Men hvor Steep ikke helt ramte målet, lader Riders Republic ikke meget tilbage at ønske. Mest af alt rammer det følelsen af rebelsk legeplads for de vilde børn i klassen. Der er fart på, vovehalse der kaster sig i afgrunden overalt, og et selvbestaltet community i midten af det hele, Riders Ridge, hvorfra karrieren kan tage sit udspring. Du lander lige i midten af det hele, som en lovende profil, der skal til at opbygge sin ekstremsportskarriere. Du er blevet spottet af en ung pige ved navn Suki, der introducerer dig for the grand old man Brett, som med sin legendestatus er det naturlige centrum for området, og som efter lidt overtalelse går med til at hjælpe dig med at opnå legende-status som ham selv.
Historien er ikke central, men den fungerer som en fin lim mellem alle de forskellige aktiviteter, og er med til at give dig fremdrift gennem den enorme verden, der langsomt udfolder sig for dig. Og så er den helt klart med til at give den helt rigtige baggrundsstemning af et levende community med gakkede mennesker, der lever og ånder for deres sport. I Riders Ridge er der mulighed for at shoppe, træne, spille sammen med andre, samle sponsorer op og dele egne events, som du kan bygge og gøre tilgængelige for andre spillere.
Det er selvfølgelig ikke alle ekstremsportsgrene der er med i spillet - langt fra. Du kan køre på cykel, stå på ski eller snowboard og flyve med wingsuit eller raketvinger. Indenfor hver af de kategorier er der forskellige discipliner, og du skal skabe dig en karriere for hver disciplin. Der er ræs på cykel, tricks på cykel, ræs på ski eller snowboard, tricks på ski eller snowboard og endelig flyvning med wingsuit eller raketvinge, og du skal opbygge erfaring og omdømme for hver enkelt af de fem discipliner, før du kan deltage i de større multidisciplinære events og på sigt blive Riders Republic legende.
Du får dog ikke adgang til hele molevitten på én gang. Tværtimod skal du gennem en temmelig lang og ikke super inspirerende intro, hvor du langsomt men sikkert får åbnet op for nye sportsgrene og tilhørende udstyr. Du starter med cykelræs, og ledes rundt til forskellige events, hvor du optjener stjerner. Disse stjerner åbner på sigt op for nye events og nye discipliner, og dermed åbnes verdenen også langsomt op. Og det er på sin vis slet ikke en dårlig tanke, for der ville være overhængende fare for at der var ting du overså eller at du bare ville blive overvældet, hvis der var fri leg fra starten, men det betyder samtidig at det tog mig næsten ti timers spilletid at blive rigtig fanget. Og der vil utvivlsomt være nogen der er stået af inden da.
Noget af det der virkelig fik spillet til at åbne sig op for mig, var da jeg blev rykket fra automatisk tricklanding til manuel. Du starter med en hel del hjælpemidler slået til, og det er faktisk også en af de mange mange ting du bliver gjort opmærksom på i starten, men der lægges ligesom op til, at det er bedst at lade tingene være slået til og lære de basale ting først. Det giver mening på papiret, men tager virkelig pusten af gameplayet til en start. På et tidspunkt, nærmest uden jeg lagde mærke til det, gennemførte jeg et eller andet, så jeg blev rykket over på manuel tricklanding, og det gør hele forskellen for mig. Følelsen af at have fuld kontrol over dine flips, spins og rotationer er langt langt federe, og ud over at give det helt rigtige sus i kroppen ved en perfekt landing, giver det også langt flere point for de ting du laver.
Så det kan være værd lige at gå sine settings igennem, og måske også tage nogle tutorials i Tricks Academy for at få det hele lidt ind under huden, før det virkelig tæller. De fleste tricks du laver er nemlig rene knapkombinationer. Du holder en knap inde og skifter til en anden, og kan så justere med den første igen mens du er i luften, for at ramme den helt perfekte landing - medmindre du har automatisk landing slået til, hvormed du bare kan tampe løs og altid lander rigtigt alligevel. Men som sagt får du slet ikke lige så mange point, og langt fra heller den fede følelse af at være sej og faktisk blive bedre.
De fleste knapkombinationer fungerer ens på tværs af alle discipliner, hvilket kan virke lidt mærkeligt til en start, og måske endda kan få spillet til at virke en smule ensformigt, men faktisk åbner op for en af de vildeste tiltag i spillet: De multidisciplinære løb. Her bliver du kastet ud i en bane på for eksempel mountainbike, men på et specifikt punkt i banen rammer du et checkpoint, hvor du fuldstændig sømløst skifter til ski, for senere at blive kastet ud over en afgrund med wingsuit og så ende på cykel igen. Der er ingen loadtid eller anden forsinkelse i de skift, og det giver en fuldstændig vildt hektisk oplevelse, som ville være virkelig svær at overleve, hvis ikke dine teknikker var nogenlunde overførbare disciplinerne imellem.
Den helt ekstreme udgave af disse løb er de såkaldte masseløb, hvor du kæmper mod 63 andre virkelige spiller i den mest kaotisk frydefulde online oplevelse jeg til dato har prøvet. Det er det vildeste gedemarked, og næsten ikke til at se hvad der er op og ned, når der suser konkurrenter ind og ud af dit synsfelt hvert sekund, mens du skal koncentrere dig om din kørelinie og veludførte tricks. Det er enormt svært at kæmpe sig op i de forreste rækker i disse løb, hvor ethvert skub kan få dig til at misse et checkpoint, og de mange skift mellem discipliner bare føjer til kaos, men det er også her ekstremsportssjælen virkelig blomstrer - og skulle du få en plads i top tre er det en sejr du vil huske. Og som giver dig et ordentlig skud erfaring til din karriere også.
På ægte Ubisoft manér foregår spillet i en stor åben verden. Verdenen er syet sammen af syv af de mest kendte nationalparker i USA, så du kan arbejde dig fra de højeste snedækkede bjerge til de dybeste solbeskinnede dale over et areal på 250 km2. Det hele er opbygget ud fra topografiske GPS-data, så det er meget tæt på den ægte vare, og hvis du bare begiver dig afsted kan du rejse fra den ene ende af kortet til den anden, uden nogen loadtider overhovedet. Og så snart du får adgang til raketvinger, kan du flyve rundt i verdenen på ingen tid, hvilket er langt federe end at bruge de fast travel punkter, der naturligvis også er drysset rundt omkring.
Der dukker selvfølgelig løbende events op i hele verdenen, men du kan også tage på turistrundfart og finde forskellige sites, som var det en bedre turistbrochure. Der er landmarks der beskriver nogle af de fantastiske sites i de områder verdenen er konstrueret ud fra, og jeg må indrømme at de med det samme gav mig lyst til at tage afsted med rygsækken i USA. Der er virkelig mange vilde naturfænomener man kan opleve i de områder.
Du kan også finde skjulte skatte rundt omkring, primært af den gakkede art. Det kan være alt fra pizzabudscykler, træningscykler og old school ski, til flyvrag hvorfra du kan pille en motor du kan spænde på ryggen for en temmelig ucertificeret rygraket-oplevelse. Alt dette spiller ind i et helt selvstændigt community omkring Shackdaddy Bandits, der er nogle af de mest ekstreme personager, som mere er med for at provokere end for at vinde. Der er en hel række events kun for de funky typer, og næstefter masseløbene er det nogle af de skøreste oplevelser du kan kaste dig ud i. De varierer fra grafisk variation som sort hvid gritty grafik til at skulle levere pizzaer på tid eller bare tæske ned af et bjerg på cykel i girafdragt.
Det udstyr du kan vinde eller finde fra den gruppe, er altid helt skævt - jeg har en stor isbodcykel for eksempel - men det har næsten altid utroligt gode specs. Så jeg finder ofte mig selv vinde stort i en trick konkurrence på min pizzabudscykel, eller komme langt foran de andre på mine ski af brædder og kviste. Skørt men skægt, og det giver en fed variation, når de fleste andre kører på deres smarte sponsorcykler. I det hele taget bliver du opfordret til at gå op i stil også, hvilket ikke kun er fordi det spiller godt ind i det miljø der er omkring sporten, men også lægger op til det micro transaction spor spillet har.
Du kan købe tonsvis af tøj og flot udstyr i shoppen i Riders Ridge. Ikke noget der lader dig komme foran i køen, men det kan få dig til at se kampgodt ud på banen. Du kan købe det for de Bucks du optjener løbende mens du vinder på bakkerne, men du kan også købe det for Republic Coins, som du skal købe for rigtige penge. Der er enkelte ting der kun kan købes for Republic Coins, primært legendarisk udstyr, men det er udelukkende kosmetiske sager. Og det er ikke noget jeg går så meget op i, så for mig har det ikke været et problem - men der skal jo ikke meget til at få micro transaction radaren til at bimle efterhånden.
Du kan også få fat i nogle smækkerheder til samlingen gennem sponsoraftaler. Efterhånden som du stiger i graderne, får du adgang til flere og flere sponsorer, som hver dag giver nye udfordringer du kan gå efter. Klarer du dem, kan du både få nyt udstyr og flere Bucks, så du ikke behøver at kaste dine surt sammensparede efter Republic Coins. I det hele taget spiller sponsorater en stor rolle i spillet. Der er events sponsoreret af Red Bull, Santa Cruiz, Salomon og flere andre af de store spillere i ekstremsportsverdenen, og selvom det sikkert har givet lidt til udviklingsbudgettet hos Ubisoft Annecy, er det også med til at understøtte den rigtige følelse af det community du her er en del af.
Riders Republic er en kæmpe legeplads. Der er tonsvis af aktiviteter at kaste sig ud i, og den åbne verden er både varieret og imponerende. Grafisk er der ikke langt mellem de bjergtagende øjeblikke, og selvom du godt kan finde små skønhedsfejl, hvis du stopper op og kigger efter, er det ikke i nærheden af at være en faktor de 90% af tiden hvor du drøner ned af bjergrygge med 100 i timen. Det er en levende verden, hvor du aldrig føler dig alene, fordi der er et mylder af andre spillere der suser jublende rundt omkring dig. Du kan også møde bjørne, ørne, harer og pumaer, og der er ikke et punkt du kan se, som du ikke kan bestige. Det tilhørende soundtrack er til tider sublimt, men ofte temmelig underspillet og faktisk ikke noget jeg lagde så meget mærke til, selvom der egentlig er temmelig mange gode sager på listen.
Selv hvis du får brug for et pusterum fra de vilde sportsgrene, kan du bare suse rundt i verdenen på egen hånd og her får du adgang til nogle flere fartøjer, som for eksempel en snescooter eller en motoriseret faldskærm, så du kan nyde det hele fra den vinkel du nu har lyst til. Der er endda en Zen-mode, hvor du får adgang til verdenen helt uden aktiviteter, så du bare kan lege alene i sneen uden forstyrrelser. Ingen af de ting du gør her tæller dog med i din karriere, men det er til gengæld den eneste del af spillet du kan spille uden at være online. Riders Republic er en næsten ren online oplevelse, og der var desværre en del udfald på serveradgangen i starten, hvilket dog er faldet markant indenfor den første uge siden udgivelsen. Så der er fuldt fokus fra Ubisofts side.
Det tog mig noget tid - som nævnt næsten ti timer - at nå til et punkt i spillet, hvor jeg faktisk blev grebet, men så åbnede det hele sig også pludselig op for mig. Det er et spil der byder på utroligt meget, og er tilgængeligt på mange forskellige niveauer. Min seksårige datter har haft lige så meget sjov ud af at tumle rundt i sneen, som jeg har haft af at bygge min karriere op, og det er vel egentlig det bedste billede på hvor bredt spillet rammer. Alle kan spille med, men det kræver stadig en del at mestre, især hvis du begynder at konkurrere mod andre spillere og ikke bare spillet selv.
Riders Republic er uden tvivl det bedste bud på en ekstremsportslegeplads jeg har prøvet, og med de planer der ligger for nyt indhold allerede, bliver den legeplads kun større og større - hvis du altså hopper med på et season pass.
Facebook
Twitter
