Returnal

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 29. april 2021 - kl. 14:00
Del denne artikel:
4 7

Returnal føles som det første rigtige next-gen spil til PlayStation 5, men hvordan løfter finske Housemarque ellers opgaven med deres mest ambitiøse spil nogensinde? Få svaret i vores anmeldelse her.

Finske Housemarque er et af de mest solide udviklerhuse som Sony har i PlayStation stalden og de har længe været synonym med velfungerende og hæsblæsende arkade-shootere til netop PlayStation. De har stået bag spil som Resogun, Nex Machina, Matterfall, Alienation, Super Stardust HD og Dead Nation - alle actionfyldte arkade-shootere. I kølvandet på en noget begrænset kommerciel succes med Nex Machina og Matterfall, gik den finske udvikler i slutningen af 2017 ud og meddelte, at deres næste projekt ville være større og noget helt andet end hvad vi tidligere har set fra dem - det spil er Returnal.



Ja, Returnal er noget helt andet, men man kan heldigvis sagtens se Housemarques DNA, som skinner godt igennem den nye roguelike overflade på Returnal. Man tager rollen som den kvindelige astronaut Selene, som styrter ned på den mystiske planet Atropos, der viser sig at være fyldt med underlige og i særdeleshed fjendtlige skabninger. Hun begiver sig ud på planeten uden at ane hvad der venter hende, og hendes uvidenhed om stedet, samt hendes begrænsede bevæbning, gør, at hun meget hurtigt, og helt uundgåeligt, bliver slået brutalt ihjel.

Efter hendes død, vågner hun igen op tilbage ved hendes nedstyrtede rumskib og det går hurtigt op for hende, at hun er landet i et tidsloop, der ville kunne drive de fleste til vanvid. Og man vil dø mange gange - rigtigt mange gange. Returnal er et spil, hvor ens død er vejen frem. Hver gang man dør, vender man tilbage til nedstyrtningsområdet, uden de våben og ressourcer man har indsamlet, mens ens permanente udstyr overlever, og det er dette udstyr, der blandt andet skal drive en fremad og give adgang til nye områder på planeten.



Selene er fanget i en verden, der hele tiden ændrer sig. Hver gang man dør og begiver sig ud på endnu et forsøg på at overleve, vil man se at planeten har ændret sig. Jeg er normalt ikke fan af spil med denne tilgang, da banerne ofte bliver generiske, fordi de er skabt og designet af en algoritme, og det kan mange gange ses. Housemarque har dog grebet det en smule anderledes an. Hvert forsøg på at overleve på Atropos hedder en cyklus. Hver cyklus består af en række små baner, eller arenaer om man vil, som man skal kæmpe sig igennem. De her områder er virkelig flot designet og virker ikke til at være skabt af parametre i en algoritme - men rækkefølgen arenaerne kommer i, er tilfældig hver gang man påbegynder en cyklus.

Hvad der også er tilfældigt, er hvilke fjender der er i de enkelte områder, hvor pick-ups ligger og hvilken slags pick-ups der er placeret. Man kan næsten sige, at Housemarque på den måde blander det bedste af to verdener, selv om man dog ret hurtigt begynder at genkende en del af de baner man kommer igennem, og det kan måske blive en smule ensformigt at se på, indtil man bliver stærk nok til at komme til nye områder.



Undervejs finder Selene naturligvis også nye våben, der alle har forskellige egenskaber, forskellige typer af ammunition og et unikt sekundært skud, der kan være meget effektivt mod specifikke typer af fjender. Dette sekundære skud kan for eksempel være målsøgende missiler og en kraftig strømudladning, og disse kan vise sig at være en game changer, hvis man er blevet bragt lidt på hælene af en række fjender. Og det gør man. Rundt omkring på Atropos er der som nævnt masser af pick-ups der skal findes; det kan være nøgler der giver adgang til ny områder, obolitter der bruges som betaling for for eksempel ny energi og meget andet.

Undervejs får man også masser af modifiers, som styrker Selene og hendes udstyr, og mange af dem har både en positiv effekt og negativ effekt på Selene; en modifier kan give ekstra energi, men samtidig svækker hendes angrebskraft. På planeten lever der ligeledes forskellige parasitter, som kan sætte sig på Selenes dragt. Disse parasitter har også både en positiv og negativ effekt og som med så meget andet, mister man også alle disse modifiers og parasitter hver gang man dør.



Som jeg nævnte i starten, kan man godt se Housemarques solide action-DNA i Returnal. Spillet minder lidt om en blanding af filmene Aliens, Prometheus og Stargate tilsat spilkrydderier fra Control og Resogun - det er en ganske velsmagende sci-fi cocktail kan jeg godt afsløre. Kampene er særdeles intense og det ligner faktisk mest af alt et bullet-hell spil løftet ind i et tredjepersons skydespil. Fjenderne sender bølger af lysende projekter i forskellige formationer efter en, som man skal hoppe over, undvige og på andre måder undgå at blive ramt af, for man skal ikke have mange træffere, før det er tilbage til start.

Returnal har ikke en decideret multiplayer del, men det har nogen “Social Systems” som det hedder i materialet, der fulgte med spillet. Det er blandt andet i en Challenge Terminal at man kan finde daglige udfordringer, hvor man kæmper om at komme højest på online ranglisten mod andre spillere.



Returnal udkommer eksklusivt til PlayStation 5 og derfor gør det god brug af nogle af PlayStation 5’s unikke egenskaber. Man kan stort set mærke alt i spillet i DualSense controlleren, ligefra regndråberne der ramme Selenes dragt, til de store eksplosioner og det lille “clunk” i kontrolleren der fortæller at nu er ens sekundære angreb er klart igen, så man ikke skal fjerne øjnene fra fjenderne mere end højest nødvendigt. Lige bortset fra Astro’s Playroom, så er Returnal det spil, der gør bedst brug af DualSense controlleren - virkelig godt. Oven i det, så er styringen generelt bare stram og velfungerende, præcis som den skal være i et spil hvor splitsekunder kan være forskellen på at overleve eller smide 40-50 minutters spil ud af vinduet og starte forfra.

Det er svært at se, at Returnal er skabt af et mindre team, da det helt kan måle sig med de store AAA-titler. Atropos er på én og samme tid et smukt, men også særdeles skræmmende, sted og der er skruet godt op for de visuelle effekter og lækkerier. Det ser ganske spektakulært ud, når skærmen fyldes med lysende tentakler fra en fjende inden den forsvinder i en sværm af partikler, indvolde og afrevne tentakler, som vrider sig lidt på jorden inden de dør ud. Det her er virkelig en bullet-hell shooter i et tredjepersons perspektiv og det ser bedre ud end jeg lige kunne have forestillet mig. Grafikken kører i lækre 4K ved 60 frames i sekundet med Raytracing og HDR - det er altså lækkerier for øjnene.



Lydsiden er tung og lækker og der er virkelig lagt noget arbejde i den kan man høre - den er fyldt med små detaljer, lige fra regndråberne på Selenes dragt, til fjendernes skrig og grynten og den lækre lyd når man samler en pick-up op. Jeg anbefaler på det kraftigste, at man spiller Returnal med et 3D headset, hvis man vil have mest ud af lydsiden. Det er også lige værd at bemærke, at Returnal er det første spil, som bliver ramt af Sonys nye prispolitik og det betyder at det koster heftige 594 kr. i PlayStation Store.

Det kan siges meget kort egentlig; Returnal er et af de allerbedste spil til PlayStation 5. Det har været tyndt med spil til PlayStation 5 siden lanceringen i november sidste år, men nu kommer der endelig et spil, der kan være med til at overbevise os om, at investeringen i den nye maskiner fra Sony har været pengene værd. Returnal er et virkelig fedt actionspil og så føles det som om at next-gen nu er ankommet til PlayStation 5.
+ Toptunet gameplay med god action, virkelig flot grafik, fremragende lydside, god brug af DualSense controlleren, typisk Housemarque
Banerne kan blive en smule ensformige efter mange cyklusser
Gameplay:9.0
Grafik:9.0
Online:-
Holdbarhed:8.5
Overall 9.0
Log ind og stem
7
Der er 7 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.