Robert Ludlum’s The Bourne Conspiracy

Anmeldt af: Bjørn Eriksen - 29. juni 2008 - kl. 14:25
Del denne artikel:
1 0

Skurkene får tørt på, når Jason Bourne folder sig ud.

Robert Ludlum’s Jason Bourne univers har allerede haft succes på det store lærred, men historien om agenten Bourne startede i bøgernes verden og det er dem, det nye spil er baseret på. Folk der har set filmene vil dog ikke være tabt bag en vogn, for spillet gør et godt forsøg på at udfylde de tomme huller og historien op til den første Bournefilm.

Jason Bourne er en superagent skabt af CIA og har kun til formål at løse opgaver for organisationen. Under en mission skulle han henrette en afrikansk diktator ved navn Wombasi ombord på hans yacht. Dette bliver dog en fatal fejlaktion fra Jason Bourne, der efter at have fået flere skud i ryggen bliver fisket op af en kutter med italiensk besætning. Jason har i midlertidigt mistet sin hukommelse, hvilket gør jagten på hans fortid problematisk. Sådan starter den første Bournefilm, og det er sikkert også sådan de fleste husker historien.



Installationen kan ligesom variationen godt give grå hår
Spillet tager en med tilbage før denne episode. Man starter som ”almindelig” agent for CIA og bliver sat til at løse forskellige missioner, deriblandt henrettelsen af Wombasi. Man springer dog noget frem og tilbage i tiden, hvilket for den nye Bournefanatiker kan virke usammenhængende. Har man ikke set de tre film, inden man starter spillet op, er der god tid til at gennemgå dem alle under den 5 gigabyte store installation, som PlayStation 3 udgaven eksklusivt har fået. Noget der tager op imod 30 minutter.

Gameplaymæssigt minder det meget om Uncharted, Gears of War og GTA IV. Dog er det langt fra i samme boldgade, når det kommer til kvaliteten. Coveret systemet og til dels styringen er som taget ud fra de andre spil. Set fra et tredjepersonsperspektiv følger man Jason rundt i de forskellige baner – 11 i alt – der veksler meget imellem skuddueller og nærkampe. Dertil kommer muligheden for at snige sig rundt, og en enkelt bilmission i den charmerende Mini er der også blevet plads til.

Ens interface består af en bar, der viser ens liv. Så længe man ikke er i kamp vil den automatisk fyldes op, og man vil hurtigt få liv igen. Under skuddueller skal man blot gemme sig bag et solidt objekt. I nogle nærkampssituationer kan man endda opleve, at man får liv igen, mens man kæmper. Ved siden af denne bar er en anden. Den er dog tom til at starte med, men jo flere slag man udfører, og jo flere folk man får skudt ned, bliver den fyldt op. Dette er ens adrenalinbar, som består af tre niveauer. Når et af disse bliver låst op, kan man udføre en kombo i nær- eller ildkamp. På afstand kan man nedlægge en fjende med et enkelt skud uden at sigte. Tager man kampen op med dem på klods hold, vil en sådan kombo give adgang til dødelige slagkombinationer, der ofte tager omgivelserne i brug. Man kan således kaste folk ind i skabe, slå dem med en brandslukker eller kaste dem ud over en ræling. Kombinationen bliver valgt ene og alene på basis af ens placering, når man aktiverer den.




Enhver drengerøvs drøm
Det er et af spillets tunge gameplayelementer, som meget af spillet er fokuseret omkring. Forskellen fra filmene og til spillet er dog den, at der i den sidste ikke bliver klippet hele tiden, og derfor virker kampene ikke så tempofyldte. Slagkraften er stadig at føle, og igennem den første snes kampe kan man godt tage sig selv i at juble lidt. Slagserierne minder nemlig meget om dem i Fight Club, så når blod og knytnæver flyver omkring i luften, begynder ens eget adrenalin også at pumpe i takt med Bournes. Desværre er der bare for lidt afveksling at spore i kampstilen, hvilket kombineret med de mange nærkampe i spillet giver en utrolig ensartet spiloplevelse. Skudduellerne bliver ligeledes uinteressante jo længere man kommer ind i spillet. Personerne minder ligesom stederne også om hinanden.

Noget spillet også gør meget brug af er quick time events (QTE). Disse blev også brugt meget i Heavenly Sword og er en slags interaktiv filmsekvens. Uden varsel vil man under nogle klip blive bedt om at trykke på en knap, og som det ligger i ordet, så skal det gå quick, da man ellers fejler sin bevægelse. Dette kan være i form af et hop, en undvigelse eller en detonering. Skulle det gå galt, vil man blive sendt tilbage til sidste checkpoint – præcis som det er tilfældet, når man dør i kamp.




Matt Damons fravær trækker ned
QTE kan også opstå under nærkamp, hvis man optjener mere end en bar adrenalin. I sådan et tilfælde vil man være i stand til at nedlægge mere end en fjende ved at ramme den rigtige knap på det rigtige tidspunkt. Op til tre personer kan få kæben slået af led på denne måde. Spillet er generelt meget brutalt. Noget man vil opdage, når man bruge sin adrenalin på afstand. Efter en veludført QTE vil ens skud gennemhulle modstanderen, og en let brise af blod vil stå ud fra det gennemhullede korpus.

Hos High Moon Studios har man betydeligt mere succes med at implementere gameplay-elementer end man har ved at lave mellemsekvenser. Sidstnævnte mangler ironisk nok inspiration og lider til tider af b-filmstendenser og sløset manuskript. Noget stemmeskuespillet heller ikke hjælper på vej. Faktisk er hele Hollywoodslænget med Matt Damon, Julia Stiles og Clive Owen blevet erstattet af billigere arbejdskraft. Modellen ligner heller ikke den vi ellers har forelsket os i på det store lærred. Derfor kan det også være svært at forholde sig til, at det nu engang er Jason Bourne, Det Perfekte Våben, man styrer. Lidt af charmen bliver fjernet fra spillet inden man overhovedet har sat sig til rette.



Som Bourne er man også udstyret med et specielt instinkt, der lader en se fjender og vigtige genstande meget tydeligt i et kort øjeblik. Dette er især godt, hvis fjenderne gemmer sig, man sidder fast i en mission eller man er ude efter alle spillets accomplishments. Den sidste svarer til Xbox 360 udgavens achievements og er en ekstra bonus, der forlænger lidt af spillets ellers korte levetid. Man kan i hver bane finde 10 pas, som ligger godt gemt rundt i banerne. Bruger man ikke sit Bourneinstinkt, kan det være svært at opdage dem.

Bournespillet får et ultimatum
For 150 mio. kroner kan man godt være mere krævende. Især burde et samarbejde imellem filmholdet og spiludviklerne give en mere underholdende og fastlåsende oplevelse igennem hele spillet. PlayStation 3 udgaven har desværre også et par tekniske problemer i form af loadtider. Disse kommer på trods af den før omtalte installation, hvilket kan skabe stor undren.

Spillet har dog masser af potentiale med i bagagen, men formår aldrig at udfolde sig som et selvstændigt projekt, for mange af spilelementerne bliver lånt fra de andre titler. Når The Bourne Conspiracy endelig står på egne ben, bliver det desværre med usikre ben.
Fakta
Robert Ludlum’s The Bourne Conspiracy

Robert Ludlum’s The Bourne Conspiracy

Platformplaystation 3
UdviklerSierra Entertainment
UdgiverSierra Entertainment
Spillere1
Udgivelsesdato--1
Officiel websiteKlik her
PEGI:
Følg PSlife her
Gameplay:7.5
Grafik:7.5
Online:-
Holdbarhed:4.0
Overall 6.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.