truslen. Fra den 11.-14. juli 1951 følger du dermed Nathan Hales kamp imod Chimera.
Chimeras er egentlig mennesker, som er muterede på grund af Chimeravirusen. De er mennesker, som i første omgang viser sig at være mere eller mindre immun overfor den Chimeravirus, som crawlers måtte påføre dem. De bliver taget til såkaldte konverteringscentre her bliver de om og om igen udsat for Chimeravirusen, indtil de bliver lavet om til pubber for til sidst at blive udklækket som forskellige typer af Chimeras. Nogle af monstrene ligner mennesker meget, men har en højere kropsvarme, som kunstigt holdes nede ved hjælp af et apparat, som bæres på ryggen, andre er sammensmeltninger af op til flere menneskekroppe. Nathan Hale bliver som sagt i starten af spillet inficeret med virusen, men lader dog til umiddelbart at være immun over for virusen langsomt begynder han dog at få træk fra Chimeras, som eksempelvis hurtigere reaktionsevne.
Spillet giver mulighed for at spille på tre forskellige niveauer, som alle indeholder 11 overordnede missioner. Fælles for missionerne er, at man i de fleste af dem skal op imod en boss i slutningen, inden at man bliver belønnet med en mellemsekvens og kan gå i gang med den næste mission.
Igennem hele spillet skal man finde forskellig intel, som befinder sig godt gemt rundt omkring i de forskellige missioner. Hvert nyfundne intel giver dig et større indblik i, hvad Chimera egentlig er for en størrelse, men der er dog intet krav til at finde det hele for at kunne gennemføre spillet.
En af de ting som jeg fandt meget lækkert i Resistance: Fall of man, er, at der endelig er kommet et FPS (First Person Shooter), hvor man har mulighed for at bære rundt på mere end 2 slags våben og en eller to granattyper. I Resistance kan du ganske enkelt samle og bære rundt på alle de våben, som du måtte ønske dig. Dog er der i multiplayer visse begrænsninger for, hvor meget ammunition man kan have til et par af våbnene. Man har to muligheder til at skifte imellem de forskellige våben; enten kan man bruge et hurtigt klik på R2 til at skifte til næste våben i rækken, eller man kan holde nede på R2 og bruge den venstre analog-stick til at vælge rundt i våbenmenuen. Begge dele virker fortræffeligt.
Nu er det jo desværre sjældent, at spil er helt fejlfrie. Det samme gør sig gældende for Resistance. Specielt måden, som checkpoints virker på, kunne godt have været lavet bedre det er ganske enkelt ikke sjovt at skulle starte helt forfra på en bane, bare fordi man døde inden, at man fik nedkæmpet den sidste fjende. Ligeledes er der til tider lidt problemer med baneopbygningen, eksempelvis oplevede jeg, at jeg ikke kunne komme videre i en bane af den enkle årsag, at et stort monster sad fast i et hegn i stedet for at løbe igennem det. Jeg kunne godt skyde monsteret, men kunne efterfølgende ikke komme forbi hegnet en ting, der var påkrævet for at kunne gennemføre banen. Med det sagt skal det understreges, at Resistance langt fra har flere fejl end andre spil, og heldigvis er det sjældent, at man falder over dem.
Onlinedelen af Resistance: Fall of Man, er uden tvivl et af de bedste systemer, som undertegnede har set siden Halo 2. Muligheden for at spille helt op til 40 personer samtidigt uden nogen form for forsinkelse gør ganske enkelt den online spilleoplevelse til en lækker oplevelse.
Ligesom så mange andre spil med onlinemuligheder giver Resistance: Fall of Man dig mulighed for at spille forskellige spilmodes indenfor henholdsvis Ranked og custom games. Der er i alt seks forskellige spiltyper: Deathmatch, Team Deathmatch, Meltdown, Breach, Capture the Flag og Conversion. Det er muligt frit at vælge imellem dem alle, hvis man starter et customgame, men hvis man spiller Ranked uden at spille i en klan, så er der kun mulighed for Deathmatch og Conversion. Spillet stiller i skrivende stund 11 forskellige multiplayerbaner til rådighed, men mon ikke der dukker flere op på PlayStation Store på et senere tidspunkt.
Når man spiller online, så optjener man eXpirence Points. Når man opnår et bestemt antal af disse, så stiger man i rang. Din rang vises i lobbyen inden et onlinespil går i gang. Du har også mulighed for at gennemføre forskellige udfordringer, som til slut kan give dig en række forskellige medaljer. Dette kan eksempelvis være, at du skal dræbe 100 fjender med et bestemt våben. Disse tal opsummeres igennem hele din onlinekarriere. Den sidste ting, som man kan optjene, er såkaldte ribbons, en slags udmærkelser, der gives under hvert spil, såfremt du opnår de ting, der er påkrævet for eksempel at dræbe 3 fjender uden selv at dø.
Når man spiller online, kan man som regel vælge at spille som enten Chimera eller som menneske. Begge karaktertyper har forskellige fordele og ulemper. Som Chimera har man mulighed for at gå i Rage mode ved at trykke på R1, dette medfører, at dine skud vil påføre dine fjender større skade. Til gengæld har man som Chimera hverken mulighed for at finde fjenderne på en radar eller løbe.
Der føres meget detaljeret statistik over spillene, som du spiller, og informationsniveauet går helt ned til, hvor mange modstandere du har dræbt med de forskellige våbentyper. Man har naturligvis også mulighed for at se en masse detaljerede oplysninger omkring sine modstandere og folk, som man har på sin venneliste.
Spillet har sin egen venneliste-funktion, som indeholder ting som venneliste, klanoversigt, seneste modstandere og ikke mindst et beskedsystem, som kan bruges til at sende beskeder til andre spillere som dog kun kan læses inde fra Resistance spillet. Der har fra starten været en del kritik af, at spillet ikke benytter sig af PlayStation 3s egen venneliste, men dette skyldes eftersigende, at dette ikke giver muligheder for ting som blandt andet klanstyring. Bortset fra ovenstående, så virker vennelisten fint.
Dog er det lidt underligt, at man, hver gang man skal spille online, også lige skal godkende betingelserne for onlinebrug, før spillet kan gå i gang. Vi kan håbe på, at dette er en ting, som vi ikke vil se på de europæiske versioner af PlayStation 3 konsollen.
Som bekendt skulle en af de revolutionerende ting ved PlayStation 3 blandt andet være den nye SixAxis kontroller, som med indbygget tilt-funktion eftersigende skulle kunne tilføre spillene noget nyt og unikt i forhold til den mere velkendte dual-shock. Desværre tyder meget på, at flere af spiludviklerne til PlayStation 3 endnu ikke har taget denne funktionalitet rigtigt til sig. Eksempelvis er det eneste tidspunkt, hvor man skal bruge tilt i Resistance: Fall of man, når man skal ryste fjender af sig.
Grafik
Rent grafisk lever Resistance: Fall of man ikke helt op til forventningerne. Til trods for, at der er rigtigt mange lækre detaljer rundt omkring i spillet, så er spillet fyldt med ting, som godt kunne være gjort bedre. Et godt eksempel er måden, som fjenderne falder sammen på, når man dræber dem her kunne man godt have valgt at bruge en lidt bedre teknologi, som ville få det til at se mere naturligt ud. Når man tænker på, at der er tale om et næstegenerationsspil, så burde kravene til disse ting selvsagt også være højere.
Spillet har en maksimal opløsning på 720p og kører altså ikke helt op til 1080p, som en lang række af de andre PlayStation 3 titler gør.
Der er igennem hele spillet en lang række mellemscener, både stillbilleder og deciderede småfilm, som dog har det tilfælles, at de er kedelige og ikke specielt flot lavet. Man kunne godt ønske sig, at Insomniac, som har udviklet spillet, havde gjort noget mere ud af oplevelsen på netop dette område.
Lyd
Spillet er godt fyldt op med stemningsmusik i bedste stil, og igennem banerne er der hele tiden forskellige lyde fra omgivelserne, også ting som du ikke nødvendigvis selv har indflydelse på, eksempelvis bomber der springer, folk der skriger, helikoptere, ild og lignende.
Det eneste ved lyden, som godt kunne være gjort bedre, er lyden fra de forskellige våben. Hvis man tænker på, at spiltypen er FPS, så burde det uden tvivl have fået mere fokus. Der er trods alt mere action i at nakke fjender med en riffel, der rent faktisk lyder realistisk.
Alt i alt er lyden dog udmærket og stemningen er ligeledes god.
Holdbarhed
Selv om der, som tidligere nævnt, kun er 11 forskellige missioner i spillet, så tager det ufatteligt lang tid at gennemføre spillet selv på de nemmeste niveauer. Alt efter, hvor ferm du er til denne spiltype, så tager det godt og vel 14-18 timer at gennemføre det på nemmeste niveau altså en hel del længere end mange af de andre FPS spil som udgangspunkt. Endnu bedre er det, at når man først har gennemført spillet en gang, så får man adgang til en række nye våben hvis man altså skulle have lyst til at forsøge sig igen.
Derudover kommer der multiplayerdelen af spillet, som helt sikkert er grunden til, at folk stadigvæk vil spille spillet om flere år. Den er ganske enkelt godt gennemtænkt, og timerne forsvinder hurtigt når man spiller - uden problemer - imod op til 40 andre på samme tid.
Overall
Der er ingen tvivl om, at Resistance: Fall of Man, er en af de helt store launch-titler til PlayStation 3 konsollen. Singleplayerhistorien er fyldig uden at være for tung, og onlinedelen er ganske enkelt genial.
Alt i alt er der tale om en rigtig god gang underholdning, som man bestemt ikke må gå glip af, hvis man alligevel er nede i butikken for at købe sig en PlayStation 3 konsol.
Facebook
Twitter
